Fortællinger

» Vis alle     «Forrige «1 ... 34 35 36 37 38 39 40 41 42 ... 56» Næste»     » Lysbilledshow

Ringsted Folketidende - 1911-07-18 Side 1: Midtsjællands ældste Andelsmejeri

Midtsjællands ældste Andelsmejeri.
---
2S Aars Jubilæet i Langebjerg.
---
I Gaar fejrede Langebjerg Mejeri sit 25 Aars Jubilæum, idet det, som et af de første Mejerier paa Sjælland, oprettedes i 1886. Det første Mejeri paa Sjælland oprettedes 1885 i Vemmelev, derefter kom Langebjerg og Tornemark Mejerier. Det er dog Jylland, der tilkommer Æren af at have det første Andelsmejeri, nemlig i 1882.

I de forløbne 25 Aar er sket en rivende Udvikling paa Andelsbevægelsens Omraade. Vi har nu 1157 Andelsmejerier, hvortil leveres Mælk fra 84 pct. af Køerne; til Andelsslagterierne (ialt 34) leveres 65 pct. af Svinene, og 28 pct. af Hønsene er i Ægkredse. Og det er en Udvikling, der har den aller største sociale Betydning for vort Land, en Betydning, som vel ingen forud har tænke eller spaaet om. Andelsbevægelsen omspænder alle danske Landmænd, lige fra de aller mindste, og hæver disse Produkters Godhed op til det bedste, der findes, samt ordner Afsætvingen, saaledes at Varen bliver betalt med Markedets Toppris. Og den fæstner Danmarks karakteristiske Jordbesiddelsesform med de mange smaa Bondehjem; idet de mindre Landmænd ved Sammenslutning i Andelsforeninger har naaet et Resultat, som de største ikke kan naa ved at staa alene.

I 1882 noteredes "Exportsmør" (Herregaardssmør) med 142 Kr., medens "ordinært" Smør (Bondesmør) kun kostede 88 Kr. I 1863 fik Bønderne paa Falster 16-18 Skilling for et Pund Smør samtidigt med at den mest ansete og Største Jordbruger paa den Tid, Godsejer, Gehejmeetatsraad Tesdorpf, fik 30-36 Skilling. Bønderne fik altsaa i Tredserne knapt halvt så meget for et Pund Smør som Herremændene.

Men efterhaanden som Andelsbevægelsen faar fast Grund under Fødderne i teknisk, faglig og organisatorisk Henseende, lykkedes det at hæve den store Smørproduktion fra Bondebruget op til at blive vort fineste Exportsmør. Ved Landmandsforsamlingen
i København 1888 blev det betagtet som stor Mærkværdighed, at et Andelsmejeri fik Sølvmedaille; men senere hen hører dette jo heldigvis ikke til Sjældenhederne.

Ved Landmandsforsamlingen i Odense 1900 var der udstillet Smør fra 670 Andelsmejerier, og af 718 Udstillere, hvoraf kun faa Herregaarde, tog Andelsmejerierne alle uddelte 46 Sølvmedailler og 202 af 210 uddelte Broncemedailler. De udstillede Andelsmejerier repræsenterede over 100,000 Andelshavere eller mere end Halvdelen af samtlige danske Landmænd. Man har da ogsaa set mange Herregaarde træde ind i Andelsforeningerne, fordi Aarsopgørelserne har vist dem, at der er økonomisk Fordel derved.

I en lille velskrevet Pjece om Andelsbevægelsen, udgivet af And. Nielsen, Svejstrup Østergaard, paaviser Forfatteren, hvilken stor Betydning den danske Folkehøjskole har haft ogsaa for Andelsbevægelsen her hjemme. Højskolen har ikke lagt an paa at indpode Eleverne Læren om det ny Fællesskab - Andelsbevægelsen -; men den har fyldt og jævnet Kløfterne i Samfundet, og derved banet Vej for Samarbejdet. Den har sendt sine Elever ud i Livet med øget Kærlighed til sit Land og sin Gærning, mere moden og bedre udrustet til at bryde Vej dér, hvor den mindre udviklede kører i Staa. Det er Fælesskabsfølelsen, der har baaret den danske Andelsbevægelse frem.

Docent ved Universitetet i Jena, Dr. Th. Brinkmann, skriver i sin Bog: "Die dänische Landwirtschaft" bl. a.: I Firserne faldt Andelsprincippet saa at sige som en moden Frugt ned i Skødet paa den danske Bonde. At han greb til og i mindre end to Aartier forstod at organisere hele Landbruget paa Grundlag af Selvhjælpens Princip, er enestaaende i Andelsvæsenets Historie og kræver foruden Kendskab til de økonomiske Forudsætninger nødvendig en psykologisk Forklaring. Han finder Forklaringen i Folkehøjskolens grundlæggende Arbejde. Dr. A. H. Hollmann, der i flere Aar var tysk Landbrugsattaché i Danmark, udtaler sig i samme Retning.

