Min families rejse gennem tiden
Slægtstræ for Lars Brian Bredgaard Larsen
Match 1,001 til 1,100 fra 1,264 » Se Galleri
| # | Ikon | Beskrivelse | Info | Knyttet til |
|---|---|---|---|---|
| 1001 |  | Rasmus Peter Andersen og Ellen Marie Andersen i haven på Stensgård Fotograf: P.H. Beck - Vejen |
Ejer/Kilde: Brian Larsen Sted: Stensgaard, Vindstrup, Tystrup Sogn, Østre Flakkebjerg, Sorø Amt |
|
| 1002 |  | Rasmus Peter Andersen og Ellen Marie Andersen med alle deres børn. (ca 1910) Bagerst fra venstre: Sara Elisabeth Andersen, Søren Andersen og Anna Karoline Andersen. Forrest fra venstre: Anna Valborg Andersen, Ellen Marie Andersen, Rikard Andersen, Rasmus Peter Andersen og Agnes Katarine Andersen. Bekræftet af Ebba Møller (Andersen). Ud fra børnenes alder er billedet fra ca. 1910. Håndskrift på billedets bagside angiver fotografen: E. Anholtz, Næstved Ramsherredgade |
Ejer/Kilde: Asta Larsen Dato: 1910 |
|
| 1003 |  | Rasmus Peter Andersen og Ellen Marie Andersen med børn. (ca 1898) Bagerst: Rasmus Peter Andersen. I midten: Anna Valborg Andersen, Søren Andersen og Ellen Marie Andersen. Forrest: Sara Elisabeth Andersen og Agnes Katarine Andersen. Bekræftet af Ebba Møller (Andersen). Ud fra børnenes alder må billedet være taget i 1897-1898. Fotograf: Richard Hansen, Sorø Rolighed. Ingen tekst til billedet i album eller på billedets bagside. |
Ejer/Kilde: Asta Larsen Dato: 1897-1898 |
|
| 1004 |  | Rasmus Peter Andersen Stamtavle 1946 Stamtavle over Rasmus Peter Andersens forfædre og efterkommere. Udarbejdet af Pastor C Krarup, januar 1946. |
Ejer/Kilde: Jørgen Damsbo Dato: 1946 |
|
| 1005 |  | Rasmus Peter og Ellen Marie Andersen Fotograf: A. Rasmussen | ||
| 1006 |  | Ribe Stift Tidende 1854-10-31 side3 Peder Nielsen Damsbo køber kirke Ved den d. 21. ds paa Assens Raadhus afholdte 3die Auktion over de under Fredrriksgave og Flemstofte Godser hørende Kirker med dertil henlagte Tiender, 3de Egnes Korgentiender samt endel Stove, udbragtes siste til følgende Summer: 1) Sønderby Kirke med c. 183 Tdr. tiendendende hartkort kjøbtes af Grev Wedell for 8,375 Rd.; 2) Dreslette Kirke med c. 368 Tdr. tiendendende hartk. af Gaardmand Peder Nielsen Damsbo i Mullerød for 19,250 Rd.; | ||
| 1007 |  | Richard Med håndskrift i album - under billede mellem de 2 yderst til højre: "Richard". Så det er lidt usikkert hvem af de 2 som er Richard? Det er sandsynligvis Richard Andersen der menes. | ||
| 1008 |  | Richard Andersen - Ingrid - Erna - Jørgen Andersen (ca 1936) Med håndskrift i album: "Richard Ingrid Erna og Jørgen". (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) | ||
| 1009 | | Richard Andersen i barnevognen (1929) Med håndskrift på billede "Richard" (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) | ||
| 1010 | | Richard Andersen på trillebør (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) | ||
| 1011 | | Richard Andersen, Ebba Andersen, Ellen Damsbo og Søren Andersen på tur til Jylland (1939) Med håndskrift i album: "Fem fra Jyllandsturen 1939" (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) | ||
| 1012 | | Richard Andersen, Henry Andersen, Jørgen Andersen, Ebba Andersen i "Stjernebedet". Marie Andersen i barnevogn. (ca 1937) Havearbejde på Stensgaard. Bemærk det høje stativ i baggrunden. Humledyrkning? Med håndskrift i album: "R. H. J. E. M. i vognen. i Stjernebedet." (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) |
55.35158137880013, 11.57823532819748 |
|
| 1013 | | Richard Andersen, Rudth? og Henry Andersen Med håndskrift i album: "Richard Rudth Henry" (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) |
Ejer/Kilde: Finn Damsbo |
|
