Elly & Ernst Damsbo

Historien om deres slægt og aner.

Alle medier


Match 1 til 100 fra 722     » Kun miniaturer

    1 2 3 4 5 ... Næste»

 #   Ikon   Beskrivelse   Knyttet til 
1
'Lille' Asta og Ernst (1924)
"Lille" Asta og Ernst (1924)
Med håndskrift i album: "Ernst og Asta" 
 
2
'Snave og Omegn'
"Snave og Omegn"
Bagerst i midten ses gården Snavevej 20, med det nye stuehus. Så billedet er altså fra efter 1906. 
 
3
10 personers bil - Bisserup Strand (ca 1934)
10 personers bil - Bisserup Strand (ca 1934)
Med håndskrift i album: 10 personers bil - Bisserup

Bagerst fra venstre: Edith Damsbo, Ernst Andersen og Agnes Katarine Andersen.
I midten fra venstre: Søren Andersen, Ellen Damsbo og Niels Christian Damsbo.
Forrest fra venstre: Ebba Andersen med Jørgen Damsbo, Richard Damsbo og Henry Damsbo. 
 
4
11 personer opstillet foran Snavevej 20
11 personer opstillet foran Snavevej 20
Sandsynligvis familien Damsbo 
 
5
1840 Nørre Broby - Svendborg - Jacobine Charlotte Møller født
1840 Nørre Broby - Svendborg - Jacobine Charlotte Møller født
den 29de Juni
Jacobine Charlotte Møller
Døbt i kirken d. 26de Juli 1840
...... 
 
6
1852 Dreslette - Båg - Odense - Jens Nielsen Død.jpg
1852 Dreslette - Båg - Odense - Jens Nielsen Død.jpg
 
 
7
1864, Erindringsmedalje, Sorø amt, Øster Flakkebjerg, Herred, opslag 14, Lars Andersen
1864, Erindringsmedalje, Sorø amt, Øster Flakkebjerg, Herred, opslag 14, Lars Andersen
Hvad er Deres fulde Navn?: Lars Andersen /:Vindstrup :/
Hvilken Dag og hvilket Aar er De født?: Den 3 December 1837
I Hvilket Aar har de deltaget i Krigen?: 1864
Ved hvilken Afdeling (Institution) tjente De dengang?: 18. Inf. Regiment
Ved hvilket Kompagn, Escadron eller Batteri stod De?: 6 Kompagni
Hvilket Nummer havde De?: No 161
Fra og til hvilken Dag var De tjenestegørende?: Fra d. 4 Decbr. 1864 til d, 10 August 1864.
Tjente De som Menig eller som Befalingsmand?: Menig
Blev de Saaret i Krigen? Naar? Nej
Har de ligget paa Lazareth? På Hvilket? Ja, paa grund af Sygdom. Augustenborg, Vildersgadens Kaserne
Blev De fangen i Krigen? Naar og Hvor?: Nej
Er De Medlem af "De danske Vaabenbrødres Selskab"? I hvilken af dettes Afdelinger og i hvilken Nummer Staaer De? Nej
Hvilken er Deres Nuværende Stilling? Fæstehusmand
Hvor har De nu Bopæl? Hvis De ikke boer i en Kjøbstad, bedes Amt, Herred, Sogn og By Opgives: Vindstrup Mark, Tjustrup Sogn, Øster Flakkebjerg Herred i Sorø Amt
Hvilken er Deres nuværende Adresse? pr. Fuglebjerg

Berettiget
????
Oberst
Chef for 18. Battalion 
 
8
1873 Lægdsrulle - 2 distrikt - Lægd 286 - Rasmus Peter Andersen
1873 Lægdsrulle - 2 distrikt - Lægd 286 - Rasmus Peter Andersen
1873 2. Udskrivningsdistrikt - Lægdets Nr. 286
Bogstav: Y
Nr: 17
Den Værnepligtiges fulde Navn: Rasmus Peter Andersen
Faderens eller Moderens Navn og Stilling: Gmd Anders Jørgensen
Fødested: Tjustrup
Fødselsaar og Fødselsdag: 1855 d. 19/1
Høide (Tommer): 64 3/4 (169cm)
Indkaldt til at møde: 4 feb?
15/4 78 - 28/10 78
8/78 36/78
29/6 30/7 79 17/79
2/9 - 3/10 82 29/82

Bedtegninger: 1878 .. - 2/2 99 
 
9
1875 Lægdsrulle - 3 distrikt - Lægd 191 - Peder Nielsen
1875 Lægdsrulle - 3 distrikt - Lægd 191 - Peder Nielsen
1875 Lægdsrulle - 3 distrikt - Lægd 191 (Dreslette) 
 
10
1885 Niels Nielsen Dødsattest
1885 Niels Nielsen Dødsattest
 
 
11
1889 Jacobine Charlotte Møller Dødsattest
1889 Jacobine Charlotte Møller Dødsattest
 
 
12
1893 Karen Andersdatter Dødsattest
1893 Karen Andersdatter Dødsattest
 
 
13
1898 Maren Larsdatter Dødsattest
1898 Maren Larsdatter Dødsattest
 
 
14
1908 Næstved Arkiverne N-B579 Grimstrupvej 157 - Emil Andersen - Peder Andersen ved ambolten
1908 Næstved Arkiverne N-B579 Grimstrupvej 157 - Emil Andersen - Peder Andersen ved ambolten
 
 
15
1911 Sylvester Møller Damsbo Dødsattest
1911 Sylvester Møller Damsbo Dødsattest
 
 
16
1914 Lægdsrulle - 2 distrikt - Lægd 286 - Søren Andersen
1914 Lægdsrulle - 2 distrikt - Lægd 286 - Søren Andersen
1914 Lægsrulle - Lægdets Nr. 286 (Tystrup)
Bogstav: H 7
Den Værnepligtiges fulde Navn: Søren Andersen
Faderens eller Moderens Stilling og Navn: Gaardmand Rasmus Peter Andersen
Fødested: Tjustrup
Fødselsaar og Fødselsdag: 1896 d. 8/3
Vedtegninger: 1917 Udygtighedspas (bevis for uegnethed til militærtjeneste) 
 
17
1914 Lægdsrulle - 2 distrikt - Lægd 53 - Jens Albert Pedersen
1914 Lægdsrulle - 2 distrikt - Lægd 53 - Jens Albert Pedersen
1914 Lægsrulle - Lægdets Nr. 53 (Bjernede)
Bogstav: M 3
Den Værnepligtiges fulde Navn: Jens Albert Pedersen
Faderens eller Moderens Stilling og Navn: Inds. Jens Pedersen
Fødested: Bjernede
Fødselsaar og Fødselsdag: 1896 d. 11/4
Afdeling: 14 Btl
Mødt: d 15/4 18
Hjemsendt: d 23/2 19
Vedtegninger: 1917 forby? N ? !918
286-Y-19 
 
18
1918-01-30 Ringsted Folketidende Side 7, Peter A Damsbo søger plads
1918-01-30 Ringsted Folketidende Side 7, Peter A Damsbo søger plads
Plads søges.
En Landmandssøn fra Fyn, 25
Aar, ønsker Plads som Bestyrer
på en mindre Gaard, eller som
Forkal paa en større, helst paa
Sorøegnen.

Peter A. Damsbo,
Snave pr. Flemløse 
 
19
1920 Næstved Arkiverne Aurelia - Peder Andersen - 2 ukendte
1920 Næstved Arkiverne Aurelia - Peder Andersen - 2 ukendte
 
 
20
1920 Næstved Arkiverne N-B 585 Aage Andersen
1920 Næstved Arkiverne N-B 585 Aage Andersen
Billedet kan ikke være fra 1920 som Næstved Arkiverne skriver, da Aage er født i 1911. 
 
