Rasmus Peter Andersen

1855 - 1945  (90 år)

• Navn	Rasmus Peter Andersen
  Fødsel	19 jan. 1855	Tystrup Sogn, Østre Flakkebjerg, Sorø Amt
  		KB 1855 - Tystrup - Øster Flakkebjerg - Sorø - Rasmus Peter Andersen Født Aar og Datum: 1855 19 Januar 1855 Barnets fulde Navn: Rasmus Peter Andersen Daabens Datum enter i Kirken eller Hiemme: I Kirken 10 April 1855 Forældrenes Navn, Stand, Haandtering og Bopæl: Gaardmand (unge) Anders Jørgensen og Hustru Ane Sørensdatter i Vindstrup. Fadderes Navn, Stand og Opholdssted: Gmd. Jens Peter Sørensens .... i Haldagerlille, Gmd. Anders Pedersen, Rasmus Pedersen og gl. Anders Jørgensen, alle af Vindstrup. Hvor anført i det alm. Jevnf. Reg.: 514-1 Anmærkninger: Mor 32 Aar. ... 9/4 55
  Dåb	10 apr. 1855	Tystrup Kirke, Tystrup Sogn, Østre Flakkebjerg, Sorø Amt
  Køn	Mand
  Bekræftet (SDH)		KB 1869 - Tystrup - Øster Flakkebjerg - Sorø - Rasmus Peter Andersen Konfirmeret Ro: 1869 1. Confirmandens Navn og Opholdssted: Rasmus Peter Andersen af Vindstrup. Forældrenes eller Huusbondens, Pleieforældrenes Navn og Bopæl: Far Gmd. u. Anders Jørgensen i Vindstrup. Confirmandens Alder efter Dag og Datum udviist ved DøbesAttest: Født i Vindstrup 17. Januar 1855 Dom angaaende Kundskab og Opførsel: mg+ - mg+ Naar og af hvem vaccineret: 27 Juli 1855 af Castenschjold Hvor anført i det alm. Jevnf. Reg.: 31 - 22
  Død	17 dec. 1945	Stensgård, Vinstrup, Tystrup Sogn, Østre Flakkebjerg, Sorø Amt
  		KB 1945 - Tystrup - Øster Flakkebjerg - Sorø - Rasmus Peter Andersen Død Forhenværende Gårdejer i Vindstrup By, Tjustrup Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt. Født i Tjustrup Sogn 1855, 19. januar. Søn af Gårdejer [unge] Anders Jørgensen og Ane Sørensdatter i Vindstrup. Enkemand siden 25 April 1933 efter Ellen Marie Andersen. Sidste fælles bopæl var i Vindstrup.
  Begravelse	22 dec. 1945	Tystrup Kirke, Tystrup Sogn, Østre Flakkebjerg, Sorø Amt
  Person-ID	I77	Familie
  Sidst ændret	1 maj 2015

  
  

  Far	Unge Anders Jørgensen,   f. 6 aug. 1815   d. 27 maj 1892, Stensgård, Vinstrup, Tystrup Sogn, Østre Flakkebjerg, Sorø Amt (Alder 76 år)
  Mor	Anne Sørensdatter,   f. 29 maj 1822   d. 19 okt. 1890, Vinstrup, Tystrup Sogn, Østre Flakkebjerg, Sorø Amt (Alder 68 år)
  Ægteskab	22 nov. 1844	Haldagerlille Kirke, Haldagerlille Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt
  		KB 1844 Tystrup - Øster Flakkebjerg - Sorø - Anders Jørgensen & Anne Sørensdatter Gift Brudgommen: Anders Jørgensen 29 Aar Gaardmand i Windstrup Bruden: Anne Sørensdatter 22 Aar ... ... forældre Gaardmand og Sognefoged Søren Hansen i Haldagerlille Forlovere: Brudens Fader Sognefoged Søren Hansen i Haldagerlille og Gaardmd Hans Olsen af Haldagermagle d 22 November i Haldagerlille Kirke
  Billeder » Lysbilledshow		Anders Jørgensen og Anne Sørensdatter? (før 1890) Fotograf: Gustav Alstrup Fotografisk Atelier Fuglebjerg og Taarnmark På bagsiden af billedet er skrevet: "Anders Jørgensen og Hustru". Anne Sørensdatter dør som 68 årig i 1890, så billedet er ældre. Der er yderligere et billede i album med præcis samme motiv. Her er med håndskrift anført: "Jørgens.." Det er usikkert om billedet forestiller dén Anders Jørgensen som også er kendt som "unge" Anders Jørgensen. Kvinden på billederne har noget grovere træk end på andre billeder af Anne Sørensdatter. Manden på billedet har sideskilning til modsatte side som på andet billede af Anders Jørgensen. Måske er dette "gamle" Anders Jørgensen med hustru? Det har indtil videre ikke været muligt at identificere en sådan.
  		Unge Anders Jørgensen og Anne Sørensdatter med børn (ca 1861) Fotograf ukendt. Fotoets bagside blank. Skrevet med håndskrift i album: "Farfar og Farmor. Stine Peter og Karoline. Unge Anders Jørgensens" Hvis vi antager at billedet er fra 1861, kan børnene på billedet være familiens 3 yngste børn: Maren Kirstine Andersen (14 år) Rasmus Peter Andersen (6 år) Caroline Andersen (3 år)
  		Unge Anders Jørgensen og Anne Sørensdatter? Fotograf: Gustav Alstrup Fotografisk Atelier Fuglebjerg og Taarnmark Med håndskrift i album: "Jørgens.." Der er ikke skrevet på forside og bagside af billede. Der er yderligere et billede i album med præcis samme motiv. Her er med håndskrift anført: "Anders Jørgensen og Hustru". Det er usikkert om billedet forestiller dén Anders Jørgensen som også er kendt som "unge" Anders Jørgensen. Kvinden på billederne har noget grovere træk en andre billeder af Anne Sørensdatter. Manden på billedet har sideskilning til modsatte side som på andet billede af Anders Jørgensen. Måske er dette "gamle" Anders Jørgensen med hustru? Det har indtil videre ikke været muligt at identificere en sådan.