| 1014 | | Richard Andersens fødselsdag Med håndskrift i album: "Richards fødselsdag" Billedet er taget i haven på Stensgård. Damen som holder øje i vinduet kunne ligne Ellen Damsbo. Jørgen Damsbo (f. Andersen) fortæller (feb 2017): Billedet er taget på Richards fødselsdag, personerne er fra venstre Peter Ols Harald - Richard - Ebba - Knud fra Højbjerg - Haralds Ingrid - en bror til P O Harald - Henry - Ejner fra Højbjerg - jeg selv Jørgen - Haralds Erna, og jeg vil tro at det er til Richards 7 års fødselsdag. (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) |
55.35169036639268, 11.578143934921172 |
|
| 1015 | | Richard og Søren Andersen ved gartneri Feb. 2017: Jørgen Damsbo (f. Andersen) mener, billedet er taget i Varde, hvor Richard havde gartneri og så er det Søren Andersen, der er kørende i den Ford, som Jørgen Damsbo senere overtog. Jørgen Damsbo: Min far Søren, fortalte at da han skulle aflægge køreprøve til kørekort, var de tre som som skulle have det samtidig. Det foregik i Sorø, men da den sagkyndige skulle til Slagelse skiftedes de tre til at køre turen. Da en af de andre kørte kom der en forhindring, der kørte et hestekøretøj med brænde, og kusken kørte i venstre side så den var jo ikke nem at komme uden om, han kørte så langsomt højre om, og den motorsagkyndige råbte op hvad det var han lavede. Han fik kørekortet alligevel, men han måtte love at han aldrig ville gøre det igen. Det var nok omkring 1921 - 25 da bedstefar købte en Ford T model 1921. Og jeg kan fortælle at den Ford Far står ved siden af , er en model 1929 som han købte i 1929 for 3000 kr.den var så opklodset under krigen , hvor hjulene blev sat på en fin gummivogn som blev lavet af karetmageren i Pedersborg, den kunne tage 8 personer. efter krigen blev hjulene igen sat på bilen, og da Far købte en Consul i 1955 overtog vi Forden til en pris af 2200 kr. Vi kørte så i den til 1958, hvor vi købte en ny folkevogn standart modet til 13.500 kr.. minus de 2500 kr. vi fik for Forden, den var da 29 år og var kun faldet 17 %. (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) |
Ejer/Kilde: Anne Marie Holmes |
|
| 1016 | | Richard, Ernst, Ebba og Henry Fotograf: Jørgensen, Slagelse (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) |
Ejer/Kilde: Asta Larsen |
|
| 1017 | | Richard, Henry, Ebba og Ernst Hvem er damen? (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) |
Ejer/Kilde: Asta Larsen |
|
| 1018 | | Richard, Søren og Ebba Andersen - Jyllandsturen (1939) Med håndskrift i album "Fem fra Jyllandsturen 1939" (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) | ||
| 1019 | | Richard-Ernst-Ebba-Henry.jpg | ||
| 1020 |  | Rikard Andersen Kilde: damsbo.dk |
Ejer/Kilde: damsbo.dk |
|
| 1021 |  | Rikard Andersen, Ellen Damsbo, Emmy Damsbo og børn. De 3 voksne fra venstre Rikard Andersen, Ellen Damsbo og Emmy Damsbo. Børnene er sandsynligvis Rikard og Emmys. Med håndskrift i album "Farbr. Richard - Mor - moster Emmy + Børn" | ||
| 1022 |  | Ringsted Folketidende - 1911-07-18 Side 1: Midtsjællands ældste Andelsmejeri Midtsjællands ældste Andelsmejeri. --- 2S Aars Jubilæet i Langebjerg. --- I Gaar fejrede Langebjerg Mejeri sit 25 Aars Jubilæum, idet det, som et af de første Mejerier paa Sjælland, oprettedes i 1886. Det første Mejeri paa Sjælland oprettedes 1885 i Vemmelev, derefter kom Langebjerg og Tornemark Mejerier. Det er dog Jylland, der tilkommer Æren af at have det første Andelsmejeri, nemlig i 1882. I de forløbne 25 Aar er sket en rivende Udvikling paa Andelsbevægelsens Omraade. Vi har nu 1157 Andelsmejerier, hvortil leveres Mælk fra 84 pct. af Køerne; til Andelsslagterierne (ialt 34) leveres 65 pct. af Svinene, og 28 pct. af Hønsene er i Ægkredse. Og det er en Udvikling, der har den aller største sociale Betydning for vort Land, en Betydning, som vel ingen forud