21
1920 Næstved Arkiverne N-B 586 Bryllupsbillede af Aage Andersen og hustru Margrethe
1920 Næstved Arkiverne N-B 586 Bryllupsbillede af Aage Andersen og hustru Margrethe
Billedet kan ikke være fra 1920 som Næstved Arkiverne skriver, da Aage er født i 1911. 
 
22
1920 Næstved Arkiverne N-B 590 Sørine Wilhelmsen datter af Peder Andersen
1920 Næstved Arkiverne N-B 590 Sørine Wilhelmsen datter af Peder Andersen
 
 
23
1920 Næstved Arkiverne N-B 595 Sørine Wilhemsen - Margrethe Jensen - Ester Petersen
1920 Næstved Arkiverne N-B 595 Sørine Wilhemsen - Margrethe Jensen - Ester Petersen
 
 
24
1920 Næstved Arkiverne N-B 597 Jens - Elly - Ester
1920 Næstved Arkiverne N-B 597 Jens - Elly - Ester
 
 
25
1922 Brev fra Anna Nicoline Møller til Ellen Andersen
1922 Brev fra Anna Nicoline Møller til Ellen Andersen
 
 
26
1923 Næstved arkiverne N-B 583 Esther og Jens bryllupsbillede
1923 Næstved arkiverne N-B 583 Esther og Jens bryllupsbillede
 
 
27
1925 Lægdsrulle - 2 distrikt - Lægd 286 - Jens Albert Pedersen
1925 Lægdsrulle - 2 distrikt - Lægd 286 - Jens Albert Pedersen
1925 Lægsrulle - Lægdets Nr. 286 (Tystrup)
Bogstav: Y 19
Den Værnepligtiges fulde Navn: Jens Albert Pedersen
Faderens eller Moderens Stilling og Navn: Arbmd Jens Pedersen
Fødested: Bjernede
Fødselsaar og Fødselsdag: 1896 d. 11/4
Afdeling: 14 Btl
Mødt: d 15/4 18
Hjemsendt: d 23/2 19
Vedtegninger: 26-29/7 25: 2-53-M-3
1917 forby?
N R? 1918 
 
28
1930 Næstved Arkiverne N-B 581 Ringstedgade 217 - ukendt - Peder - Louise Aurelia - ukendt - Emil Houtved
1930 Næstved Arkiverne N-B 581 Ringstedgade 217 - ukendt - Peder - Louise Aurelia - ukendt - Emil Houtved
4 meget beskidte arbejdere (Peder Andersen, hans søn Emil Houtved og 2 andre) foran den villa som Peder Andersen byggede på Ringstedgade 217 i Næstved. Adgangen til den flotte hvide villa, vogtes af Peders kone Aurelia Louise.  
 
29
1930 Næstved Arkiverne N-B 596 Sørine - Margrethe - Ester Pedersen foran villaen på Ringstedgade 217 i Næstved
1930 Næstved Arkiverne N-B 596 Sørine - Margrethe - Ester Pedersen foran villaen på Ringstedgade 217 i Næstved
 
 
30
1931 Peder Nielsen Damsbo Dødsattest
1931 Peder Nielsen Damsbo Dødsattest
 
 
31
1940 Næstved arkiverne  A30069-1 Peder Andersen Død omtale Avis
1940 Næstved arkiverne A30069-1 Peder Andersen Død omtale Avis
Næstved

Dødsfald
Smedemester P. Andersen, Ring-
stedvej 217, er forleden død, godt 70
Aar gammel. I mange Aar havde P. Ander-
sen Forretning i Grimstrup, men op-
gav en Tid Haandværket og flyttede
til Ganges Bro, hvor han havde en
mindre Ejendom. Senere flyttede Sme-
demester Andersen så til Ringsted-
gade, hvor han havde sit Hjem de sid-
ste Par Aar. En søn har overtaget
Smedeforretningen. 
 
32
1940 Næstved arkiverne  A30069-2 Peder Andersen Dødsannonce
1940 Næstved arkiverne A30069-2 Peder Andersen Dødsannonce
Det bekendtgøres hermed for Slægt
og Venner, at vor kære Mand, Far,
Svigerfar og Bedstefar,
Smedemester
P. Andersen
den 31. januar er kaldt hjem til den
evige Hvile.
Ringstedgade 217, Næstved, den 2.
Februar 1940.
Louise Andersen.
Børn, Svigerbørn og Børnebørn.
Begravelsen finder Sted Mandag d.
5. Februar, Kl. 2, fra Herlufsholm
Kirke. 
 
33
1946 Ellen Damsbo og Søren Andersen sølvbryllup
Feb. 2017 - Jørgen Damsbo (f. Andersen) fortæller: Det var i 1946 lige efter krigen og der var ikke tøj at købe. mit sæt var et gammelt sæt tøj af Bedstefars som var vendt, og syet til en habit til mig. Henrys var et sæt celuldstøj. Hvad det var lavet af ved jeg ikke, men det holdt i meget kort tid.
(Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) 
 
34
2 piger på en trappe
2 piger på en trappe
Fotograf: E. Rye og Co´s Fotographiske Etablissement, 52 Østergade, Kjøbenhavn. Sølvmedaille Odense 1865.
Ingen håndskrift på bagside eller i album.
Pigerne kan ikke identificeres med sikkerhed, men billedet sidder i album på samme side som billeder af Søren Hansen og Maren Sofie Simonsen. Så det kan være børn af disse.
Bedste gæt:
- Anne Marie Hansen født den 30 marst 1900. Død den 29 maj 1912.
- Else Christine Hansen født den 22 juni 1901. Død den 11 februar 1934.
 
 
35
27-10-2017 SN kulturcyklen
(Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) 
 
36
3 raske svende: Erik ? - ukendt - Jørgen Andersen
Med håndskrift i album: under venstre person "Erik" - under højre person "Jørgen".
Billedet er tager på Stensgaard.
(Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) 
 
37
3 søstre og deres ægtemænd: Jens Dalgård Elkjær, Emmy Damsbo, Rikard Andersen, Marie Damsbo, Søren Andersen og Ellen Damsbo
3 søstre og deres ægtemænd: Jens Dalgård Elkjær, Emmy Damsbo, Rikard Andersen, Marie Damsbo, Søren Andersen og Ellen Damsbo
Med håndskrift i album: "Jens, Emmy, Richard, Marie, Søren, Ellen"
Nævnt fra venstre. 
 
38
4 Generationer - Esther, Aurelia, Asta og Elly
(Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) 
 
39
4 personer foran Stensgaard
4 personer foran Stensgaard
 
 
40
40 Ænder, Sommeren 1951
40 Ænder, Sommeren 1951
Med håndskrift bag på billede: "40 Ænder Sommeren 1951".
Billedet er taget på Stensgaard. Ester og Jens Alberts hus i baggrunden. 
 
41
7 personer opstillet foran Snavevej 20
7 personer opstillet foran Snavevej 20
Med stor sandsynlighed familien Damsbo 
 
42
Aarhus Amtstidende - 1892-03-02 Side 5 - Frø
Aarhus Amtstidende - 1892-03-02 Side 5 - Frø
Efter Opfordring fra d´hrr. R. Th. Jacobsen
& Co. i Aarhus, kan jeg hermed bevidne, at jeg
i flere Aar har modtaget Frø fra ovennævnte
Firma, hvormed jeg har været særdeles godt til.
freds. baade med hensyn til Spireevne og Ren-
hed, hvorfor jeg paa det bedste kan anbefale For-
retningen.
Snave pr. Flemløse Station, den 21de
Maj 1891.
P. Damsbo. 
 