  Dokumenter » Lysbilledshow		FT 1860 - Tystrup - Øster Flakkebjerg - Sorø - Anders Jørgensens familie 49. Gaard u. Anders Jørgensen 45 gift Ane Sørensen 38 gift Haldagerlille, Sorø A. Deres Børn: Jørgen Peder Andersen 15 ugift Maren Kirstine Andersen 19 ugift Ane Marie Andersen 11 ugift Rasmus Peder Andersen 6 ugift Caroline Andersen 2 ugift Ane Hansen 69 enke Krummerup, Sorø A. Lars Andersen 29 ugift Cathrine Dorthea Johansen 19 ugift
  		FT 1845 - Tystrup - Øster Flakkebjerg - Sorø - u Anders Jørgensen familie Samtlige personer i husstanden Sorø, Øster Flakkebjerg, Tystrup, Vindstrup, , 58, FT-1845, B4952 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Anders Jørgensen 30 Gift gaardmand her i sognet Ane Sørensen 23 Gift hans kone Haldagerlille, Sorø amt Lars Andersen 8 Ugift huusfaders søn her i sognet Ane Hansen 54 Enke(mand) huusfaders moder Krummerup, Sorø amt Ole Jensen 24 Ugift tjenestekarl Fjenneslev, Sorø amt Rasmus Hansen 16 Ugift tjenestekarl Gunderslev, sorø amt Sidse Jensen 18 Ugift tjenestepige Haldagerlille, Sorø amt
  		FT 1850 - Tystrup - Øster Flakkebjerg - Sorø - u Anders Jørgensen familie Samtlige personer i husstanden Sorø, Øster Flakkebjerg, Tystrup, Vindstrup, , 57, FT-1850, B3864 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Anders Jørgensen 35 Gift gaardmand, huusfader her i sognet Ane Sørensen 28 Gift hans kone Haldagerlille, Sorø amt Lars Andersen 13 Ugift huusfaders barn her i sognet Peter Andersen 5 Ugift deres barn her i sognet Kirstine Andersen 3 Ugift deres barn her i sognet Marie Andersen 1 Ugift deres barn her i sognet Ane Andersen 59 Enke(mand) huusfaders moder, af ham forsørges Krummerup, Sorø amt Caspar Henriksen 21 Ugift tjenestekarl Gimlinge, Sorø amt Sophie Pedersen 23 Ugift tjenestepige her i sognet
  		FT 1880 - Tystrup - Øster Flakkebjerg - Sorø - u Anders Jørgensen familie Samtlige personer i husstanden Sorø, Øster Flakkebjerg, Tystrup, Vindstrup, en Gaard, 1, FT-1880, C8772 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Anders Jørgensen 64 Gift Husfader, Gaardfæster Her i Sognet Anna Sørensdatter 57 Gift hans Kone Haldagerlille, Sorø Amt Rasmus Peder Andersen 25 Ugift Søn Her i Sognet Ane Marie Andersen 30 Ugift Datter Her i Sognet Niels Kristiansen 17 Ugift Tjenestedreng Lynge, Sorø Amt Karen Marie Hansen 16 Ugift Tjenestepige Lynge, Sorø Amt
  Familie-ID	F27	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Ellen Marie Andersen,   f. 31 mar. 1867, Tystrup Sogn, Østre Flakkebjerg, Sorø Amt d. 25 apr. 1933, Stensgård, Vinstrup, Tystrup Sogn, Østre Flakkebjerg, Sorø Amt (Alder 66 år)
  Ægteskab	26 apr. 1889
  		KB 1889 - Tystrup - Øster Flakkebjerg - Sorø - Rasmus Peter Andersen & Ellen Marie Andersen Gift Ro: 1889. 1. Brudgommens Navn, Alder, Haandtering og Opholdssted: Ungkarl Rasmus Peter Andersen, Søn af Gaardmand Anders Jørgensen og Hustru Ane Sørensdatter af Vindstrup. født i Vindstrup 19/1 55, døbt 10/4 55, Konf. 4/4 69. Bestyrer Forældrenes Gaard i Vindstrup. Brudens Navn, Alder, Haandtering og Opholdssted: Pige Ellen Marie Andersen, Datter af Gaardmand Søren Andersen og Hustru Anna Elisabeth Madsen i Tjustrup. født i Tjustrup d. 31/3 67, døbt 22/5 67, Konf. 10/4 81. Er hjemme hos Forældrene i Tjustrup. Hvem Forloverne ere.: Søren Andersen Gmd. i Tjustrup. Anders Jørgensen Gmd. i Vindstrup. ..... Vielses Dagen: 26. April Om Vielsen er forrettet i Kirken eller Hjemme og i første Tilfælde Bevillings Datum: i Kirken Anmærkninger: Tillysning begyndt 31/3 89.
  		Ringsted Folketidende - 1914-04-27 Side 3: Sølvbryllup Sølvbryllup i Vindstrup. Der skrives til os: I Gaar, Søndag, var det lille idylliske Vindstrup flagsmykket, og Venner trindt om fra strømmede sammen for at lykønske Sølvbrudeparret, Marie og Rasmus Andersen. Om Formiddagen indfandt sig en Deputation bestaaende af Mejeribestyrer Davidsen, Langebjerg, og Sogneraadsformand Fr. Jensen, Haldagerlille. De overrakte Sølvbrudeparret en kaligraferet Adresse fra Tjustrup-Haldagerlille Sognes Beboere. Om Eftermiddagen var den nærmeste Familie samlet til Gudstjenste og Altergang i Tjustrup Kirke. Ved Middagen derefter havde forskellige Talere Ordet. R. Andersen bød Velkommen. Lærer Jensen, Tjustrup, talte for det gode hjem. H. Olsen, Neblerød, berørte forskellige Ungdomsminder, han havde sammen med Sølvbrudeparret, Minder der for dem havde Evighedsbetydning. Højsskolelærer Larsen, Rønde, fremhævede, at R.A.s store Virksomhed udadtil aldrig havde skadet hans Forhold til Hjemmet, der altid havde været det gode og gæstfrie Hjem, hvor alle mødte Venlighed og Gæstfrihed. Derefter oplæstes et Bjerg af Telegrammer og Breve fra nær og fjern. R. Andersen takkede for den Velvilje, der fra alle Sider havde fulgt ham og hans Hustru gennem Aarene og fremhævede, at paa Guds Velsignelse beror alt. Han takkede for den dejlige Dag, der var beredt ham og hans Hustru og for de mange Gaver. Sluttelig talte H. Christensen for Børnene. og Davidsen, Langebjerg, takkede for, hvad han personligt havde modtaget i Hjemmet. Det fornøjelige Samvær forsattes til ud paa Aftenen. L.