har tænke eller spaaet om. Andelsbevægelsen omspænder alle danske Landmænd, lige fra de aller mindste, og hæver disse Produkters Godhed op til det bedste, der findes, samt ordner Afsætvingen, saaledes at Varen bliver betalt med Markedets Toppris. Og den fæstner Danmarks karakteristiske Jordbesiddelsesform med de mange smaa Bondehjem; idet de mindre Landmænd ved Sammenslutning i Andelsforeninger har naaet et Resultat, som de største ikke kan naa ved at staa alene. I 1882 noteredes "Exportsmør" (Herregaardssmør) med 142 Kr., medens "ordinært" Smør (Bondesmør) kun kostede 88 Kr. I 1863 fik Bønderne paa Falster 16-18 Skilling for et Pund Smør samtidigt med at den mest ansete og Største Jordbruger paa den Tid, Godsejer, Gehejmeetatsraad Tesdorpf, fik 30-36 Skilling. Bønderne fik altsaa i Tredserne knapt halvt så meget for et Pund Smør som Herremændene. Men efterhaanden som Andelsbevægelsen faar fast Grund under Fødderne i teknisk, faglig og organisatorisk Henseende, lykkedes det at hæve den store Smørproduktion fra Bondebruget op til at blive vort fineste Exportsmør. Ved Landmandsforsamlingen i København 1888 blev det betagtet som stor Mærkværdighed, at et Andelsmejeri fik Sølvmedaille; men senere hen hører dette jo heldigvis ikke til Sjældenhederne. Ved Landmandsforsamlingen i Odense 1900 var der udstillet Smør fra 670 Andelsmejerier, og af 718 Udstillere, hvoraf kun faa Herregaarde, tog Andelsmejerierne alle uddelte 46 Sølvmedailler og 202 af 210 uddelte Broncemedailler. De udstillede Andelsmejerier repræsenterede over 100,000 Andelshavere eller mere end Halvdelen af samtlige danske Landmænd. Man har da ogsaa set mange Herregaarde træde ind i Andelsforeningerne, fordi Aarsopgørelserne har vist dem, at der er økonomisk Fordel derved. I en lille velskrevet Pjece om Andelsbevægelsen, udgivet af And. Nielsen, Svejstrup Østergaard, paaviser Forfatteren, hvilken stor Betydning den danske Folkehøjskole har haft ogsaa for Andelsbevægelsen her hjemme. Højskolen har ikke lagt an paa at indpode Eleverne Læren om det ny Fællesskab - Andelsbevægelsen -; men den har fyldt og jævnet Kløfterne i Samfundet, og derved banet Vej for Samarbejdet. Den har sendt sine Elever ud i Livet med øget Kærlighed til sit Land og sin Gærning, mere moden og bedre udrustet til at bryde Vej dér, hvor den mindre udviklede kører i Staa. Det er Fælesskabsfølelsen, der har baaret den danske Andelsbevægelse frem. Docent ved Universitetet i Jena, Dr. Th. Brinkmann, skriver i sin Bog: "Die dänische Landwirtschaft" bl. a.: I Firserne faldt Andelsprincippet saa at sige som en moden Frugt ned i Skødet paa den danske Bonde. At han greb til og i mindre end to Aartier forstod at organisere hele Landbruget paa Grundlag af Selvhjælpens Princip, er enestaaende i Andelsvæsenets Historie og kræver foruden Kendskab til de økonomiske Forudsætninger nødvendig en psykologisk Forklaring. Han finder Forklaringen i Folkehøjskolens grundlæggende Arbejde. Dr. A. H. Hollmann, der i flere Aar var tysk Landbrugsattaché i Danmark, udtaler sig i samme Retning. Efter at have givet en kort Oversigt over Andelsbevægelsen i Udlandet, hvor Overflad af den kooperative Bevægelse ofte bruges til kulturelt Formaal, som Oplysning, Filantropi o. lign., og paavist, at Andelsforeningerne i Danmark er af ren økonomisk Art, skriver And. Nielsen bl. a.: "Ret beset er det vistnok ogsaa saledes, at det i Længden er sundest, at de materielle og økonomiske Formaal plejes i én Organisation og de politiske, kulturelle og aandelige i andre, og ethvert Samfundsmedlem kan da i enhver Henseende efter ublandede Betragtninger i ethvert Spørgsmaal give sin Tilslutning til den Organisation, der mest fuldkomment passer til hans Opfattelse. Men en anden Sag er