Fortællinger

» Vis alle     «Forrige «1 ... 7 8 9 10 11 12 13 14 15 ... 56» Næste»

Bidrag til Nørre Broby Sogns Historie - M J Lomholt (side 162-168)

I bogen "Bidrag til Nørre Broby Sogns Historie" af MJ Lomholt fra 1930 bliver Jacob Møller, Albrect Møller, Charlotte Hennings, Sylvester Albrect Møller, Karen Andersdatter og Anders Knudsen omtalt på side 162-168.

Degnen Jacob Møller døde allerede 1830, knap 43 Aar gammel. Hans Fader, Albrecht Møller, havde i sin Tid været Avlsforvalter paa Trolleborg. I Kirkebogen hedder det, at han døde i Nørre Broby Degnebolig 1832, 85 Aar gammel, men blev begravet paa Trolleborg Kirkegaard 4. Maj; og i dette Sogns Kirkebog tilføjes, at han var Født i Angel, samt at han efterlod sig 3 Børn, 15 Børnebørn og 3 Børnebørns Børn.

Jacob Møllers Hustru, der var født Hennings, skal have været fra Saksen; hun døde 1853. Disse Degnefolk efterlod sig 3 Sønner og 1 Datter, hvoraf den ældste Søn, Sylvester Albrect blev Faderens Eftermand. Han var Født den 13. Januar 1809 og dimiteret fra Skaarup Seminarium 1828. I 1839 gift med Gaardmand Anders Knudsens Datter, Karen Andersen.

I S. A. Møllers Embedstid blev Lønningsmaaden forandret i Henhold til Skoleloven af 29. Juli 1814.

I Slutningen af Halvtredserne opgiver Møller sin Løn at være: 6 Td. Rug, 39 Td. Byg — med Afkortning af 15 Td. for Ost og Kvægtiende —, Kirkeindtægter, indbefattet Kirkesangerløn til 220 Rdl., foruden Bolig, Brændsel og Jordlod, 8 1/2 Td. Land.

Møller var en Skolemand af den gamle Skole, og efter hans Elevers Udsagn meget streng. Hans Undervisning var i rationalistisk Aand og Ramseriet florerede i høj Grad.

Indtil Efteraaret 1846 var Møller Enelærer for hele Nørre Broby Sogn. Det skolesøgende Børnetal, der i 1800 opgives til 30 i 40, steg efterhaanden mod Slutningen af Trediverne saa meget, at det ikke kunde undervises i 2 Klasser. Man gik saa til, vistnok i 1838 og dog rimeligvis med Avtoriteternes Tilladelse at dele Børnene i 3 Klasser, hvoraf Følgen blev, at de kun fik tvende Dages Skolegang om Ugen. I yngste Klasse brugtes den indbyrdes Undervisnings-Methode.

I Skrivelse af 7. Maj 1814 blev Sogneforstanderskabet af Skoledirektionen opfordret til at fremkomme med Forslag "om en bedre Organisation af Skolevæsenet i Nørre Broby."

Under 20. Maj s. A. vedtog Sogneforstanderskabet med Godsforvalteren og Sognepræsten i Spidsen at svare, at det var "blevet Forenet om at indstille til gunstig Resolution," at det maatte blive ved den gamle Ordning, og det af 3 Grunde: Ingen af Beboerne har klaget over Undervisningen, men man har været tilfreds med den hidtilværende Ordning; endvidere at Læreren ønsker nok at fortsætte paa hidtilværende Maade; endelig havde havde Biskop og Provst ogsaa fundet sig tilfredse med Ungdommens Undervisning. Men, tilføjes der, vel nok i Følelsen af, at det fremsatte Ønske ikke vilde blive opfyldt: "Skal der ske en Forandring, saa foreslaar man, at der oprettes en Hjælpeskole i Lighed med den, som findes i Hillerslev."

Efter at Formanden havde faaet udarbejdet en Svarskrivelse med de fornødne Oplysninger — blandt andet, at der var 190 Børn (!!) i Skolen — blev denne Skrivelse under 18. Juni vedtaget og indsendt til Skoledirektionen.