  Børn	+ 1. Anna Valborg Andersen,   f. 7 feb. 1890   d. 18 jul. 1977 (Alder 87 år)   2. Sara Elisabeth Andersen,   f. 16 jan. 1892 + 3. Agnes Katarine Andersen,   f. 22 feb. 1894   4. Søren Andersen,   f. 8 mar. 1896, Vinstrup, Tystrup Sogn, Østre Flakkebjerg, Sorø Amt d. 17 feb. 1968 (Alder 71 år) + 5. Anna Karoline Andersen,   f. 21 mar. 1898 + 6. Rikard Andersen,   f. 16 sep. 1900
  Billeder » Lysbilledshow		Rasmus Peter Andersen og Ellen Marie Andersen med børn. (ca 1898) Bagerst: Rasmus Peter Andersen. I midten: Anna Valborg Andersen, Søren Andersen og Ellen Marie Andersen. Forrest: Sara Elisabeth Andersen og Agnes Katarine Andersen. Bekræftet af Ebba Møller (Andersen). Ud fra børnenes alder må billedet være taget i 1897-1898. Fotograf: Richard Hansen, Sorø Rolighed. Ingen tekst til billedet i album eller på billedets bagside.
  		Rasmus Peter Andersen og Ellen Marie Andersen med alle deres børn. (ca 1910) Bagerst fra venstre: Sara Elisabeth Andersen, Søren Andersen og Anna Karoline Andersen. Forrest fra venstre: Anna Valborg Andersen, Ellen Marie Andersen, Rikard Andersen, Rasmus Peter Andersen og Agnes Katarine Andersen. Bekræftet af Ebba Møller (Andersen). Ud fra børnenes alder er billedet fra ca. 1910. Håndskrift på billedets bagside angiver fotografen: E. Anholtz, Næstved Ramsherredgade
  		Ellen Marie og Rasmus Peter Andersen (1907-1908) Fotograf: Albert Schou jun, Frederiksborggade 1. Elevator. København.
  		Ellen Marie og Rasmus Peter Andersen (ca 1889) Fotograf: H. F. G. Hansen, Sorø. Håndskrift i album: "Far og Mor. Rasmus Andersen og Marie"
  		Søren og søskende -Anna-Valborg-Sara-Agnes-Richard - ved Sørens sølvbryllup (1946)
  Dokumenter		Ellen og Rasmus Andersens Album 1898 - billeder med bagside Scanning af billeder (for og bagside) fra Ellen og Rasmus Andersen fotoalbum fra 1898. BEMÆRK: Dokumentet fylder 14MB og kan derfor tage et stykke tid at indlæse. Det er også muligt at finde alle billeder separat, med forklaring af personer og i bedre kvalitet på denne hjemmeside i albummet "Ellen og Rasmus Andersens Album 1898".
  		Ellen og Rasmus Andersens Album 1898 Scanning af Ellen og Rasmus Andersen fotoalbum fra 1898. BEMÆRK: Dokumentet fylder 49MB og kan derfor tage et stykke tid at indlæse. Det er også muligt at finde alle billeder separat, med forklaring af personer og i bedre kvalitet på denne hjemmeside i albummet "Ellen og Rasmus Andersens Album 1898".
  Gravsten		Gravsten - Tystrup - Øster Flakkebjerg - Sorø - Rasmus Andersen og Marie Andersen Rasmus Andersen Vindstrup R. af Dbg. *19-1-1855 +17-12-1945 Marie Andersen *31-3-1867 +25-4-1933 Jeg lever og I skulle leve. Joh. 14.19.
  Albummer		Ellen Marie og Rasmus Peter Andersens Album 1898 (97) Dette album var Rasmus Andersen julegave i 1898 til hans hustru. Albummet indeholder 94 billeder af Ellen og Rasmus familie, venner og bekendte. Mange af billederne kan identificeres, da der er skrevet på billedets forside, bagside eller i albummet. Tekst på første side i Album: "Julegave til min Kjære Hustru. 1898 Rasmus Andersen. Et Hylster til levende og døde og dem der endnu ikke er født." Det originale album haves af Asta Larsen.
  Familie-ID	F22	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	16 jan. 2015

  
  

• Begivenhedskort		Dåb - 10 apr. 1855 - Tystrup Kirke, Tystrup Sogn, Østre Flakkebjerg, Sorø Amt Død - 17 dec. 1945 - Stensgård, Vinstrup, Tystrup Sogn, Østre Flakkebjerg, Sorø Amt Begravelse - 22 dec. 1945 - Tystrup Kirke, Tystrup Sogn, Østre Flakkebjerg, Sorø Amt  = Link til Google Earth
  Kort forklaring	: Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet

  
  

• Billeder » Lysbilledshow		Rasmus Peter Andersen
  		Køer i gårdspladsen på Stensgård På billedets bagside står teksten: Fuldmalkende Køer hos Gdr. Rasmus Andersen Vindstrup, bestående af følgende individer, fra venstre til højre: No: 17, 12, 14, 13, 18, 19 og 10 Fotograferet d. 31/8 1907 af A.F.
  		Rasmus Peter Andersen og Ellen Marie Andersen i haven på Stensgård Fotograf: P.H. Beck - Vejen
  		Rasmus Peter Andersen i uniform (ca 1878) Fotograf: Sørensen og Co, Gothersgade 65, Kjøbenhavn Med håndskrift i album: "RA" Tekst på billedets bagside - løbenr: 6965 I følge Rasmus Peter Andersens CV aftjente han værnepligt i 1878.
  		Rasmus Peter Andersen i uniform (ca 1878) Fotograf: Carl Sonnes Photographiske Etablissement, Gothersgade No 45, Kjøbenhavn Med håndskrift i album: "RA" I følge Rasmus Peter Andersens CV aftjente han værnepligt i 1878.