det, at selv om man af ublandede materielle Hensyn har rejst Andels-Produktionsforeningerne, saa glædes man dobbelt, naar man efter Aaremaal ved Jubilæer og festlige Lejligheder med Sikkerhed konstaterer, at uden det Samarbejde, som man af økonomiske Grunde er gaaet ind i, vilde Samfundet være gaaet glip af mange ideelle Frugter, der har udviklet sig i Læ af det gode Samarbejde. Smukkest er vel den Modenhed, som Selvstyrets Udøvelse har givet Befolkningens brede Lag. Derved er opdraget et Sæt af Mænd, som, øvede i at fremstille et Forslag klart, ogsaa paa andre Omraader tør lade deres Røst høre, og denne Stab har haft sin store Betydning for, at den almindelige Landbefolkning - Bondestanden - i social Hensende har naaet en saa fremtrædende Plads i Samfundet, som Tilfældet er. Jubilæumsfesten. I Anledning af de 25 Aar vajede der i Gaar Flag udfor Langebjerg Mejeri, og selve Mejeriet og dets Maskiner straalede som en nyslaaet Toskilling. Ingen skulde se Paa det, at det er 13 Aar gammelt. Andelshaverne, som var indbudt til at tage Mejeriet i Øjesyn, begyndte at indfinde sig ved 2-Tiden, og efter at have set Maskinerne snurre, gik man med 6 Musikere i Spidsen til den lige over for liggende Kirkerup Skov. Her samledes nu ca. 800 Mennesker, Andelshavere med Familie, paa den flagsmykkede Plads. Mejeriets Formand, Gdr. Rs. Andersen, Vindstrup, bød Velkommen og meddelte, at Statskonsulent Hansen, København, som skulde have talt ved Festen, desværre var bleven forhindret i at komme til Stede. Efter at man havde sunget: "Helt tungt han efter sig Foden drog", talte RS. Andersen om Langebjerg Mejeris Historie. Nu har vi kørt 25 Aar med Maskinerne, og det kan da være rigtigt at kaste et Blik tilbage paa de Svundne Aar. I den Tid, der ligger forud for Langebjerg Mejeris Existens, var det danske Smør meget klassificeret og Priserne kun smaa; men saa var det, at Andelsbevægelsen kom frem og bar saa rige Frugter. Den begyndte først i Jylland og kom i 1885 til Sjælland, hvor det første Mejeriblev bygget i Vemmelev. Allerede i Vinteren 1885 kom den Tanke op her paa Egnen, at vi skulde bygge et Andelsmejeri, og der blev forhandlet en Del herom. Vi skylder Pressen Tak for, at den Gang paa Gang skrev Artikler om den Betydning det vilde faa, om vi fik mere for vort Smør. Ved Hjælp af gamle Søren Nielsen, Vindstrup, lykkedes det os at interssere Fr. Jensen, Tjustrup, for Sagen, og han indbød da i December Maaned 1885 til et Mode i Tjustrup Skole. Til Mødet var ogsaa indbudt Mejerist Søbjerg fra Lolland, som gav en Del Oplysninger og tilbod at bygge Andelsmejeriet. Det blev vedtaget at arbejde videre for Sagen, og den 18. Februar 1886 blev indbudt til konstituerende Generalforsamling hos daværende Gdr. Lars Kristensen. Her vedtoges det da at bygge Andelsmejeriet og den 18. Februar er saaledes Mejeriets egentlige Stiftelsesdag; men grundet paa Aarstiden har vi henlagt Jubilæumsfesten til 17. Juli. Oprindelig havde man tænkt at bygge et Mejeri for Vindstrup og Tjustrup, men nu blev det vedtaget at bygge Mejeriet for baade Tjustrup, Haldagerlille, Kirkerup og Lynge Sogne. Det var et stort Foretagende, som der skulde sættes mange Penge i, og der var da ogsaa mange Betænkeligheder ved Fremkomsten. Men Fordelene viste sig snart; man fik mere for sit Smør og det gjaldt alle Hjem, ogsaa de smaa. Lad mig benytte Lejligheden til at nævne dem, der i de forløbne 25 Aar har staaet forrest i Ledelsen af Mejeriet. Den første Mejeribestyrer var Nielsen (1886-93); næste var nuværende Gdr. Fr. Hansen (1893-98) og den tredje Davidsen, som er her endnu, og som vi haaber at maatte beholde længe. Mejeriets første Bestyrelse bestod af Gdr. Fr. Jensen, Tjustrup, Hmd. Hans Hansen, Fladholte, N. P. Jørgensen, Neblerød, Gdr. Niels