43
Adolf Damsbo med hustru - I hestevogn i Flenstofte (Ca.1900)
Adolf Damsbo med hustru - I hestevogn i Flenstofte (Ca.1900)
Adolf Damsbo og hustru i hestevogn, gården Godthåb.
Nummer B243
Type Billeder
Årstal 1900
Dateringsnote Ca. 1900
Usikkerhed om årstal
Fotograf Ukendt
Materiale Arkivets affotografering: s/h negativ
Arkiv Lokalhistorisk Samling Albertslund
Kilde: arkiv.dk 
 
44
Agnes Katarine Andersen
Agnes Katarine Andersen
er er ikke skrevet i album, på forside eller baqside af billede.
Fotograf: Richard Hansen, Sorø.
 
 
45
Agnes Katarine Andersen & Niels Christian Damsbo med deres 6 børn (ca 1930)
Agnes Katarine Andersen & Niels Christian Damsbo med deres 6 børn (ca 1930)
Fra venstre: Agnes Katarine Andersen, Anna Marie Damsbo, Clara Damsbo, Poul Damsbo, Gudrum Damsbo, Edith Damsbo, Sylvester Damsbo og Niels Christian Damsbo.

Kilde: Ebba Møller (Andersen) 
 
46
Agnes Katarine Andersen og Carl Alfred Damsbo
Agnes Katarine Andersen og Carl Alfred Damsbo
Med håndskrift i album: "Agnes og Carl" 
 
47
Anders Egede Larsens aner - Søren Hansen
Anders Egede Larsens aner - Søren Hansen
 
 
48
Anders Jørgensen Dødsannonce: Sydsjællands Folkeblad 28/5-1892 Side 4
Anders Jørgensen Dødsannonce: Sydsjællands Folkeblad 28/5-1892 Side 4
I Morges døde vor kjære Fader og
Svigerfader, Gmd. Anders Jørgen-
sen af Vindstrup, 76 Aar gl., hvilket
herved meddeles Slægt og Venner.
Vindstup, 27de Maj 1892.
Paa egne og Søskendes Vegne
Marie Andersen.
Rasmus Andersen.
Begravelsen er bestemt til Torsdag
den 2den Juni. Kl. 11. Fra Hjemmet. 
 
49
Anders Jørgensen og Anne Sørensdatter? (før 1890)
Anders Jørgensen og Anne Sørensdatter? (før 1890)
Fotograf: Gustav Alstrup Fotografisk Atelier Fuglebjerg og Taarnmark
På bagsiden af billedet er skrevet: "Anders Jørgensen og Hustru".
Anne Sørensdatter dør som 68 årig i 1890, så billedet er ældre.

Der er yderligere et billede i album med præcis samme motiv. Her er med håndskrift anført: "Jørgens.."

Det er usikkert om billedet forestiller dén Anders Jørgensen som også er kendt som "unge" Anders Jørgensen. Kvinden på billederne har noget grovere træk end på andre billeder af Anne Sørensdatter. Manden på billedet har sideskilning til modsatte side som på andet billede af Anders Jørgensen. Måske er dette "gamle" Anders Jørgensen med hustru? Det har indtil videre ikke været muligt at identificere en sådan.
 
 
50
Anders Sørensen og Kirsten Hansdatter
Anders Sørensen og Kirsten Hansdatter
Med håndskrift på billede: "Anders Sørensens".
Fotograf: Sander Nielsen, Nygade, Slagelse.
Billedet sidder på samme side i album som Anders bror, svigerinde og nevø. 
 
51
Ane Margrethe Andersen
Ane Margrethe Andersen
 
 
52
Ane Marie Andersen
Ane Marie Andersen
Med håndskrift i album: "Faster Marie".
Intet skrevet på billedets forside og bagside.
Fotograf: E. Arnholtz, Ramsherredgade, Næstved. Efter 1892. 
 
53
Anna Karoline Andersen
Anna Karoline Andersen
Der er ikke skrevet i album, på forside eller baqside af billede.
Fotograf: Richard Hansen, Sorø. 
 
54
Anna Karoline Andersen & Peter Adolf Damsbo som forlovede (1918)
Anna Karoline Andersen & Peter Adolf Damsbo som forlovede (1918)
Fotograf: Christian Jørgensen, Sorø. 1918
Billedets bagside blank

Identificeret af: Ebba Møller (Andersen) 
 
55
Anna Laurine Sara Olsen
Anna Laurine Sara Olsen
Med håndskrift i album: "Sara Chr". (Gift med Ole Christensen)
Fotograf: Richard Hansen, Sorø. 
 
56
Anna Laurine Sara Olsen og Signe Marie Olsen (ca 1892)
Anna Laurine Sara Olsen og Signe Marie Olsen (ca 1892)
Håndskrift i album: "Sara og Mis"
Hvis vi antager at pigerne er 10 og 14 år er billedet fra 1892
Print på billedets bagside: "Richard Hansen, Sorø. Siden 1880 Indehaver af H.F.G. Hansens Fotografiske Atelier." 
 
57
Anna med Richard, Ebba og Ernst (ca 1929)
I haven på Stensgaard.
Hvem Anna er pt. ikke klarlagt.
(Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) 
 
58
Anna Nikoline Damsbo
Anna Nikoline Damsbo
 
 
59
Anna og Peder Nielsen Damsbo
Anna og Peder Nielsen Damsbo
Anna og Per Nielsen Damsbo, Snavevej 20
Billede af Anna og Per Nielsen Damsbo siddende på trappen til Snavevej 20.
Nummer B290
Type Billeder
Periode 1880 - 1920
Dateringsnote 1880-1920
Fotograf Ukendt
Størrelse 11x6 cm
Materiale S/h positiv:
Arkiv Dreslette Sogns Lokalhistoriske Arkiv
Kilde: arkiv.dk 
 
60
Anna Valborg Andersen (ca. 1890)
Anna Valborg Andersen (ca. 1890)
Håndskrift i album: "Faster Valborg"

Print på billedets bagside: "Richard Hansen, Sorø. Siden 1880 Indehaver af H.F.G. Hansens Fotografiske Atelier." 
 
61
Anne Lisbeth Madsdatter (ca 1872-1887)
Anne Lisbeth Madsdatter (ca 1872-1887)
Fotograf: E. Rye og Co, 52 Østergade, København (aktiv 1872-1887)
På billedet er skrevet: Ane Lisbeth
På album er skrevet: Mormor Ane Lisbeth
På billedets bagside er skrevet: K. 3356 3746 
 
62
Anne Marie Rasmusdatter (før 1890)
Anne Marie Rasmusdatter (før 1890)
Fotograf: Gustav Alstrup Photograph Fuglebjerg
På album er skrevet: "Oldemor Anne Marie Madses (Mads Jørgens)
Broavhavegaard"

Højst sandsynligt menes der Brohavegaard som ligger Lindekrogvej 8 i Vinstrup.

Intet skrevet på hverken for eller bagside af billedet. 
 
63
Anne Sørensdatter (Ca. 1880-1890)
Anne Sørensdatter (Ca. 1880-1890)
Med håndskrift i album: "Farmor" (sandsynligvis skrevet af Søren Andersen.
Fotograf: Richard Hansen, Sorø. Siden 1880 Indehaver af H.F.G. Hansen fotografiske Atelier. 
 
64
Arnold, Tjustrup Nakke og Lykkeborg
Arnold, Tjustrup Nakke og Lykkeborg
Med håndskrift i album: "Arnold - Tjustrup Nakke og Lykkeborg".