  		Rasmus Peter Andersen m.fl. Følgende tekst er skrevet med håndskrift i album: Ole Vilhelm Rasmussen (øverst til venstre), Jens Damgaard (øverst til højre), RA (Rasmus Andersen - nederst til højre). Ingen tekst ved personen nederst til venstre. Fotograf: N. Hansen, Schjellerups Efterfølger, Nørregade 21, Odense Tekst på bagside: Billederne faaes til enhver Tid ved Opgivelse af nedenstaaende No: 5598
  		Rasmus Peter Andersen (Perioden 1868-1880) Fotograf: H. F. G. Hansen, Sorø. (Forretning i Sorø 1868-1880). Håndskrift i album: "RA"
  		Rasmus Peter og Ellen Marie Andersen Fotograf: A. Rasmussen
  		Peder Adolf Damsbo, Anna Karoline Andersen, Emmy Damsbo, Ellen Damsbo, Søren Andersen, Ernst Andersen, Rasmus Peter Andersen, Erna Ruth Damsbo, Ellen Marie Andersen og Svend Aage Damsbo (ca 1927) Med håndskrift i album: "Peter, Anna, Emmy, Ellen, Søren, Ernst, Rasmus, Ruth, Marie, Sv. Aage" Personerne er nævnt fra bagerst venstre.
  		Emmy Damsbo, Knud Andersen, Rasmus Peter Andersen, Ellen Marie Andersen, Ejnar Andersen (ca 1933) Med håndskrift i album "Emmy, Knud, Bedstefar, Bedstemor, Ejner.
  		Fra Nordsjællandstur - Fredensborg Med håndskrift i album: "Fra Nordsjællandstur - Fredensborg". På billedet ses bl.a. Rasmus Peter Andersen, Ellen Marie Andersen, Søren Andersen, Agnes Katarine Andersen og Niels Christian Damsbo
  		Familiebillede i haven på Stensgaard (ca 1935) Fra venstre: Ebba Andersen, Henry Andersen (med hund), Peder Adolf Damsbo, Jørgen Andersen, Anna Karoline Andersen, Ellen Damsbo, Anna Nikoline Møller, Richard Andersen, Agnes Andersen, Rasmus Peter Andersen (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.)
  		Unge Anders Jørgensen og Anne Sørensdatter med børn (ca 1861) Fotograf ukendt. Fotoets bagside blank. Skrevet med håndskrift i album: "Farfar og Farmor. Stine Peter og Karoline. Unge Anders Jørgensens" Hvis vi antager at billedet er fra 1861, kan børnene på billedet være familiens 3 yngste børn: Maren Kirstine Andersen (14 år) Rasmus Peter Andersen (6 år) Caroline Andersen (3 år)
  		søren104 - Sommerlejr.jpg Ifølge Asta Andersen var disse sommerlejre møder for Oxford Gruppen, som var en kristen vækkelsesbevægelse. Hendes far Ernst brød sig ikke om bevægelsen, men fremtræder dog på billedet.

  
  

  Dokumenter » Lysbilledshow		Rasmus Peter Andersen kørekort Tekst i kørekort: Nr. 6268 Første Førerbevis udst. d. 31/3 1923. Hr. Skyldsraadsformand Rasmus Peter Andersen, Vindstrup pr. Fuglebjerg. født d. 19/1 1855 i Tjustrup Sogn har Ret til at føre Motorvogn med Egenvægt indt. 2500 kg. Gyldig til 30. Marts 1938. Politikreds Nr. 14, Næstved, den 30/3 1933. Ernst L. Pedersen
  		Beskrivelse af Rasmus Peter Andersen - Udklip fra bog Hvilken bog vides ikke.
  		Rasmus Peter Andersen - Ridder af Dannebrog Udnævnelse af Rasmus Peter Andersen til Ridder af Dannebrog. 22. December 1922.
  		Rasmus Andersen CV Rasmus Peter Andersens CV til De Kongelige Ordeners Histograf, i forbindelse med udnævnelse til Ridder af Dannebrog.
  		Rasmus Peter Andersen Stamtavle 1946 Stamtavle over Rasmus Peter Andersens forfædre og efterkommere. Udarbejdet af Pastor C Krarup, januar 1946.
  		1873 Lægdsrulle - 2 distrikt - Lægd 286 - Rasmus Peter Andersen 1873 2. Udskrivningsdistrikt - Lægdets Nr. 286 Bogstav: Y Nr: 17 Den Værnepligtiges fulde Navn: Rasmus Peter Andersen Faderens eller Moderens Navn og Stilling: Gmd Anders Jørgensen Fødested: Tjustrup Fødselsaar og Fødselsdag: 1855 d. 19/1 Høide (Tommer): 64 3/4 (169cm) Indkaldt til at møde: 4 feb? 15/4 78 - 28/10 78 8/78 36/78 29/6 30/7 79 17/79 2/9 - 3/10 82 29/82 Bedtegninger: 1878 .. - 2/2 99

  
  

  Fortællinger » Lysbilledshow		I Vindstrup hos Rasmus Andersen som fylder 90 Avisartikel fra Folketidende, 17 januar 1945
  		Sorø Andelssvineslagteri ifølge KRAK 1950 Sorøegnens Andelssvineslagteri. Stiftet i 1907; den første generalforsamling afholdtes på hotel "Klubben" d. 3. april, hvor omkring halvdelen af de indtegnede ca. 700 andelshavere var samlet og det vedtoges at oprette slagteriet, og lørdag d. 13. juli afholdtes den egentlige stiftende generalforsamling sammesteds. Initiativet til slagteriets oprettelse udgik hovedsagelig fra dyrlæge S. Nielsen (f. 1855, d. 1927). Den første bestyrelse kom til at bestå af proprietær Fr. Jørgensen, Bromme Mølle, der var formand, sognefoged P. Jespersen , Alsted, folketingsmand Poul Christensen, Ødemark, gårdejer Jens Jensen, Borød, gårdejer K. Jørgensen, Suserup, gårdejer Rasmus Andersen, Vindstrup og ovennævnte dyrlæge Nielsen, Sorø By. Efter en del vanskeligheder m. h. t. slagteriets beliggenhed kunne slagteribygningens opførelse afsluttes d. 30. okt. 1909, og den første slagtning fandt sted d. 24. nov. Slagteriet overtog det udsalg, Ringsted Svineslagteri hidtil havde drevet i Sorø. Så snart slagteriet havde påbegyndt sin virksomhed ønskede proprietær Jørgensen at fratræde som bestyrelsesformand; han afløstes i 1911 af J. Chr. Larsen (f. 1859, d. 1945), der i 1941 afløstes af den nuværende formand, gårdejer Niels Hansen, Fuldby. I 1912 tiltrådte Chr. Emborg (f. 1883) som direktør for slagteriet. Han fratrådte til nytår 1916-17 og efterfulgtes af J. Mehlsen (f. 1885), der fra trådte i 1926. Hans efterfølger blev J. P. Jensen (f. 1897), som i 1932 afløstes af slagteriets nuværende direktør, A. Hansen (f. 1897). Adresse: Sorø.