Larsen, Esholte, og Gmd. Søren Nielsen, Vindstrup. Ligesom vi har haft 3 Mejeribestyrere, har vi ogsaa haft 3 Formænd for Mejeriet, nemlig Gdr. Fr. Jensen (1886-91), Gdr. Hans Jensen (1891-1900) og Rs. Andersen. Det er gaaet særdeles godt gennem de 25 Aar. Vi har haft enkelte onde Aar; men vi er kommen godt over dem. Jeg tænker her paa 1892, 1897 og 1908. I 1897 brændte Mejeriet, hvorved vi fik et Driftstab paa 10,000 Kr., men saa havde, vi ogsaa den Fordel derved, som trods de 13 Aar er tidssvarende endnu. I 1908 foraarsagede Albertikatastrofen et Tab af 13,000 Kr. for Langebjerg Mejeri, men det er godt, at disse Penge er betalt. Vi er over Svien, og vi vil sikkert i Aar faa større Overskud end nogen Sinde tidligere. Naar lige undtages, at Lynge gik fra og byggede sit eget Mejeri, hvad der ikke er noget at sige til, maa det siges, at Langebjerg Mejeri har arbejdet i Enighed, og Samarbejdet i de 25 Aar har baade givet os mere for vore Produkter og ogsaa ført Befolkningen sammen. Andelsbevægelsen herhjemme har udrettet et Arbejde, Udlandet tager Hatten af for. Da der forrige Sommer lød Klager fra England over vort Smør, viste det sig, at Andelsforeningerne kunde raade Bod herpaa; men Klagerne maa være os en Spore til at staa sammen og hver for sig udrette det bedste og gøre sin Pligt. Enhver maa bruge ren og godt afkølet Mælk og sætte alt ind paa, at Langebjerg Mejeri kan hævde sin Plads. Andelsmejerierne har sikkert en lang Fremtid endnu. Et Leve for deres Fremgang i de kommende Aar! (Hurra!). "I alle de Riger og Lande". Folketingsm. Philipsen, Slagelse: Tanken om Andelsmejerierne er faldet som Dannebrog ned fra Himlen og som paa en Tid, hvor det kneb allermest for det danske Landbrug. Og Andelstanken vandt Sejr. Den begyndte i 1882 med 1 Mejeri og havde allerede 1883 32 Mejerier i Vardeegnen. Ved disses Oprettelse medvirkede Forstander Niels Pedersen paa Ladelund, og naar Folk havde spurgt ham til Raads kom de til mig. som den Gang var paa Ladelund Landbrugsskole og vilde have, at jeg skulde skaffe dem en Mejeribestyrer. Jeg henviste dem da til mine Elever. Naar de havde faaet 2 eller 3 Mdr.s Uddannelse, var de kvalificerede. Taleren drog nu en Sammenligning mellem Mejerierne den Gang og nu. De første Mejerier var jo i høj Grad primitive, og dette var ogsaa Tilfældet med den første Centrifuge, der kom i 1872. Det var først i 1878, at Centrifugen blev gjort anvendelig i Praxis, idet Pedersen, Maglekilde, konstruerede en kontinuerlig Centrifuge. I 1899 forbedredes Centrifugen betydeligt af en Tysker, der har tjent Millioner paa sin Opfindelse. Tal. omtalte derpaa Pasteuriseringen og Frembringelsen af den kunstige Kulde samt gjorde opmærksom paa Nødvendigheden af, at Mælken afkøles godt, før den kommer til Mejeriet. Han sluttede med at udtale at man skulde passe paa at holde Ansvarsfølelsen hos den Enkelte stærk. Det gælder ikke alene om Andelsbevægelsen men om alle Forhold, hvor der skal løftes i Flok. "Jeg vil værge mit Land..." Man bænkede sig nu i Teltene, hvor Mejeriet serverede Kaffe til sine Andelshavere. Rs. Andersen takkede Godsejer Fabricius, fordi han havde stillet sin Skov til Raadighed. En i Dagens Anledning af A-A. forfattet Sang blev afsunget og vakte Bifald, hvorpaa Rs. Andersen talte for den tidligere Mejeribestyrer, Fr. Hansen, og den nuværende, Davidsen. Davidsen rettede en Tak til Bestyrelsen og Andelshaverne og udbragte et Leve for Mejeriet. Mejeriets tidligere Formand Hans Jensen, udbragte et Leve for Rs. Andersen. P. | ||
| 1023 |  | Ringsted Folketidende - 1912-07-12 Side 3: Fyrbøder Fyrbøder søges til Fuglebjergegnens selvtransportable Tærskeværk. Tærskningen af Frø begynder ca. 25 Juli. Lønnen er 50 Øre i Timen og 1 Kr. 50 Øre for hver Flytning. For 1911 var Lønnen ca. 400 Kr. Vindstrup pr. Fuglebjerg. Rasmus Andersen, Fmd. | ||