 
 
65
Asta
(Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) 
 
66
Asta & Finn
(Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) 
 
67
Asta - Juli 1946
(Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) 
 
68
Asta Damsbo Andersen iført rød-hvid kjole syet af hendes mormor - Tystrup Rytterskole
Asta Andersen har med håndskrift skrevet følgende bag på billedet: "Tystrup Rytterskole. Asta iført rød/hvid kjole som min mormor Esther Pedersen har syet".
Bag på billedet er endvidere anført en løbenr "479111"
samt fotograf: Grønlund Foto, Jægersborgvej 102, Gentofte

(Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) 
 
69
Asta og Finn med Hanne i barnevognen
(Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) 
 
70
Asta som konfirmand
(Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) 
 
71
Aurelia Louise Marie Knudsen
Aurelia Louise Marie Knudsen
 
 
72
Bents Blok: Sømanden og Slægten fra Kællerød
Bents Blok: Sømanden og Slægten fra Kællerød
 
 
73
Beskrivelse af Rasmus Peter Andersen - Udklip fra bog
Beskrivelse af Rasmus Peter Andersen - Udklip fra bog
Hvilken bog vides ikke.
 
 
74
Bidrag til Eggeslevmagle Sogns Historie - Th J Spange - s 84-87 Frankerup
Bidrag til Eggeslevmagle Sogns Historie - Th J Spange - s 84-87 Frankerup
 
 
75
Bidrag til Nørre Broby Sogns Historie - M J Lomholt (1930)
(Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) 
 
76
Bidrag til Nørre Broby Sogns Historie - M J Lomholt (side 150-162)
Bidrag til Nørre Broby Sogns Historie - M J Lomholt (side 150-162)
I bogen "Bidrag til Nørre Broby Sogns Historie" af MJ Lomholt fra 1930 bliver Jacob Møller og Degneboligen omtalt på side 150-162:

Degnen P. Hjort døde i Marts 1807, 57 1/2 Aar gl. Hans Hustru Anne Kirstine født Meichiorsen døde i Februar 1816, 76 Aar gammel.

Det første Punkt i Pastor Ipsens Indberetning lød jo saaledes: "Skolen bestaar at 4 smaa Fag, ringe og maadelig Bygning."

I en Indberetning af 7. Juni 1743 om "Degnenes Boliger og Degnekaldene i Fyns Stift" hedder det for Nørre Broby: "Degnen bor i Byen, dog ikke nær ved Kirken, haver 34 Fag Hus i sin egen Gaard, hvoraf de 6 hører til Stuehuset, og der foruden 4 Fag til Skolestue. Det meste at hans eget Hus er ved hans egen Bekostning sat i Stand; men behøver dog her og der endnu nogen Reparation."

Denne Bolig var nu ved Hjorts Død 1807 bleven saa ringe, at den kun blev vurderet til 100 Sletdaler og "den kostede ved Eftermandens Embedstiltrædelse intet, for medelst sammes erkendte Brøstfældighed."

Hjorts Eftermand blev Seminarist Jacob Møller. Han blev dimitteret fra Bernstorfsminde Seminarium i April Maaned 1807.

Omkring 1800 blev der oprettet Amtsskoledirektioner, bestaaende at Amtmanden og Amtsprovsten, og Skolekommissioner, der bestod at Skolepatronen og Sognepræsten samt en eller to Skoleforstandere. Selvskreven som Skolepatron var den Mand i Skoledistriktet, der ejede mindst 32 Td. Hartkorn. Hvis ingen saadan fandtes, skulde Amtsskoledirektionen udnævne en Skolepatron. For Nørre Broby Sogn blev Grev Schaffalitzky til Arreskov som Ejer at Nørre Broby Kirke (Tiendeejer) udnævnt til Skolepatron. Som saadan var det hans Pligt blandt andet at tage sig at Skolebygningen. Denne var
nu som anført bleven saa simpel, at den var fast ubrugelig, og dog hengik der 7 Aar, før man fik en ny. Efterfølgende Skrivelser viser Gangen i de Forhandlinger, som
gik forud.

"Underdanigst Overslag, (Findes i Landsarkivet i Odense)
til Bekostning at en en ny Skoles Opbyggelse i Nørre Broby efter vedlagte Tegning tilligemed det fornødne Inventarium.

Beliggenheden f Nørre Broby Degnebolig giver ingen ret bekvem Plads til en ny Skoles Opbyggelse paa et nyt Sted, og den Plads, hvorpaa den gamle Skole er bygget, er langtfra ikke tilstrækkelig til en ny Skole, medmindre Degnen nedriver sit gamle Hus, hvortil den gamle Skole er bygget, da kunde der vindes behørig Plads. — At nedrive den gamle Skole, der er tilbygget Dgnens gamle Hus uden dette sidstes Skade, vil have sine Vanskeligheder, da det ligesom den gamle Skole er en meget forfalden Bygning. — I det Haab, at Hr. Møller vil gøre de Opofrelser, hans Stilling som ny Begynder tillader ham, har Jeg vovet at indrette Tegningen saaledes, at hans Hus
maa nedrives og et nyt opbygges i Sammenhæng med den ny Skole men da han som Begynder næppe vil kunne ganske udrede Bekostningen af et nyt Huses Opbyggelse i denne kostbare Byggetid, saa tager jeg mig den underdanige Frihed at foreslaa at han behjælpes med det nødvendige Egetømmer til denne Bygning og noget Langhalm til Tag, da han næppe af egen Avl kan have det nødvendige dertil. — Hr. Møller vilde saaledes faa noget Vederlag for hans Opofrelser.

Foruden den Erstatning, Degnen saaledes mulig tilstaas, vil den ny Skolebygnings Bekostning blive:

1. Materialier.
a. Egetømmer, specificeret og anslaaet til 48 Rdl. 3 Mrk. 9 Sk.
b. Fyrretømmer, Fjælle, Spær o.s.v 177 - 4 - 0 -
c. Andre Materialier 76 - 2 - 8 -
Ialt.... 302 Rdl. 4 Mrk. 1 Sk.

Langhalm til Skolebygningen og Tørvekubens Tag kan leveres af Sognets hele Gaardmænd. Materialier til Tørvekuben ventes at kunne faas af den gamle Skole.

2. Arbejdsløn til Haandværksfolkene anslaas ialt, nøjagtig spcificeret, til
127 Rdl. 1 Mrk. 9 Sk.
Ialt.... 429 Rdl. 5 Mrk.lO Sk.

Haandlangerarbejdet kan forrettes af Sognets Beboere.

Naar herfra de Materialier, som Greven selv har, og som ikke behøver at købes, nemlig:

Egetømmeret 48 Rdl. 3 Mrk. 9 Sk.
de brændte Sten 36 - 2 - 0 -
Ialt.... 84 Rdl. 5 Mrk. 9 Sk.

vil den mere Udgift blive 345 Rdl.

Saaledes forestilles dette Overslag.

Brobygaard, den 3. Juli 1808.

Underdanigst af
C. Riber".

-----------

Overslag
over Bekostningen af en ny Skoles Opbyggelse i Nørre Broby efter min Tegning af 1808 med Tilsætning af 1813.

1. Materialier, som ikke kan leveres af Sognet, og deres Værdi:
a. Egetømmer, specificeret 311 Rdl. 84 Sk.
b. Fyrretømmer og Fjælle, ligel. 650 - 00 -
c. Bøge-, Elle- eller Fyrretræ 122 - 00 -
d. Mursten af Forskelligt Slags. 164 - 32 -
e. Andre Materialier 83 - 88 -

Om Tørvekuben og Langhalm som foran.

2. Arbejdsløn (meget specificeret) 319 Rdl, 52 Sk.
Ialt. 1651 Rdl. 56 Sk.

Haandlangerarbejdet og Kørsler forrettes af Sognets Beboere, dog ikke længere borte Fra end Odense, Assens og Faaborg.
Da det vil gøre en Standsning i Papirmøllens Opbygning og Kirkernes Reparation om Hr. Greven paatager sig denne Skoles Opbyggelse, saa vover jeg underdanigst at Foreslaa Deres Højvelbaarenhed I dets Sted at bestemme et Pengebidrag til denne Skoles Opbyggelse.