  		Ringsted Folketidende - 1913-05-21 Side 3: Valg Fuglebjerg. Ved en Fejltagelse var Gmd. Rasmus Andersen, Vindstrup, i Gaar bleven angivet som ordførende Stiller for den radikale Kandidat i Fuglebjergkredsen. Rs. Andersen var Valgbestyrelsens Formand, og vi beklager, at den Linje, som skulde angive dette, var faldet ud.
  		Sorø Amts-Tidende eller Slagelse Avis - 1891-02-03 Side 4: En_Bager En Bager søges til Tjustrup Andelsbageri. Pladsen skal tiltrædes senest om en Maaned. Der er Beboelseslejlighed for en Familie, og fri Ildebrændsel faas. Ansøgninger, som ikke indkommer før 16de Februar, komme ikke i Betragtning, og der maa opgives den Løn, som ønskes. Vindstrup pr. Fuglebjerg, den 31te Januar 1891. Rasmus Andersen
  		Sorø Amts-Tidende eller Slagelse Avis - 1915-12-03 side 3: Alle regninger Alle Regninger til Interessentskabet "Damptærskeværket Petersminde" skal være indsendt til undertegnede Formand inden 15de Januar 1916, da Interessentskabet opløses. Rasmus Andersen, Vindstrup, Fuglebjerg.
  		Ringsted Folketidende - 1912-07-12 Side 3: Fyrbøder Fyrbøder søges til Fuglebjergegnens selvtransportable Tærskeværk. Tærskningen af Frø begynder ca. 25 Juli. Lønnen er 50 Øre i Timen og 1 Kr. 50 Øre for hver Flytning. For 1911 var Lønnen ca. 400 Kr. Vindstrup pr. Fuglebjerg. Rasmus Andersen, Fmd.
  		Sorø Amts-Tidende eller Slagelse Avis 1915-11-05 Side 3: Mund og Klovesyge I Anledning af Mund- og Klovesyge i Besætningen hos Gdr. Rasmus Andersen, Vindstrup, etableres herved en Lokalafspærring, bestaaende af Vindstrup By med de til denne hørende Marker. Øster Flakkebjerg Herred, d. 5. November 1915 Schiødte.
  		Jyllandsposten - 1902-01-29, Side 4: Foreningen til fremme af landbrugets udførsel Foreningen til Fremme af Landbrugets Udførsel afholder Møde i Aarhus Lørdag den 1. Februar Kl. 1 paa Hotel Skandinavien, for at gjøre Landbrugerne bekjendt med Foreningens Formaal. Som Talere vil to af Bestyrelsens Medlemmer komme til Stede. Indtegning af Medlemmer finder Sted. Bestyrelsen: Godsejer Alhmann, Langholt. - Gdr. Rs. Andersen, Vindstrup. - Folketingsmand Blem, Engegaard. - Propr. K. W. Brandt, Elsesminde. - Forstander la Cour, Næsgaard. - Propr. Hjort, Baagegaard. - Folketingsmand N. Jensen, Toustrup. - Propr. Lauritzen, Demstrupgaard. - Propr. Moltesen, Stensvangsgaard. - Propr. W. Saxtorph, Sofienborg. Fmd. - Forpagter Ulrik, Rosendal.
  		Næstved_Tidende - Sydsjællands Folkeblad - 1916-04-25 side 4 - Prøvevalg Prøvevalg til Amtsraadet. De Valgmænd, der slutter sig til Venstre, indbydes herved til et Prøvevalg i Hotel Axelhus i Sorø Valgdagen (Lørdag den 29.ds.), Kl. 10.15 Form. Lars Larsen, Benløse. - N. Refsgaard, Terslev. - H.P. Jørgensen, Næsby v. Sk. - R. Andersen, Vindstrup. - Rs. Larsen, Hejninge. - Hans Petersen, Stude. - Henrik Jensen, Ørslev. - N. Sørensen, Boeslunde.
  		Danske Mejerier - Bind 1-2 (1916) Beskrivelse af Langebjerg Andelsmejeri, samt formand Rasmus Andersen.