Under 7. August dernæst svarer Skoledirektionen, at den med al Anerkendelse af Lærer Møllers gode Vilje til at fortsætte som hidtil, dog maa fastholde, at Lærerkræfterne Forøges, for at Børnene kan faa mere Skolegang.

Der blev nu i et Par Aar ført Forhandlinger om Skolens Beliggenhed, Skolehygningen, den tilkommende Lærers Løn o. s. v. Sogneforstanderskabet vilde have ham antaget med et halvt Aars Opsigelse og med en Løn af 40 Td. Byg efter Kapitelstakst. Præsten foreslog som Skolekommissionens Formand, at Lønnen skulde mindst være 100 Rdl., men Forstanderskabet holdt paa de 40 Td. Byg efter Kapitelstaksten. I sin Approbation af den Skoleplan, der blev lagt i Anledning af Hjælpeskolens Oprettelse, bestemte Kancelliet imidlertid, at Lønnen skulde være mindst 120 Rdl. — Tidligere havde Kapitelstaksten for Byg flere Aar været under 3 Rdl. pr. Td.; i de følgende Aar skete det kun én Gang, nemlig i 1849.

I Begyndelsen af 1845, og førend den ny Skoles Opførelse var paabegyndt, indsendte nogle af Beboerne i den vestlige Del af Sognet et Andragende til Skoledirektionen om, at den ny Skole maatte blive opført vest for Vojstrup, for at Udflvtterne kunde faa en kortere Skolevej. Der var adskillige, som havde en halv Mil eller der henimod til Skole. Sagen gik til Kancelliet; men dette svarede, at det skulde blive ved den nu engang tagne Beslutning.

Den 3. Oktober 1846 blev Arbejdet ved Skolens Opførelse godkendt af Sogneforstanderskabet, og Seminarist C. Nielsen blev ansat som Andenlærer. Han var født i Vesterhæsinge 1825 og dimitteret fra Skaarup 1844.

i Juni I 1848 blev Nielsen kaldet til Andenlærer i Sønder Broby; fra 1857 til 1885 var han Lærer i Verninge.

I Juli 1848 blev Seminarist, cand, phil. German Jensen kaldet til Andenlærer i Nørre Broby Han var født i Egtved i Jylland 1816. Paa Grund af Sygdom maatte han forlade den studerende Vej; han blev dog rask igen og Fik saa Lærereksamen 1847 i Jelling. Fra 1. Februar 1856 til Nytaar 1890 var Jensen Lærer i Dømmestrup. Han døde i Skaarup 1903.

Jensens Eftermand i Nørre Broby blev P. M. Ditlefsen, født i Jerndrup i Sønderjylland og dimitteret fra Skaartup 1852. Han blev, efter at have været Andenlærer i Nørre Broby et halvt Aars Tid forflyttet til Karoline Amalie skole i Oure Sogn. Han blev allerede efterlønnet i 1868. Efter ham kom C. C. Jacobsen, født i Sandholdt-Lyndelse Skole 1836 og dimitteret fra Skaarup 1857. Han var Andenlærer i Nørre Broby fra Høst 1857 til Nytaar 1858. da han blev forflyttet til Gummerup. Han blev efterlønnet i 1906 og døde i Odense 1907.

Den første April 1859 blev jeg — M. J. Lomholt — der i et Aarstid havde været Andenlærer ved Skolen i Dybbøl, forflyttet til Nørre Broby. Jeg er født den 3. Juli 1838 i Højen Sogn ved Vejle og dimitteret fra Jelling 1857. Før jeg søgte Andenlærerembedet i Nørre Broby, var det kommèt til min Kundskab, at Flertallet af Sogneforstanderskabet i November 1858 var indgaaet til Ministeriet med et Andragende om, at Andenlærerembedet maatte nedlægges, og at der i Stedet for maatte oprettes et selvstændigt Lærerembede i den vestlige Del af Sognet, samt at man havde godt Haab om at faa denne Forandring virkeliggjort. Dette Haab blev heller ikke skuffet; thi i de samme Dage, midt i Marts, da jeg blev kaldet til Andenlærer, gav Ministeriet Tilladelse til, at et nyt Embede maatte oprettes. Da jeg i de første Dage af April kom til Nørre Brobv, havde Forstanderskabet allerede begyndt at gøre Forberedelser til, at Skolen kunde blive bygget samme Sommer. Dette blev dog ikke Tilfældet, og det af følgende Grund.