Brobygaard, den 28. April 1813
Underdanigst
C.Rieber".

---------------------

Derefter Følger en Skrivelse, hvorved Svendborg Amts Skoledirektion approberer Tegning og Overslag under 20. Juli 1813.
Wedel,
Amtsprovst.

Andragende Fra Nørre Broby Skolekommission.
"Nørre Brobv Skole har i mange Aar været meget ringe af Bygning, og dens Størrelse svarer ikke til Skoledistriktets Børneantal, hvorfor der i Aaret 1808 blev givet Tegning til en ny Skoles Opbyggelse, som først blev approberet i Aaret 1813. — Den gamle Skole har saaledes staaet uden at kunne modtage nogen Reparation siden 1808 og er næsten ganske ubrugelig og faldefærdig hvorfor den ny Skoles Opbvggelse i Sommer er ganske nødvendig; men da Skoledistriktet næppe vil kunne udrede Omkostningerne paa den ny Skole efter al mulig Anstrengelse, og der ikke har været Penge at faa i offentlige Kasser, er Begyndelsen paa Skolens Opbyggelse ikke sket. I Følge Reskriptet af 24. Juli 1812 bliver Blytaget nedtaget af Nørre Broby Kirke, og Kirkeejeren har Ordre at indbetale Pengeoverskuddet fra Blytaget til Stiftsøvrigheden for i Følge bemeldte Reskript at anvendes til Skolevæsenets Forbedring i Sognet. — Vi kender ingen større Mangel ved Skolevæsenet i Nørre Broby end Skolebygningen her, hvorfor vi herved ansøger om, at Nøre Broby Skoles Opbyggelse maa blive stillet til offentlig Licitation, og Licitationssummen maa udbetales af Beholdningen fra Kirkens Blytag og at dersom denne Beholdning ikke kan tilstrække,
om det mere da maa reparteres paa Sognets Beboere paa anordningsmæssig Maade.

Nørre Broby Sogns Skolekommission,
den 24. Juli 1814.

Ved Skrivelse at 9. Juli 1814 beder Pastor Ipsen om at faa at vide, hvor stor den Sum er, der et indkommet ved Blytagets Ombytning paa Kirlens Kor med Sten, og som skal anvendes til Skolen.
Herpaa svarer Godsforvalter Riber under 13.Juli 1814, at Summen er 704 Rdl. 1 Mrk. 12 Sk.
Nørre Broby Sogns Skolekommission,
den 5. Decbr. 1814.

Ti1 den repktive Svendborg Amts Skoledirektion har vi herved den Ære at oversende Forvalter Ribers Tegning a 1808 med Tilsætning at 1813 og Overslag at 3die dennes over en ny Skoles Opbyggelse i Nørre Broby tillige med de af os under 4de dennes forfattede Konditioner, hvorefter denne Skole formenes at skulle opbygges og stilles til offentlig Licitation i Overensstemmelse med Kanceliets Skrivelse a 27de August d. A. — Bemeldte Overslag, Tegning og Konditioner beder vi os tilbagesendt med Amtsskole direktionens forventede Approbation snarest mulig, da det snart er høje Tid at faa Bygningerne bortliciterede naar de skal kunne blive opbyggede i næste Sommer paa den mindst bekostelige Maade."
Dernæst tager vi os den Frihed at forespørge, om den respektive Amtsskoledirektion har noget imod, at vi bortsælger de gamle Bygninger at Nørre Broby Skole, som skat nedbrydes for at kunne opbygge de ny, naar dette Salg sker ved offentlig Auktion, og at det, som derfor indkommer, anvendes til den nye Skoles Opbyggelse.

Ved Overskudet at Kirkens Blytag, den gamle Skoles Salg og de 100 Rdl., som Greve Schaffalitzky vil give til denne Skoles Opbyggelse, naar den opbygges i næste Sommer efter ovenomtalte Tegning, tror Kommissionen, at den ny Skole kan opbygges uden overdreven Udgift for Sognet.

Ipsen.
Hans Kristensen. Hans Hansen".

-----------------------

Konditioner,
hvorpaa Nørre Broby Skoles Opbyggelse i Overensstemmelse med Forvalter Ribers Tegning at 1808 med Tilsætning 1813 og Overslag at 3die December 1814 udbydes til offentlig Licitation.

1. Bygningerne opføres at nyt Egebindingsværk i Overensstemmelse med ovenmeldte Tegning og Overslag uden at dertil maa bruges nogen Slags gamle Materialier. —

2. Vinduer, Døre, Inventariesorter skal være ligesom de, der findes i Sønder Broby Skole, dog skal Kateder, Bænke og Tavler være underkastede de Forandringer, som Sognepræsten paa Kommissionens Vegne finder for godt at tilkendegive Entreprenøren ved Licitation.

3. Skolestuen skal have anordningsmæssig Højde, nemlig 4 Alen fra Gulvet til Bjælkerne, ligesom den i det hele skal have de Egenskaber, Anordningen paabyder.

4. Bygningen med Inventarium skal være opført i komplet Stand senest den 1. Oktober 1815, til hvilken Tid Entreprenøren skal have Afleveringen foretaget ved lovligt Syn.

5. Entreprenøren betaler alle af Licitationen og Bygningens Aflevering flydende Omkostninger.

6. 100, siger et hundrede Traver Langhalm, og de fornødne Tækkevøjre, samt de fornødne Kampesten til Grund og Syling skal uden Betaling leveres af Sognets Gaardmænd, 14 Dage efter at Entreprenøren fordrer samme af Skolekommissionen.

7. Haandlangerarbejde og Kørseler forrettes af Sognets Beboere paa anordningsmæssig Maade.

8. Bygningens Opførelse tilstaas den lavestbydende for det skete laveste Bud, hvilken lavestbydende stiller antagelig Selvskyldner Kavtion, og bliver han staaende ved sit gjorte laveste Bud i 8 Dage, forinden hvis Forløb det skal blive ham bekendtgjort, om hans Bud er antaget eller om ny Licitation skal finde Sted.

Nørre Broby Sogns Skolekommission,
den 4. Decbr. 1814.

Schaffalityky. Ipsen.
Hans Kristensen. Hans Hansen.

-----------------------

Under 25. Februar 1815 svarer Amtsskoledirektionen, at den har intet at erindre mod de af Skole kommissionen under 4. December 1814 gjorte Indstillinger, "naar Licitationen først prøves med en ringere Sum end den anførte og begynder med 2500 Rdl.”
Schumacher. Wedel.

-----------------------

Efter de mange Forhandlinger om den tit omtalte Skoles Opførelse blev det san bestemt, at Licitationen skulde finde Sted i Brobyværks Kro den 3. April 1815. Denne Licitation indledes med en meget højtidelig Kundgørelse paa stemplet Papir til 54 Skilling saaledes:

"Henrik Stoltenberg Blom, Kgl. Majestæts Birkedommer og Skriver i Grevskabet Muckadell

Gør vitterligt, at Aar 1815 den 3. April blev foretaget Licitation i Brobyværks Kro over en Skolebygnings Opførelse i Nørre Broby efter Konditioner, som her findes anført, samt Overslag og Tegning, hvoraf det første lydelig blev oplæst og den sidste forevist de tilstedeværende Liebhavere. Forvalter Ribers Rekvisition saa og Bekendtgørelsen i Aviserne og ved Sognestævne blev fremlagt ved Forretningen.
Derefter følger de alt foran approberede Betingelser. Som Tiltægsbetingelser blev vedføjet, at Tørvehuset skulde være færdigt til St. Hansdag 1815 og Udhuset — Ladebygningen — inden 24. August, for at Lærer Møller kunde faa sine Tørv og Korn i Hus til rette Tid.