  		Ringsted Folketidende - 1911-07-18 Side 1: Midtsjællands ældste Andelsmejeri Midtsjællands ældste Andelsmejeri. --- 2S Aars Jubilæet i Langebjerg. --- I Gaar fejrede Langebjerg Mejeri sit 25 Aars Jubilæum, idet det, som et af de første Mejerier paa Sjælland, oprettedes i 1886. Det første Mejeri paa Sjælland oprettedes 1885 i Vemmelev, derefter kom Langebjerg og Tornemark Mejerier. Det er dog Jylland, der tilkommer Æren af at have det første Andelsmejeri, nemlig i 1882. I de forløbne 25 Aar er sket en rivende Udvikling paa Andelsbevægelsens Omraade. Vi har nu 1157 Andelsmejerier, hvortil leveres Mælk fra 84 pct. af Køerne; til Andelsslagterierne (ialt 34) leveres 65 pct. af Svinene, og 28 pct. af Hønsene er i Ægkredse. Og det er en Udvikling, der har den aller største sociale Betydning for vort Land, en Betydning, som vel ingen forud har tænke eller spaaet om. Andelsbevægelsen omspænder alle danske Landmænd, lige fra de aller mindste, og hæver disse Produkters Godhed op til det bedste, der findes, samt ordner Afsætvingen, saaledes at Varen bliver betalt med Markedets Toppris. Og den fæstner Danmarks karakteristiske Jordbesiddelsesform med de mange smaa Bondehjem; idet de mindre Landmænd ved Sammenslutning i Andelsforeninger har naaet et Resultat, som de største ikke kan naa ved at staa alene. I 1882 noteredes "Exportsmør" (Herregaardssmør) med 142 Kr., medens "ordinært" Smør (Bondesmør) kun kostede 88 Kr. I 1863 fik Bønderne paa Falster 16-18 Skilling for et Pund Smør samtidigt med at den mest ansete og Største Jordbruger paa den Tid, Godsejer, Gehejmeetatsraad Tesdorpf, fik 30-36 Skilling. Bønderne fik altsaa i Tredserne knapt halvt så meget for et Pund Smør som Herremændene. Men efterhaanden som Andelsbevægelsen faar fast Grund under Fødderne i teknisk, faglig og organisatorisk Henseende, lykkedes det at hæve den store Smørproduktion fra Bondebruget op til at blive vort fineste Exportsmør. Ved Landmandsforsamlingen i København 1888 blev det betagtet som stor Mærkværdighed, at et Andelsmejeri fik Sølvmedaille; men senere hen hører dette jo heldigvis ikke til Sjældenhederne. Ved Landmandsforsamlingen i Odense 1900 var der udstillet Smør fra 670 Andelsmejerier, og af 718 Udstillere, hvoraf kun faa Herregaarde, tog Andelsmejerierne alle uddelte 46 Sølvmedailler og 202 af 210 uddelte Broncemedailler. De udstillede Andelsmejerier repræsenterede over 100,000 Andelshavere eller mere end Halvdelen af samtlige danske Landmænd. Man har da ogsaa set mange Herregaarde træde ind i Andelsforeningerne, fordi Aarsopgørelserne har vist dem, at der er økonomisk Fordel derved. I en lille velskrevet Pjece om Andelsbevægelsen, udgivet af And. Nielsen, Svejstrup Østergaard, paaviser Forfatteren, hvilken stor Betydning den danske Folkehøjskole har haft ogsaa for Andelsbevægelsen her hjemme. Højskolen har ikke lagt an paa at indpode Eleverne Læren om det ny Fællesskab - Andelsbevægelsen -; men den har fyldt og jævnet Kløfterne i Samfundet, og derved banet Vej for Samarbejdet. Den har sendt sine Elever ud i Livet med øget Kærlighed til sit Land og sin Gærning, mere moden og bedre udrustet til at bryde Vej dér, hvor den mindre udviklede kører i Staa. Det er Fælesskabsfølelsen, der har baaret den danske Andelsbevægelse frem. Docent ved Universitetet i Jena, Dr. Th. Brinkmann, skriver i sin Bog: "Die dänische Landwirtschaft" bl. a.: I Firserne faldt Andelsprincippet saa at sige som en moden Frugt ned i Skødet paa den danske Bonde. At han greb til og i mindre end to Aartier forstod at organisere hele Landbruget paa Grundlag af Selvhjælpens Princip, er enestaaende i Andelsvæsenets Historie og kræver foruden Kendskab til de økonomiske Forudsætninger nødvendig en psykologisk Forklaring. Han finder Forklaringen i Folkehøjskolens grundlæggende Arbejde. Dr. A. H. Hollmann, der i flere Aar var tysk Landbrugsattaché i Danmark, udtaler sig i samme Retning. Efter at have givet en kort Oversigt over Andelsbevægelsen i Udlandet, hvor Overflad af den kooperative Bevægelse ofte bruges til kulturelt Formaal, som Oplysning, Filantropi o. lign., og paavist, at Andelsforeningerne i Danmark er af ren økonomisk Art, skriver And. Nielsen bl. a.: "Ret beset er det vistnok ogsaa saledes, at det i Længden er sundest, at de materielle og økonomiske Formaal plejes i én Organisation og de politiske, kulturelle og aandelige i andre, og ethvert Samfundsmedlem kan da i enhver Henseende efter ublandede Betragtninger i ethvert Spørgsmaal give sin Tilslutning til den Organisation, der mest fuldkomment passer til hans Opfattelse. Men en anden Sag er det, at selv om man af ublandede materielle Hensyn har rejst Andels-Produktionsforeningerne, saa glædes man dobbelt, naar man efter Aaremaal ved Jubilæer og festlige Lejligheder med Sikkerhed konstaterer, at uden det Samarbejde, som man af økonomiske Grunde er gaaet ind i, vilde Samfundet være gaaet glip af mange ideelle Frugter, der har udviklet sig i Læ af det gode Samarbejde. Smukkest er vel den Modenhed, som Selvstyrets Udøvelse har givet Befolkningens brede Lag. Derved er opdraget et Sæt af Mænd, som, øvede i at fremstille et Forslag klart, ogsaa paa andre Omraader tør lade deres Røst høre, og denne Stab har haft sin store Betydning for, at den almindelige Landbefolkning - Bondestanden - i social Hensende har naaet en saa fremtrædende Plads i Samfundet, som Tilfældet er. Jubilæumsfesten. I Anledning af de 25 Aar vajede der i Gaar Flag udfor Langebjerg Mejeri, og selve Mejeriet og dets Maskiner straalede som en nyslaaet Toskilling. Ingen skulde se Paa det, at det er 13 Aar gammelt. Andelshaverne, som var indbudt til at tage Mejeriet i Øjesyn, begyndte at indfinde sig ved 2-Tiden, og efter at have set Maskinerne snurre, gik man med 6 Musikere i Spidsen til den lige over for liggende Kirkerup Skov. Her samledes nu ca. 800 Mennesker, Andelshavere med Familie, paa den flagsmykkede Plads. Mejeriets