| 1024 |  | Ringsted Folketidende - 1913-05-21 Side 3: Valg Fuglebjerg. Ved en Fejltagelse var Gmd. Rasmus Andersen, Vindstrup, i Gaar bleven angivet som ordførende Stiller for den radikale Kandidat i Fuglebjergkredsen. Rs. Andersen var Valgbestyrelsens Formand, og vi beklager, at den Linje, som skulde angive dette, var faldet ud. | ||
| 1025 |  | Ringsted Folketidende - 1914-04-27 Side 3: Sølvbryllup Sølvbryllup i Vindstrup. Der skrives til os: I Gaar, Søndag, var det lille idylliske Vindstrup flagsmykket, og Venner trindt om fra strømmede sammen for at lykønske Sølvbrudeparret, Marie og Rasmus Andersen. Om Formiddagen indfandt sig en Deputation bestaaende af Mejeribestyrer Davidsen, Langebjerg, og Sogneraadsformand Fr. Jensen, Haldagerlille. De overrakte Sølvbrudeparret en kaligraferet Adresse fra Tjustrup-Haldagerlille Sognes Beboere. Om Eftermiddagen var den nærmeste Familie samlet til Gudstjenste og Altergang i Tjustrup Kirke. Ved Middagen derefter havde forskellige Talere Ordet. R. Andersen bød Velkommen. Lærer Jensen, Tjustrup, talte for det gode hjem. H. Olsen, Neblerød, berørte forskellige Ungdomsminder, han havde sammen med Sølvbrudeparret, Minder der for dem havde Evighedsbetydning. Højsskolelærer Larsen, Rønde, fremhævede, at R.A.s store Virksomhed udadtil aldrig havde skadet hans Forhold til Hjemmet, der altid havde været det gode og gæstfrie Hjem, hvor alle mødte Venlighed og Gæstfrihed. Derefter oplæstes et Bjerg af Telegrammer og Breve fra nær og fjern. R. Andersen takkede for den Velvilje, der fra alle Sider havde fulgt ham og hans Hustru gennem Aarene og fremhævede, at paa Guds Velsignelse beror alt. Han takkede for den dejlige Dag, der var beredt ham og hans Hustru og for de mange Gaver. Sluttelig talte H. Christensen for Børnene. og Davidsen, Langebjerg, takkede for, hvad han personligt havde modtaget i Hjemmet. Det fornøjelige Samvær forsattes til ud paa Aftenen. L. | ||
| 1026 |  | Ringsted Folketidende 1896-03-19 Side 3: Dyrskue Dyrstue i Sorø eller Slagelse? "De mindre Landbrugeres Landboforening" afholdt i Gaar Generalforsamling ved Dalmose Station. Der forelaa i Flg. "Slp." bl.a" Spørgsmaal om Afholdelse af et Dyrskue i Slagelse i Fællesskab med "Sorø Amts landøkonomiske Selskab." R. Bagge anbefalede Forslaget. Feldthusen sluttede sig til Bagge. Interessen for Fuglebjærg er forsvundet. (En Stemme: Ja, de har ogsaa udmeldt sig!) - naa, ja saa er der jo saa meget mere Grund til at gaa ind paa Forslaget. Rs. Andersen, Vindstrup: Skuet i Sorø var gaaet saa godt, og jeg syntes, at Kammerherre Barner ikke var utilbøjelig til at vende tilbage til Sorø. Jeg ved, at der blandt det økonomiske Selskabs Medlemmer er en Del Stemning for at vælge Sorø, hvor der en dejlig skyggefuld Plads i Modsætning til Slagelse, hvor man er henvist til det aabne Kvægtorv. Sorø er det gamle Dyrskuested, og der vises fra Byens og Egnens Beboere Skuerne stor Interesse. Jeg tror, det vilde være heldigt, om man fastslog, at Skuerne skulde skifte mellem Sorø og Slagelse. Kan vi ikke ved et Fællesudvalg forhandle med Selskabet om Stedet? Rs. Dinesen: Det er Selskabets Bestyrelse, der har foreslaaet Slagelse, men jeg har ogsaa faaet det Indtryk, at der var Stemning for Slagelse. Selvfølgelig vil der blive forhandlet i Fællesudvalg. Rs. Bagge anbefalede Slagelse, hvor man sikkert vilde faa det bedste Resultat. Pladsen i Sorø vilde vist være for lille til et Fællesstue. Feldthusen: Vi kan ikke være tjent med at vælge Sorø, dels paa Grund af den længere Vej derhen, og dels fordi vi væsentligst skal have vore Medlemmer fra Slagelseegnen. Ogsaa af Hensyn til