I Henhold til Amtsskoledirektionens Henstilling blev Skolens Opførelse saa opraabt til 2500 Rdl. Da intet Bud skete, saa opraabtes den tit 3000 Rul., og da der endnu intet Bud skete, blev den i Overslaget ansatte Sum opraabt, og bød da:

Niels Hansen, Slaaentornhus paa Højrup Mark 3300 Rdl.
Søren Møller, Sønder Brohy 3299 —
Niels Hansen, Staaentorn 3280 —
Niels Zakariasen, Søby Løkke 3270 —
Niels Hansen, Slaaentorn 3269 —
Fuldmægtig Jensenius, Lundegaard 3267 —
Da intet andet Bud skete, saa blev Jensenius’ Bud antaget.

Som Selvskyldner og Kautionist: Ipsen
Som Vidner: Rasmus Olsen. Lars Madsen.

Den hele Forretning blev bekræftet under Haand og Embedssegl af H. Stoltenberg Blom”.

Det laveste Bud 3267 Rdl. approberes.
Svendborg Amtskoledirektion,
den 6. April 1815.

Schumacher. Wedel.

-----------------------

Onsdagen den 15. November 1815 blev Synet over Bygningens Opførelse foretaget paa ligesaa proforma Maade som Licitationen og paa stemplet Papir at Hans Kgl. Majestæts Birkedommer og Skriver under Grevskabet Muckadell, Henrik Stoltenberg Blom.

Denne ny Skolebygning blev ikke gammel; den brændte nemlig i Maj Maaned 1818 (I henhold til Branddirektoratets Protokol skete det den 8. Maj)

Under 26. November 1811 affordrede daværende Biskop Plum baade Præster og Degne i Fyns Stift Indberetning om deres Indtægter m. m. Møllers Indberetning viser, at han da havde følgende Indtægter:

1. Højtidsofferet anslaar han til 30 af 40 Rdl.
2. St. Hans Rente 11 Brod, naar tredje Sædeprædiken holdes.
3. Ved Mikkelsdag faar Degnen en Gaas at hver hel Gaard ; a1t 41 Gæs.
4. Ved samme Tid et Maal Morgenmælk at hver Gaard til Ost.
5. Mortensdag faar han at hver hel Gaard I Skp. Rug og tvende Brød, at hver Halvgaard I Skp. Byg og af hvert Hus 1 Skp. Havre, hvilket tilsammen bliver 5 Tdr. Rug, 2 Td. 3 Skp. I Fdk. Byg, 5 Td. 6 Skp. Havre og 84 Brød.
6. En Jordlod i Flintestensmarken paa 91 1/2 Td. Land a 12000 Kvdr.-Al.
7. Skoleløn 10 Rdl. aarlig, der indkasseres og udbetales fra Lundegaard; fra Kirkens Patron 3 Rdl. 2 Mrk. 8 Sk. i Kirkelyspenge.
8. Til Degneembedet er tillagt 2de Torvemaal, det ene i Vuldehaven, det andet paa det store Long.

Paa Embedet hvilede følgende Udgifter:
a. Pension til Enken 5 Rdl. 54 Sk.
b. Til Odense Latinskole skulde svares 4 Rdl. aarlig.
c. Til den almindelige Enkekasse 4 Mark. aartig; kgl. Skatter havde i de sidste 5 Aar varieret mellem 5 og 12 Rdl.

Møller henviser i sin Indberetning til nogle Dokumenter og Optegnelser fra hans Formænds Tid; disse er vist gaaet tabte ved Ildebranden 1818. Blandt andet hedder det, at Hans Hansen i Aaret 1690 har anført, at der i hans Tid fra Degneembedet er Forkommen en Ærte Rug’) og 5 danske Mark", og Stiftsskriveren faar Skyld for at have taget det fra ham. 
 
77
Bidrag til Nørre Broby Sogns Historie - M J Lomholt (side 162-168)
Bidrag til Nørre Broby Sogns Historie - M J Lomholt (side 162-168)
I bogen "Bidrag til Nørre Broby Sogns Historie" af MJ Lomholt fra 1930 bliver Jacob Møller, Albrect Møller, Charlotte Hennings, Sylvester Albrect Møller, Karen Andersdatter og Anders Knudsen omtalt på side 162-168.

Degnen Jacob Møller døde allerede 1830, knap 43 Aar gammel. Hans Fader, Albrecht Møller, havde i sin Tid været Avlsforvalter paa Trolleborg. I Kirkebogen hedder det, at han døde i Nørre Broby Degnebolig 1832, 85 Aar gammel, men blev begravet paa Trolleborg Kirkegaard 4. Maj; og i dette Sogns Kirkebog tilføjes, at han var Født i Angel, samt at han efterlod sig 3 Børn, 15 Børnebørn og 3 Børnebørns Børn.

Jacob Møllers Hustru, der var født Hennings, skal have været fra Saksen; hun døde 1853. Disse Degnefolk efterlod sig 3 Sønner og 1 Datter, hvoraf den ældste Søn, Sylvester Albrect blev Faderens Eftermand. Han var Født den 13. Januar 1809 og dimiteret fra Skaarup Seminarium 1828. I 1839 gift med Gaardmand Anders Knudsens Datter, Karen Andersen.

I S. A. Møllers Embedstid blev Lønningsmaaden forandret i Henhold til Skoleloven af 29. Juli 1814.

I Slutningen af Halvtredserne opgiver Møller sin Løn at være: 6 Td. Rug, 39 Td. Byg — med Afkortning af 15 Td. for Ost og Kvægtiende —, Kirkeindtægter, indbefattet Kirkesangerløn til 220 Rdl., foruden Bolig, Brændsel og Jordlod, 8 1/2 Td. Land.

Møller var en Skolemand af den gamle Skole, og efter hans Elevers Udsagn meget streng. Hans Undervisning var i rationalistisk Aand og Ramseriet florerede i høj Grad.

Indtil Efteraaret 1846 var Møller Enelærer for hele Nørre Broby Sogn. Det skolesøgende Børnetal, der i 1800 opgives til 30 i 40, steg efterhaanden mod Slutningen af Trediverne saa meget, at det ikke kunde undervises i 2 Klasser. Man gik saa til, vistnok i 1838 og dog rimeligvis med Avtoriteternes Tilladelse at dele Børnene i 3 Klasser, hvoraf Følgen blev, at de kun fik tvende Dages Skolegang om Ugen. I yngste Klasse brugtes den indbyrdes Undervisnings-Methode.

I Skrivelse af 7. Maj 1814 blev Sogneforstanderskabet af Skoledirektionen opfordret til at fremkomme med Forslag "om en bedre Organisation af Skolevæsenet i Nørre Broby."

Under 20. Maj s. A. vedtog Sogneforstanderskabet med Godsforvalteren og Sognepræsten i Spidsen at svare, at det var "blevet Forenet om at indstille til gunstig Resolution," at det maatte blive ved den gamle Ordning, og det af 3 Grunde: Ingen af Beboerne har klaget over Undervisningen, men man har været tilfreds med den hidtilværende Ordning; endvidere at Læreren ønsker nok at fortsætte paa hidtilværende Maade; endelig havde havde Biskop og Provst ogsaa fundet sig tilfredse med Ungdommens Undervisning. Men, tilføjes der, vel nok i Følelsen af, at det fremsatte Ønske ikke vilde blive opfyldt: "Skal der ske en Forandring, saa foreslaar man, at der oprettes en Hjælpeskole i Lighed med den, som findes i Hillerslev."

Efter at Formanden havde faaet udarbejdet en Svarskrivelse med de fornødne Oplysninger — blandt andet, at der var 190 Børn (!!) i Skolen — blev denne Skrivelse under 18. Juni vedtaget og indsendt til Skoledirektionen.