Formand, Gdr. Rs. Andersen, Vindstrup, bød Velkommen og meddelte, at Statskonsulent Hansen, København, som skulde have talt ved Festen, desværre var bleven forhindret i at komme til Stede. Efter at man havde sunget: "Helt tungt han efter sig Foden drog", talte RS. Andersen om Langebjerg Mejeris Historie. Nu har vi kørt 25 Aar med Maskinerne, og det kan da være rigtigt at kaste et Blik tilbage paa de Svundne Aar. I den Tid, der ligger forud for Langebjerg Mejeris Existens, var det danske Smør meget klassificeret og Priserne kun smaa; men saa var det, at Andelsbevægelsen kom frem og bar saa rige Frugter. Den begyndte først i Jylland og kom i 1885 til Sjælland, hvor det første Mejeriblev bygget i Vemmelev. Allerede i Vinteren 1885 kom den Tanke op her paa Egnen, at vi skulde bygge et Andelsmejeri, og der blev forhandlet en Del herom. Vi skylder Pressen Tak for, at den Gang paa Gang skrev Artikler om den Betydning det vilde faa, om vi fik mere for vort Smør. Ved Hjælp af gamle Søren Nielsen, Vindstrup, lykkedes det os at interssere Fr. Jensen, Tjustrup, for Sagen, og han indbød da i December Maaned 1885 til et Mode i Tjustrup Skole. Til Mødet var ogsaa indbudt Mejerist Søbjerg fra Lolland, som gav en Del Oplysninger og tilbod at bygge Andelsmejeriet. Det blev vedtaget at arbejde videre for Sagen, og den 18. Februar 1886 blev indbudt til konstituerende Generalforsamling hos daværende Gdr. Lars Kristensen. Her vedtoges det da at bygge Andelsmejeriet og den 18. Februar er saaledes Mejeriets egentlige Stiftelsesdag; men grundet paa Aarstiden har vi henlagt Jubilæumsfesten til 17. Juli. Oprindelig havde man tænkt at bygge et Mejeri for Vindstrup og Tjustrup, men nu blev det vedtaget at bygge Mejeriet for baade Tjustrup, Haldagerlille, Kirkerup og Lynge Sogne. Det var et stort Foretagende, som der skulde sættes mange Penge i, og der var da ogsaa mange Betænkeligheder ved Fremkomsten. Men Fordelene viste sig snart; man fik mere for sit Smør og det gjaldt alle Hjem, ogsaa de smaa. Lad mig benytte Lejligheden til at nævne dem, der i de forløbne 25 Aar har staaet forrest i Ledelsen af Mejeriet. Den første Mejeribestyrer var Nielsen (1886-93); næste var nuværende Gdr. Fr. Hansen (1893-98) og den tredje Davidsen, som er her endnu, og som vi haaber at maatte beholde længe. Mejeriets første Bestyrelse bestod af Gdr. Fr. Jensen, Tjustrup, Hmd. Hans Hansen, Fladholte, N. P. Jørgensen, Neblerød, Gdr. Niels Larsen, Esholte, og Gmd. Søren Nielsen, Vindstrup. Ligesom vi har haft 3 Mejeribestyrere, har vi ogsaa haft 3 Formænd for Mejeriet, nemlig Gdr. Fr. Jensen (1886-91), Gdr. Hans Jensen (1891-1900) og Rs. Andersen. Det er gaaet særdeles godt gennem de 25 Aar. Vi har haft enkelte onde Aar; men vi er kommen godt over dem. Jeg tænker her paa 1892, 1897 og 1908. I 1897 brændte Mejeriet, hvorved vi fik et Driftstab paa 10,000 Kr., men saa havde, vi ogsaa den Fordel derved, som trods de 13 Aar er tidssvarende endnu. I 1908 foraarsagede Albertikatastrofen et Tab af 13,000 Kr. for Langebjerg Mejeri, men det er godt, at disse Penge er betalt. Vi er over Svien, og vi vil sikkert i Aar faa større Overskud end nogen Sinde tidligere. Naar lige undtages, at Lynge gik fra og byggede sit eget Mejeri, hvad der ikke er noget at sige til, maa det siges, at Langebjerg Mejeri har arbejdet i Enighed, og Samarbejdet i de 25 Aar har baade givet os mere for vore Produkter og ogsaa ført Befolkningen sammen. Andelsbevægelsen herhjemme har udrettet et Arbejde, Udlandet tager Hatten af for. Da der forrige Sommer lød Klager fra England over vort Smør, viste det sig, at Andelsforeningerne kunde raade Bod herpaa; men Klagerne maa være os en Spore til at staa sammen og hver for sig udrette det bedste og gøre sin Pligt. Enhver maa bruge ren og godt afkølet Mælk og sætte alt ind paa, at Langebjerg Mejeri kan hævde sin Plads. Andelsmejerierne har sikkert en lang Fremtid endnu. Et Leve for deres Fremgang i de kommende Aar! (Hurra!). "I alle de Riger og Lande". Folketingsm. Philipsen, Slagelse: Tanken om Andelsmejerierne er faldet som Dannebrog ned fra Himlen og som paa en Tid, hvor det kneb allermest for det danske Landbrug. Og Andelstanken vandt Sejr. Den begyndte i 1882 med 1 Mejeri og havde allerede 1883 32 Mejerier i Vardeegnen. Ved disses Oprettelse medvirkede Forstander Niels Pedersen paa Ladelund, og naar Folk havde spurgt ham til Raads kom de til mig. som den Gang var paa Ladelund Landbrugsskole og vilde have, at jeg skulde skaffe dem en Mejeribestyrer. Jeg henviste dem da til mine Elever. Naar de havde faaet 2 eller 3 Mdr.s Uddannelse, var de kvalificerede. Taleren drog nu en Sammenligning mellem Mejerierne den Gang og nu. De første Mejerier var jo i høj Grad primitive, og dette var ogsaa Tilfældet med den første Centrifuge, der kom i 1872. Det var først i 1878, at Centrifugen blev gjort anvendelig i Praxis, idet Pedersen, Maglekilde, konstruerede en kontinuerlig Centrifuge. I 1899 forbedredes Centrifugen betydeligt af en Tysker, der har tjent Millioner paa sin Opfindelse. Tal. omtalte derpaa Pasteuriseringen og Frembringelsen af den kunstige Kulde samt gjorde opmærksom paa Nødvendigheden af, at Mælken afkøles godt, før den kommer til Mejeriet. Han sluttede med at udtale at man skulde passe paa at holde Ansvarsfølelsen hos den Enkelte stærk. Det gælder ikke alene om Andelsbevægelsen men om alle Forhold, hvor der skal løftes i Flok. "Jeg vil værge mit Land..." Man bænkede sig nu i Teltene, hvor Mejeriet serverede Kaffe til sine Andelshavere. Rs. Andersen takkede Godsejer Fabricius, fordi han havde stillet sin Skov til Raadighed. En i Dagens Anledning af A-A. forfattet Sang blev afsunget og vakte Bifald, hvorpaa Rs. Andersen talte for den tidligere Mejeribestyrer, Fr. Hansen, og den nuværende, Davidsen. Davidsen rettede en Tak til Bestyrelsen og Andelshaverne og udbragte et Leve for Mejeriet. Mejeriets tidligere Formand Hans Jensen, udbragte et Leve for Rs. Andersen. P.