Efter at have givet en kort Oversigt over Andelsbevægelsen i Udlandet, hvor Overflad af den kooperative Bevægelse ofte bruges til kulturelt Formaal, som Oplysning, Filantropi o. lign., og paavist, at Andelsforeningerne i Danmark er af ren økonomisk Art, skriver And. Nielsen bl. a.:
"Ret beset er det vistnok ogsaa saledes, at det i Længden er sundest, at de materielle og økonomiske Formaal plejes i én Organisation og de politiske, kulturelle og aandelige i andre, og ethvert Samfundsmedlem kan da i enhver Henseende efter ublandede Betragtninger i ethvert Spørgsmaal give sin Tilslutning til den Organisation, der mest fuldkomment passer til hans Opfattelse.

Men en anden Sag er det, at selv om man af ublandede materielle Hensyn har rejst Andels-Produktionsforeningerne, saa glædes man dobbelt, naar man efter Aaremaal ved Jubilæer og festlige Lejligheder med Sikkerhed konstaterer, at uden det Samarbejde, som man af økonomiske Grunde er gaaet ind i, vilde Samfundet være gaaet glip af mange ideelle Frugter, der har udviklet sig i Læ af det gode Samarbejde.

Smukkest er vel den Modenhed, som Selvstyrets Udøvelse har givet Befolkningens brede Lag. Derved er opdraget et Sæt af Mænd, som, øvede i at fremstille et Forslag klart, ogsaa paa andre Omraader tør lade deres Røst høre, og denne Stab har haft sin store Betydning for, at den almindelige Landbefolkning - Bondestanden - i social Hensende har naaet en saa fremtrædende Plads i Samfundet, som Tilfældet er.

Jubilæumsfesten.
I Anledning af de 25 Aar vajede der i Gaar Flag udfor Langebjerg Mejeri, og selve Mejeriet og dets Maskiner straalede som en nyslaaet Toskilling. Ingen skulde se Paa det, at det er 13 Aar gammelt. Andelshaverne, som var indbudt til at tage Mejeriet i Øjesyn, begyndte at indfinde sig ved 2-Tiden, og efter at have set Maskinerne snurre, gik man med 6 Musikere i Spidsen til den lige over for liggende Kirkerup Skov. Her samledes nu ca. 800 Mennesker, Andelshavere med Familie, paa den flagsmykkede Plads.

Mejeriets Formand, Gdr. Rs. Andersen, Vindstrup, bød Velkommen og meddelte, at Statskonsulent Hansen, København, som skulde have talt ved Festen, desværre var bleven forhindret i at komme til Stede.

Efter at man havde sunget: "Helt tungt han efter sig Foden drog", talte RS. Andersen om

Langebjerg Mejeris Historie.
Nu har vi kørt 25 Aar med Maskinerne, og det kan da være rigtigt at kaste et Blik tilbage paa de Svundne Aar.

I den Tid, der ligger forud for Langebjerg Mejeris Existens, var det danske Smør meget klassificeret og Priserne kun smaa; men saa var det, at Andelsbevægelsen kom frem og bar saa rige Frugter. Den begyndte først i Jylland og kom i 1885 til Sjælland, hvor det første Mejeriblev bygget i Vemmelev. Allerede i Vinteren 1885 kom den Tanke op her paa Egnen, at vi skulde bygge et Andelsmejeri, og der blev forhandlet en Del herom. Vi skylder Pressen Tak for, at den Gang paa Gang skrev Artikler om den Betydning det vilde faa, om vi fik mere for vort Smør. Ved Hjælp af gamle Søren Nielsen, Vindstrup, lykkedes det os at interssere Fr. Jensen, Tjustrup, for Sagen, og han indbød da i December Maaned 1885 til et Mode i Tjustrup Skole. Til Mødet var ogsaa indbudt Mejerist Søbjerg fra Lolland, som gav en Del Oplysninger og tilbod at bygge Andelsmejeriet. Det blev vedtaget at arbejde videre for Sagen, og den 18. Februar 1886 blev indbudt til konstituerende Generalforsamling hos daværende Gdr. Lars Kristensen.

Her vedtoges det da at bygge Andelsmejeriet og den 18. Februar er saaledes Mejeriets egentlige Stiftelsesdag; men grundet paa Aarstiden har vi henlagt Jubilæumsfesten til 17. Juli. Oprindelig havde man tænkt at bygge et Mejeri for Vindstrup og Tjustrup, men nu blev det vedtaget at bygge Mejeriet for baade Tjustrup, Haldagerlille, Kirkerup og Lynge Sogne. Det var et stort Foretagende, som der skulde sættes mange Penge i, og der var da ogsaa mange Betænkeligheder ved Fremkomsten. Men Fordelene viste sig snart; man fik mere for sit Smør og det gjaldt alle Hjem, ogsaa de smaa.