Arbejdet for at faa denne Skole bygget havde staaet paa i omtrent 2 Aar med en Masse Skrivelser frem og tilbage. Først var Flertallet af forstanderskabet imod, men omsider føjede Forholdene sig saaledes, at 5 Medlemmer fandt det rigtigst at sige Ja.

Sognepræsten var blandt Modstanderne. Da han ikke længere kunde hindre Sagens Gennemførelse, vilde han have Skolen saa langt ud mod Vest, at kun en mindre Kreds kunde faa Gavn af den. Han og Degnen vilde nemlig beholde Vojstrup By til Nørre Brobv Skolekreds. Som Følge af denne Uenighed blandt forstanderskabets Medlemmer om, hvor Skolen skulde ligge, maatte der tilkaldes en Landvæsenskommission til at dømme i Striden. Dette var Aarsagen til, at Vøjstrup Skole først blev bygget i 1860.

Under 1. August dette Aar blev jeg kaldet til Lærer ved den ny Skole, hvor jeg saa tjente til April 1910.

Samtidig med at Beboerne i den vestlige Del af Sognet fik Tilladelse til at faa en Skole i deres Midte, frem kom der ogsaa ønsker fra den østlige Side af Sognet om at faa en egen Skole.

Imidlertid var det skolesøgende Antal Børn fra hele Sognet i 1859 kun 126. Denne Omstændighed fremkaldte den Tanke hos 8 af Sogneforstanderskabets Medlemmer, at det var den mest formaalstjenlige Ordning af Sognets Skolevæsen engang i Fremtiden at flytte Nørre Broby Skole et Stykke ud øst for Byen og saa lade den Del af Byen, der ligger vest for Aaen, høre til Vojstrup skolekreds.

Med den Fremtidsplan for Øje foretog de 8 Medlemmer af Forstanderskabet den 1. September 1859 en Optælling af Sognets Beboere, og det fandtes da, som Protokollen udviser, at der boede 98 Familier med omtrent 275 Td. Hartkorn — deri indbefattet Herregaarden Lundegaard — øst for Aaen, og 77 Beboere med omtrent 205 Td. Hartkorn vest for Aaen.

Denne Plan blev dog ikke til Virkelighed, men i Stedet for fik den østlige Del af Sognet i 1869 sin egen skole mellem Staaby og Vittinge. Dens første Lærer blev P. V. Winther, Søn af daværende Lærer Winther i Utbølle. P. Winther er født 1844 og demitteret fra Skaarup 1865. I 1874 blev han forflyttet til Nabosognet Vejle, hvorfra han tog sin Afsked 1915.

Winthers Eftermand i Vittinge blev H. G. Friis, født 1843 i Hejts i Sønderjylland og dimitteret fra Tønder 1864. Han efterlønnedes i 1914. Seminarist Barlose blev hans Eftermand; han er udgaaet Fra Seminariet i Odense.

I Efteraaret 1880 kunde Lærer Møller i Nørre Broby holde Halvtredsaarsjubilæum; han blev ved den Lejlighed Dbmd. Hans Kræfter var da stærkt nedadgaaende, og i den paafølgende Vinter maatte han antage Seminarist J. N. Lund til Hjælpelærer. Møller døde 5. August 1882, 73 1/2 Aar gammel.

» Vis alle     «Forrige «1 ... 7 8 9 10 11 12 13 14 15 ... 56» Næste»