  		Folketidende Ringsted 1891-11-12 Side 2: Sogneraad I Tjustrup-Haldagerlille er til Medlemmer af Sogneraadet valgt: Gaardbst. Ole Pedersen, Vindstrup, med 23 St., Gaardbst. Fr. Jensen, Haldagerlille, med 20 St., Gaardejer Rs. Andersen, Vindstrup, med 16 St. og Gaardbst. R.B. Jørgensen, Næblerødgaard, 12 St. Alle de valgte er Venstremænd. Det var de højstbeskattede Vælgere, der valgte. Til Bestyrelsen for "De fattiges Kasse" genvalgtes for Tjustrup Sogn: Lærer Markussen og Gaardejer H. P. Jensen. Tjustrup, samt Gaardbst. Ole Pedersen, Vindstrup.
  		Ringsted Folketidende 1896-03-19 Side 3: Dyrskue Dyrstue i Sorø eller Slagelse? "De mindre Landbrugeres Landboforening" afholdt i Gaar Generalforsamling ved Dalmose Station. Der forelaa i Flg. "Slp." bl.a" Spørgsmaal om Afholdelse af et Dyrskue i Slagelse i Fællesskab med "Sorø Amts landøkonomiske Selskab." R. Bagge anbefalede Forslaget. Feldthusen sluttede sig til Bagge. Interessen for Fuglebjærg er forsvundet. (En Stemme: Ja, de har ogsaa udmeldt sig!) - naa, ja saa er der jo saa meget mere Grund til at gaa ind paa Forslaget. Rs. Andersen, Vindstrup: Skuet i Sorø var gaaet saa godt, og jeg syntes, at Kammerherre Barner ikke var utilbøjelig til at vende tilbage til Sorø. Jeg ved, at der blandt det økonomiske Selskabs Medlemmer er en Del Stemning for at vælge Sorø, hvor der en dejlig skyggefuld Plads i Modsætning til Slagelse, hvor man er henvist til det aabne Kvægtorv. Sorø er det gamle Dyrskuested, og der vises fra Byens og Egnens Beboere Skuerne stor Interesse. Jeg tror, det vilde være heldigt, om man fastslog, at Skuerne skulde skifte mellem Sorø og Slagelse. Kan vi ikke ved et Fællesudvalg forhandle med Selskabet om Stedet? Rs. Dinesen: Det er Selskabets Bestyrelse, der har foreslaaet Slagelse, men jeg har ogsaa faaet det Indtryk, at der var Stemning for Slagelse. Selvfølgelig vil der blive forhandlet i Fællesudvalg. Rs. Bagge anbefalede Slagelse, hvor man sikkert vilde faa det bedste Resultat. Pladsen i Sorø vilde vist være for lille til et Fællesstue. Feldthusen: Vi kan ikke være tjent med at vælge Sorø, dels paa Grund af den længere Vej derhen, og dels fordi vi væsentligst skal have vore Medlemmer fra Slagelseegnen. Ogsaa af Hensyn til Slagelse-Næstvedbanen er Slagelse at foretrække. I godt Vejr er Sorø den bedste Plads, men i daarligt Vejr kan man dog paa Slagelse Kvægtorv faa store Dele af de udstillede Dyr under Tag. Niels Johansen, Jærnbjærg, mente, at Hovedparten af Selskabet ønsker Skuet i Slagelse, og det er vi ogsaa bedst tjent med. Kan vi ikke faa fastslaaet, at Slagelse blev Centralpunktet for vore Skuer? Rs. Andersen, Vindstrup: Pladsen i Sorø var stor nok i Firserne, saa maa den vel ogsaa nok være det nu. Og Skuerne i Sorø har al Tid givet godt økonomisk Udbytte. Hvorledes ordnes det, om vi i Dag vælger Slagelse, og de i Selskabet vælger Sorø? Rs. Dinesen: Det skal nok blive ordnet. Red. H. Jensen gav R. Andersen Ret i, at Slagelse Borgere var lunkne overfor Skuerne. Men Landboforeningerne kunne godt lade Slagelse forstaa, at man ikke udelukkende er henvist til Slagelse, saa skal De se, at de nok viser Imødekommenhed. Borgerne i Almindelighed vil, trods enkelte Udtalelser, gærne have Skuerne i Slagelse. Det er vor Opgave at vække Interesse for Skuerne i de forskellige Egne. Nu kan man gaa ud fra, at Sorøegnens Beboere nok skal komme, derfor bør man holde Skue i Slagelse for at vække Interessen dér. Men man bør lade Slagelsianerne vide, at man venter Imødekommenhed. Rs. Dinesen: I Næstved flagede de i udstrakt Maalestok; en saadan Hædersbevisning kan vi ogsaa gøre Fordring paa fra Slagelseanernes Side. Vi er for stolte til at tigge om Bidrag. Red. Jensen: Ja, tigge skal vi jo ikke! Rs. Andersen fastholdt sit Forslag om Sorø. Niels Johansen fastholdt sin Anbefaling for Slagelse. Viste Byen saa ikke Imødekommenhed, burde man ikke komme der oftere. Ved Afstemningen vedtoges Slagelse som Skueplads. - Kunde der ikke være Anledning for "Landøkonomisk Selskab"s Medlemmer i Sorø og Omegn til at møde talrigt ved Selskabets Generalforsamling i Slagelse paa Lørdag ?
  		Sorø Amtstidende 1909-07-22 side 3 Anlæg af vandværk Anlæg af Vandværk i Vindstrup efter Tegning, Plan og Beskrivelse, som er fremlagt hos Gdr. Rasm. Andersen, Vindstrup, Telefon Fuglebjerg 42,1 der modtager Tilbud paa Anlæget indtil 1. August.
  		Ringsted Folketidende 1909-07-09 Det Store Dyr- Og Planteavlsskue Ringsted Rasm. Andersen, Vindstrup, kunde nær faaet Forfald til Skuet. idet en altfor livskraftig Kvie i Gaar Sparkede ham i Ansigtet. Han blev ramt under højre Øje og fik en ret slem Skramme.