Under 7. August dernæst svarer Skoledirektionen, at den med al Anerkendelse af Lærer Møllers gode Vilje til at fortsætte som hidtil, dog maa fastholde, at Lærerkræfterne Forøges, for at Børnene kan faa mere Skolegang.

Der blev nu i et Par Aar ført Forhandlinger om Skolens Beliggenhed, Skolehygningen, den tilkommende Lærers Løn o. s. v. Sogneforstanderskabet vilde have ham antaget med et halvt Aars Opsigelse og med en Løn af 40 Td. Byg efter Kapitelstakst. Præsten foreslog som Skolekommissionens Formand, at Lønnen skulde mindst være 100 Rdl., men Forstanderskabet holdt paa de 40 Td. Byg efter Kapitelstaksten. I sin Approbation af den Skoleplan, der blev lagt i Anledning af Hjælpeskolens Oprettelse, bestemte Kancelliet imidlertid, at Lønnen skulde være mindst 120 Rdl. — Tidligere havde Kapitelstaksten for Byg flere Aar været under 3 Rdl. pr. Td.; i de følgende Aar skete det kun én Gang, nemlig i 1849.

I Begyndelsen af 1845, og førend den ny Skoles Opførelse var paabegyndt, indsendte nogle af Beboerne i den vestlige Del af Sognet et Andragende til Skoledirektionen om, at den ny Skole maatte blive opført vest for Vojstrup, for at Udflvtterne kunde faa en kortere Skolevej. Der var adskillige, som havde en halv Mil eller der henimod til Skole. Sagen gik til Kancelliet; men dette svarede, at det skulde blive ved den nu engang tagne Beslutning.

Den 3. Oktober 1846 blev Arbejdet ved Skolens Opførelse godkendt af Sogneforstanderskabet, og Seminarist C. Nielsen blev ansat som Andenlærer. Han var født i Vesterhæsinge 1825 og dimitteret fra Skaarup 1844.

i Juni I 1848 blev Nielsen kaldet til Andenlærer i Sønder Broby; fra 1857 til 1885 var han Lærer i Verninge.

I Juli 1848 blev Seminarist, cand, phil. German Jensen kaldet til Andenlærer i Nørre Broby Han var født i Egtved i Jylland 1816. Paa Grund af Sygdom maatte han forlade den studerende Vej; han blev dog rask igen og Fik saa Lærereksamen 1847 i Jelling. Fra 1. Februar 1856 til Nytaar 1890 var Jensen Lærer i Dømmestrup. Han døde i Skaarup 1903.

Jensens Eftermand i Nørre Broby blev P. M. Ditlefsen, født i Jerndrup i Sønderjylland og dimitteret fra Skaartup 1852. Han blev, efter at have været Andenlærer i Nørre Broby et halvt Aars Tid forflyttet til Karoline Amalie skole i Oure Sogn. Han blev allerede efterlønnet i 1868. Efter ham kom C. C. Jacobsen, født i Sandholdt-Lyndelse Skole 1836 og dimitteret fra Skaarup 1857. Han var Andenlærer i Nørre Broby fra Høst 1857 til Nytaar 1858. da han blev forflyttet til Gummerup. Han blev efterlønnet i 1906 og døde i Odense 1907.

Den første April 1859 blev jeg — M. J. Lomholt — der i et Aarstid havde været Andenlærer ved Skolen i Dybbøl, forflyttet til Nørre Broby. Jeg er født den 3. Juli 1838 i Højen Sogn ved Vejle og dimitteret fra Jelling 1857. Før jeg søgte Andenlærerembedet i Nørre Broby, var det kommèt til min Kundskab, at Flertallet af Sogneforstanderskabet i November 1858 var indgaaet til Ministeriet med et Andragende om, at Andenlærerembedet maatte nedlægges, og at der i Stedet for maatte oprettes et selvstændigt Lærerembede i den vestlige Del af Sognet, samt at man havde godt Haab om at faa denne Forandring virkeliggjort. Dette Haab blev heller ikke skuffet; thi i de samme Dage, midt i Marts, da jeg blev kaldet til Andenlærer, gav Ministeriet Tilladelse til, at et nyt Embede maatte oprettes. Da jeg i de første Dage af April kom til Nørre Brobv, havde Forstanderskabet allerede begyndt at gøre Forberedelser til, at Skolen kunde blive bygget samme Sommer. Dette blev dog ikke Tilfældet, og det af følgende Grund.

Arbejdet for at faa denne Skole bygget havde staaet paa i omtrent 2 Aar med en Masse Skrivelser frem og tilbage. Først var Flertallet af forstanderskabet imod, men omsider føjede Forholdene sig saaledes, at 5 Medlemmer fandt det rigtigst at sige Ja.

Sognepræsten var blandt Modstanderne. Da han ikke længere kunde hindre Sagens Gennemførelse, vilde han have Skolen saa langt ud mod Vest, at kun en mindre Kreds kunde faa Gavn af den. Han og Degnen vilde nemlig beholde Vojstrup By til Nørre Brobv Skolekreds. Som Følge af denne Uenighed blandt forstanderskabets Medlemmer om, hvor Skolen skulde ligge, maatte der tilkaldes en Landvæsenskommission til at dømme i Striden. Dette var Aarsagen til, at Vøjstrup Skole først blev bygget i 1860.

Under 1. August dette Aar blev jeg kaldet til Lærer ved den ny Skole, hvor jeg saa tjente til April 1910.

Samtidig med at Beboerne i den vestlige Del af Sognet fik Tilladelse til at faa en Skole i deres Midte, frem kom der ogsaa ønsker fra den østlige Side af Sognet om at faa en egen Skole.

Imidlertid var det skolesøgende Antal Børn fra hele Sognet i 1859 kun 126. Denne Omstændighed fremkaldte den Tanke hos 8 af Sogneforstanderskabets Medlemmer, at det var den mest formaalstjenlige Ordning af Sognets Skolevæsen engang i Fremtiden at flytte Nørre Broby Skole et Stykke ud øst for Byen og saa lade den Del af Byen, der ligger vest for Aaen, høre til Vojstrup skolekreds.

Med den Fremtidsplan for Øje foretog de 8 Medlemmer af Forstanderskabet den 1. September 1859 en Optælling af Sognets Beboere, og det fandtes da, som Protokollen udviser, at der boede 98 Familier med omtrent 275 Td. Hartkorn — deri indbefattet Herregaarden Lundegaard — øst for Aaen, og 77 Beboere med omtrent 205 Td. Hartkorn vest for Aaen.

Denne Plan blev dog ikke til Virkelighed, men i Stedet for fik den østlige Del af Sognet i 1869 sin egen skole mellem Staaby og Vittinge. Dens første Lærer blev P. V. Winther, Søn af daværende Lærer Winther i Utbølle. P. Winther er født 1844 og demitteret fra Skaarup 1865. I 1874 blev han forflyttet til Nabosognet Vejle, hvorfra han tog sin Afsked 1915.

Winthers Eftermand i Vittinge blev H. G. Friis, født 1843 i Hejts i Sønderjylland og dimitteret fra Tønder 1864. Han efterlønnedes i 1914. Seminarist Barlose blev hans Eftermand; han er udgaaet Fra Seminariet i Odense.

I Efteraaret 1880 kunde Lærer Møller i Nørre Broby holde Halvtredsaarsjubilæum; han blev ved den Lejlighed Dbmd. Hans Kræfter var da stærkt nedadgaaende, og i den paafølgende Vinter maatte han antage Seminarist J. N. Lund til Hjælpelærer. Møller døde 5. August 1882, 73 1/2 Aar gammel. 
 