Slagelse-Næstvedbanen er Slagelse at foretrække. I godt Vejr er Sorø den bedste Plads, men i daarligt Vejr kan man dog paa Slagelse Kvægtorv faa store Dele af de udstillede Dyr under Tag. Niels Johansen, Jærnbjærg, mente, at Hovedparten af Selskabet ønsker Skuet i Slagelse, og det er vi ogsaa bedst tjent med. Kan vi ikke faa fastslaaet, at Slagelse blev Centralpunktet for vore Skuer? Rs. Andersen, Vindstrup: Pladsen i Sorø var stor nok i Firserne, saa maa den vel ogsaa nok være det nu. Og Skuerne i Sorø har al Tid givet godt økonomisk Udbytte. Hvorledes ordnes det, om vi i Dag vælger Slagelse, og de i Selskabet vælger Sorø? Rs. Dinesen: Det skal nok blive ordnet. Red. H. Jensen gav R. Andersen Ret i, at Slagelse Borgere var lunkne overfor Skuerne. Men Landboforeningerne kunne godt lade Slagelse forstaa, at man ikke udelukkende er henvist til Slagelse, saa skal De se, at de nok viser Imødekommenhed. Borgerne i Almindelighed vil, trods enkelte Udtalelser, gærne have Skuerne i Slagelse. Det er vor Opgave at vække Interesse for Skuerne i de forskellige Egne. Nu kan man gaa ud fra, at Sorøegnens Beboere nok skal komme, derfor bør man holde Skue i Slagelse for at vække Interessen dér. Men man bør lade Slagelsianerne vide, at man venter Imødekommenhed. Rs. Dinesen: I Næstved flagede de i udstrakt Maalestok; en saadan Hædersbevisning kan vi ogsaa gøre Fordring paa fra Slagelseanernes Side. Vi er for stolte til at tigge om Bidrag. Red. Jensen: Ja, tigge skal vi jo ikke! Rs. Andersen fastholdt sit Forslag om Sorø. Niels Johansen fastholdt sin Anbefaling for Slagelse. Viste Byen saa ikke Imødekommenhed, burde man ikke komme der oftere. Ved Afstemningen vedtoges Slagelse som Skueplads. - Kunde der ikke være Anledning for "Landøkonomisk Selskab"s Medlemmer i Sorø og Omegn til at møde talrigt ved Selskabets Generalforsamling i Slagelse paa Lørdag ? | ||
| 1027 |  | Ringsted Folketidende 1909-07-09 Det Store Dyr- Og Planteavlsskue Ringsted Rasm. Andersen, Vindstrup, kunde nær faaet Forfald til Skuet. idet en altfor livskraftig Kvie i Gaar Sparkede ham i Ansigtet. Han blev ramt under højre Øje og fik en ret slem Skramme. | ||
| 1028 |  | Ringsted Folketidende 1916-04-26 Bryllup Fuglebjerg. Bryllup. Paa Fredag vies i Tjustrup Kirke Frk. Agnes Andersen, Datter af Gdr. Rasmus Andersen, Vindstrup, til Gdr. Niels Damsbo, Snave ved Assens. | ||
| 1029 |  | Sara Elisabeth Andersen konfirmationsbillede (1906) Fotograf: Richard Hansen, Sorø Rolighed. Håndskrift i album: "Sara i konfirmationskjole" Ingen tekst på billedets bagside. |
Ejer/Kilde: Asta Larsen Dato: 1906 |
|
| 1030 |  | Signe Marie Olsen og hendes halvbror Kai Bernhard Olsen (1898) Med håndskrift i album "Bernhard og Miss" I følge Ebba Møller (Andersen): Signe Marie Olsen og Bernhard Ingen tekst på billedets bagside. Fotograf: Richard Hansen, Sorø, Rolighed. |
Ejer/Kilde: Asta Larsen Dato: 1898 |
|
| 1031 |  | Simon Peder Simonsen, Anna Alfrede Emilie Hansen og datteren Karen Simonsen (ca 1905) Med håndskrift i album: "Simon og Anne Skovholmslund". Billedets bagside blank. Fotograf: R. Torkildsen, Haslev |
Ejer/Kilde: Asta Larsen Dato: ca 1905 |
|
| 1032 |  | Simon Peder Simonsen, Anna Alfrede Emilie Hansen og deres børn Ebba Kirstine Valborg Simonsen, Simonsen og Karen Simonsen (ca. 1914) Med håndskrift bag på billede: "Glædelig Jul og et godt og velsignet Nytår. S. P. Simonsen og Hustru". Fotograf: E. Lundbeck, Haslev. |
Ejer/Kilde: Asta Larsen Dato: ca 1914 |
|
| 1033 |  | Sjællandske 17-03-2021 Adam Larsen (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) | ||
| 1034 | | Sjællandske 17-03-2021 forside - Adam Larsen.jpg (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) | ||