Lad mig benytte Lejligheden til at nævne dem, der i de forløbne 25 Aar har staaet forrest i Ledelsen af Mejeriet. Den første Mejeribestyrer var Nielsen (1886-93); næste var nuværende Gdr. Fr. Hansen (1893-98) og den tredje Davidsen, som er her endnu, og som vi haaber at maatte beholde længe.

Mejeriets første Bestyrelse bestod af Gdr. Fr. Jensen, Tjustrup, Hmd. Hans Hansen, Fladholte, N. P. Jørgensen, Neblerød, Gdr. Niels Larsen, Esholte, og Gmd. Søren Nielsen, Vindstrup. Ligesom vi har haft 3 Mejeribestyrere, har vi ogsaa haft 3 Formænd for Mejeriet, nemlig Gdr. Fr. Jensen (1886-91), Gdr. Hans Jensen (1891-1900) og Rs. Andersen.

Det er gaaet særdeles godt gennem de 25 Aar. Vi har haft enkelte onde Aar; men vi er kommen godt over dem. Jeg tænker her paa 1892, 1897 og 1908. I 1897 brændte Mejeriet, hvorved vi fik et Driftstab paa 10,000 Kr., men saa havde, vi ogsaa den Fordel derved, som trods de 13 Aar er tidssvarende endnu. I 1908 foraarsagede Albertikatastrofen et Tab af 13,000 Kr. for Langebjerg Mejeri, men det er godt, at disse Penge er betalt. Vi er over Svien, og vi vil sikkert i Aar faa større Overskud end nogen Sinde tidligere.

Naar lige undtages, at Lynge gik fra og byggede sit eget Mejeri, hvad der ikke er noget at sige til, maa det siges, at Langebjerg Mejeri har arbejdet i Enighed, og Samarbejdet i de 25 Aar har baade givet os mere for vore Produkter og ogsaa ført Befolkningen sammen. Andelsbevægelsen herhjemme har udrettet et Arbejde, Udlandet tager Hatten af for.

Da der forrige Sommer lød Klager fra England over vort Smør, viste det sig, at Andelsforeningerne kunde raade Bod herpaa; men Klagerne maa være os en Spore til at staa sammen og hver for sig udrette det bedste og gøre sin Pligt. Enhver maa bruge ren og godt afkølet Mælk og sætte alt ind paa, at Langebjerg Mejeri kan hævde sin Plads. Andelsmejerierne har sikkert en lang Fremtid endnu. Et Leve for deres Fremgang i de kommende Aar! (Hurra!).

"I alle de Riger og Lande".

Folketingsm. Philipsen, Slagelse:
Tanken om Andelsmejerierne er faldet som Dannebrog ned fra Himlen og som paa en Tid, hvor det kneb allermest for det danske Landbrug. Og Andelstanken vandt Sejr. Den begyndte i 1882 med 1 Mejeri og havde allerede 1883 32 Mejerier i Vardeegnen. Ved disses Oprettelse medvirkede Forstander Niels Pedersen paa Ladelund, og naar Folk havde spurgt ham til Raads kom de til mig. som den Gang var paa Ladelund Landbrugsskole og vilde have, at jeg skulde skaffe dem en Mejeribestyrer. Jeg henviste dem da til mine Elever. Naar de havde faaet 2 eller 3 Mdr.s Uddannelse, var de kvalificerede.

Taleren drog nu en Sammenligning mellem Mejerierne den Gang og nu. De første Mejerier var jo i høj Grad primitive, og dette var ogsaa Tilfældet med den første Centrifuge, der kom i 1872. Det var først i 1878, at Centrifugen blev gjort anvendelig i Praxis, idet Pedersen, Maglekilde, konstruerede en kontinuerlig Centrifuge. I 1899 forbedredes Centrifugen betydeligt af en Tysker, der har tjent Millioner paa sin Opfindelse.

Tal. omtalte derpaa Pasteuriseringen og Frembringelsen af den kunstige Kulde samt gjorde opmærksom paa Nødvendigheden af, at Mælken afkøles godt, før den kommer til Mejeriet.

Han sluttede med at udtale at man skulde passe paa at holde Ansvarsfølelsen hos den Enkelte stærk. Det gælder ikke alene om Andelsbevægelsen men om alle Forhold, hvor der skal løftes i Flok.

"Jeg vil værge mit Land..."

Man bænkede sig nu i Teltene, hvor Mejeriet serverede Kaffe til sine Andelshavere.

Rs. Andersen takkede Godsejer Fabricius, fordi han havde stillet sin Skov til Raadighed.

En i Dagens Anledning af A-A. forfattet Sang blev afsunget og vakte Bifald, hvorpaa Rs. Andersen talte for den tidligere Mejeribestyrer, Fr. Hansen, og den nuværende, Davidsen.

Davidsen rettede en Tak til Bestyrelsen og Andelshaverne og udbragte et Leve for Mejeriet.

Mejeriets tidligere Formand Hans Jensen, udbragte et Leve for Rs. Andersen.

P.

» Vis alle     «Forrige «1 ... 34 35 36 37 38 39 40 41 42 ... 56» Næste»     » Lysbilledshow