78
Bidrag til Nørre Broby Sogns Historie - M J Lomholt - (side 108-109)
Bidrag til Nørre Broby Sogns Historie - M J Lomholt - (side 108-109)
I bogen "Bidrag til Nørre Broby Sogns Historie" af MJ Lomholt fra 1930 bliver Jacob Møller omtalt på side 108:

I Præsten Claus Michelsens Indberetning fra 1690 hedder det: "Der holdes aarligen trende Bededage for Sæden, og paa den tredje af samme Bededage bliver frembaaren af hver hel og halv Gaards-Mand et Brød og en Ost, som bliver delt i tvende Dele, hvoraf Præsten faar den ene, og Degnen og de fattige i Sognet den anden."

Degnen Jacob Møller skriver i en Indberetning 1812, at han faar 11 Brød til sin Part, — Ost melder han intet om, — og han kalder dem "Sct. Hans Rente". Dette kunde tyde paa, at den sidste Bededag har været holdt ved Sct. Hansdags Tider. Denne Tid er da ogsaa et kritisk Tidsafsnit for Sædens Vækst. 
 
79
Bidrag til Nørre Broby Sogns Historie - M J Lomholt - (side 142-143)
Bidrag til Nørre Broby Sogns Historie - M J Lomholt - (side 142-143)
I bogen "Bidrag til Nørre Broby Sogns Historie" af MJ Lomholt fra 1930 bliver Jacob Møller omtalt på side 142-143:

Men inden jeg gaar over til at give Oplysning om Skolesagens videre Udvikling i Nørre Broby Sogn, skal her først fremsættes de Oplysninger, jeg har kunnet findeom de Degne, der har været i Sognet før den Tid.

I en Indberetning fra 1812 skreven af daværende Degn og Skolelærer Jacob Møller i Henhold til en opfordring at Biskop Plum, meddeles Navnene paa nogle Degne:

1. Madtz, Degn, som Kaldet betjente i 30 Aar.
2. Lavritz, Degn, der tillige var Tingskriver i Salling Herred og Degn i 19 Aar.
3. Hans Hansen, daværende Degn, da Reskriptet udkom i Aaret 1690, og havde da været Degn i Kaldet i 47 Aar. 
 
80
billed10a.jpg
billed10a.jpg
Intet er skrevet i album. Men der er skrevet en masse på for og bagside af dette foto. Desværre er det meget svært at tyde. Se bagside med titel: billed10b.jpg og giv et bud på hvem det er?

Fotograf: Gustav Alstrup, Fuglebjerg 
 
81
billed10b.jpg
billed10b.jpg
Intet er skrevet i album. Men der er skrevet en masse på for og bagside af dette foto. Desværre er det meget svært at tyde. Se forside med titel: billed10a.jpg og giv et bud på hvem det er?

Fotograf: Gustav Alstrup, Fuglebjerg 
 
82
billed46a.jpg
billed46a.jpg
Intet skrevet i album eller på forside og bagside af billede.

Fotograf: Gollmann & Hansen, Fotografisk Ateliers, St. Strandstræde 6 / Gothersgade 49, København. 
 
83
billed49a.jpg
billed49a.jpg
Med håndskrift i album: "Niels Hansen"
Intet skrevet på billedets forside og bagside.
Fotograf: T.H. Thuesbøl Fotograf, Dom-Apotheket, Roskilde.
 
 
84
billed50a.jpg
billed50a.jpg
Med håndskrift i album: "Hartvigsen".
Med håndskrift på billedets bagside "25353".
Fotograf: Gustav Winther, Lemvig. 
 
85
billed52a.jpg
billed52a.jpg
Med håndskrift i album: "Fredslund".
Intet skrevet på billedets forside eller bagside.
Fotograf: Rigmor Pedersen Fotografisk Atelier, Svinninge. 
 
86
billed61a.jpg
billed61a.jpg
Med håndskrift i album: "Søren Nielsens Kirsten".
Fotograf: H. F. G. Hansen, Sorø.
Intet skrevet på billedets bagside. 
 
87
billed62a.jpg
billed62a.jpg
Fotograf: H. F. G. Hansen, Sorø.
Intet skrevet på billedets bagside eller i album.
Hun ligner kvinden "Søren Nielsens Kirsten" på billedet ved siden af i album. Og fotografen er det samme. Kunne måske være en søster? 
 
88
billed70a.jpg
billed70a.jpg
Med håndskrift i album: "Per Ander Kristine".
Billedets bagside er blank.
Fotograf: Alstrup, Fuglebjerg. 
 
89
billed79a.jpg
billed79a.jpg
Med håndskrift i album: "Jens Peter Madsens Topshøj".
Billedets bagside er blank.
Fotograf: Richard Hansen, Sorø. 
 
90
billed80a.jpg
billed80a.jpg
Intet skrevet i album eller på billedets bagside.
Fotograf: N. F. Worm, Nyport No 238, Slagelse. Hædersdiplom Slagelse 1885. 
 
91
billed85a.jpg
billed85a.jpg
Med håndskrift i album: "Mor 15 Aar ? Marie Hans Chr."
Der er ikke skrevet på forside eller bagside af billede.
Fotograf: Gustav Alstrup, Fuglebjerg. 
 
92
Bjarne & Brian
(Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) 
 
93
Bjarne Larsens barnedåb 1966
Bjarne med alle sine oldeforældre:
Søren Andersen, Ellen Damsbo, Ester Andersen, Lars Larsen, Elna Klausen, Jens Albert Pedersen og baby Bjarne Larsen
(Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) 
 
94
Bjarne og Brian konfirmation 1981
(Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) 
 
95
Bogen J. F. N. Vermehren. Breve og erindringer
Bogen J. F. N. Vermehren. Breve og erindringer
I uddraget fra bogen beskrives Anders Jørgensen 
 
96
Bredgaard - 1948
Bredgaard - 1948
Bygningsnavn: Bredgård
Sted: Danmark, Sjælland, Frankerup
Vejnavn: Frankerupvej
Husnummer: 75
Lokalitet: Frankerup
Postnummer: 4200
By: Slagelse
Sogn: Eggeslevmagle
Ophav: Sylvest Jensen
År: 1948

www.kb.dk/danmarksetfraluften Id: L03059_029.tif 
 
97
bredgaard - 1955
bredgaard - 1955
Bygningsnavn: Bredgård
Sted: Danmark, Sjælland, Frankerup
Vejnavn: Frankerupvej
Husnummer: 75
Lokalitet: Frankerup
Postnummer: 4200
By: Slagelse
Sogn: Eggeslevmagle
Ophav: Sylvest Jensen
År: 1955

www.kb.dk/danmarksetfraluften Id: H06246_027.tif 
 
98
Bredgaard i Frankerup
Bredgaard i Frankerup
Bredgård Frankerupvej 75 Frankerup 4200 Slagelse
Foto: Landbruget i Sorø Amt 1947

Første kendte fæster var i 1843 Morten Hansen, hvis enke besad fæstet i 25 år og døde 1903 i en alder af 93 år.
Hendes barnebarn overtager fæstet af gården

Gunner Jensen overtog forpagtningen i 1945

Matr. nr. 5ab Frankerup by Eggeslevmagle sogn

Fæstere/Ejer på Bredgård

1) Morten Hansen, enken overdrager 25 år efter mandens død til barnebarn.

2) Niels Fr. Jensen og Maren Sofie Hansen.

3) Gunner og Edith Jensen.

Kilde: Landbruget i Sorø Amt 1947 og Eggeslevmagles Sogns Historie af Th. J. Spange 
 
99
Bredgaard i Frankerup
Bredgaard i Frankerup
Foto: "Landbruget i Sorø Amt 1947" 
 
100
Bredgaard, farvelagt luftfoto.
Bredgaard, farvelagt luftfoto.
 
 

    1 2 3 4 5 ... Næste»

Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding ©, v. 12.0.1, forfattet af Darrin Lythgoe 2001-2020.

Opdateres af Brian Larsen. | EU-persondataforordningen.