| 1035 |  | Skifteprotokol 1778 Brahesborg Gods - Hans Bull skifter Uddrag af skrifteprotokollen ved Ejvind Rasmussen. Hans Bull afd, gmd., i Naarby skifte den 19/3 -1778 side 283 b M 11/13-8/3 enken, Maren Marcusdatter med lavværge Hans Sørensen i Terpgaarden. deres børn; Peder Hansen 35 år gl, - Marcus Hansen gmd, i Saltofte, - Karen Hansdatter gift med Michel Pederen gmd., i Brydegaard – Anna Hansdatter gift med Jens Henningsen her i byen, - Maren Hansdatter gift med Lars Andersen gmd i Højrup, | ||
| 1036 |  | Slæder bliver trukket af hest. Med håndskrift i album: "Niels Vang". Billedet er taget på Stensgård. |
55.35164572720729, 11.579114894584563 |
|
| 1037 |  | Snavevej 20 (1909) | ||
| 1038 |  | Snavevej 20 (År 1900). Blev revet ned i 1906, hvorefter nyt stuehus blev bygget. | ||
| 1039 | | Snavevej 20 - før 1906.jpg | ||
| 1040 |  | Snavevej 20 - Luftfoto i farver | ||
| 1041 |  | Snavevej 20 - Luftfoto sort/hvid | ||
| 1042 |  | Snavevej 20 - ved vintertid | ||
| 1043 |  | Snavevej 20, farvebillede | ||
| 1044 |  | Snavevej 20, Snave (1936-38) Damsbo, Niels, gårdejer - 1936/1938 - Person: Damsbo, Niels, gårdejer Adresse: Danmark, Fyn, Snave, Snavevej 20 Ophav: Sylvest Jensen År: 1936/1938 Id: L0649_35.tif Kilde: http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object64696 |
Sted: Snavevej 20, Snave 55.2139846, 10.02966790000005 |
|
| 1045 |  | Snavevej 20, Snave (1949) Damsbo, Niels, gårdejer - 1949 - Person: Damsbo, Niels, gårdejer Adresse: Danmark, Fyn, Snave Ophav: Sylvest Jensen År: 1949 Id: L3521_20a.tif Kilde: http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object78901 |
Sted: Snavevej 20, Snave 55.2139846, 10.02966790000005 |
|
| 1046 |  | Snavevej 20, Snave (1950) Danbo, Niels - 1950 - Person: Danbo, Niels Adresse: Danmark, Fyn, Snave Ophav: Odense Luftfoto År: 1950 Id: OD00223_007.tif Kilde: http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object122517 |
Sted: Snavevej 20, Snave 55.2139846, 10.02966790000005 |
|
| 1047 |  | Snavevej 20, Snave (1953) Damsbo, Niels, gårdejer - 1953 - Person: Damsbo, Niels, gårdejer Adresse: Danmark, Fyn, Flemløsem, Snave Ophav: Sylvest Jensen År: 1953 Id: H03614_24.tif Kilde: http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object147830 |
Sted: Snavevej 20, Snave 55.2139846, 10.02966790000005 |
|
| 1048 |  | Snavevej 20, Snave (1957) Damsbo, Poul, gårdejer - 1957 - Person: Damsbo, Poul, gårdejer Adresse: Danmark, Fyn, Flemløse, Snave Ophav: Sylvest Jensen År: 1957 Id: H08950_019.tif Kilde: http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object124179 |
Sted: Snavevej 20, Snave 55.2139846, 10.02966790000005 |
|
| 1049 |  | Snavevej 20. En flok heste. Oldenburgere. Om Snavevej 20 skrives i bogen "En tur gennem Snave, I Ord og Billeder - Fra 1900 til 2003" af Arne Bæk: Der var 3 spand heste, 2-3 plage. Hestene var sorte Oldenburger. det var lidt lette heste, meget ensartet, det var et flot syn, når de 3 spand kørte i marken. | ||
| 1050 |  | Sognekort Nørre Broby (ca 1917) Øverst i midten: Sylvester Albrecht Møller | ||
| 1051 | | Sognekort Tystrup (ca 1917) Sognepræster ved Tjustrup Kirke. Hans Peter Bisted 1844-1852. Henrik Christofer Glahn 1853-1861. Henrik Cyrus Jermiin 1861-1862. Ole Ludvig Emil Smith 1862-1877. Carl Marcus Smidt 1877-1886. Gustav Adolph Schneekloth 1886-1900. Hans F. Poulsen 1890-98. Søren Bagge Helms 1898-1917. Christian Krarup 1917-. (1)Tjustrup Skole (opf. 1721) P. Rasmussen 1820-57. C.V. Carlsen 1857-77. F. Aug. Petersen 1877-84. H. P. Markussen 1884-1907. L. P. Jensen 1907-. Ved Forskolen. Lærerinde. Laura Schwartz 1891-. Til det historiske værk Danmarks Kirker og skoler af T-H. 1931 (Nrr.1196) (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) | ||
| 1052 |  | Sorø Amts-Tidende eller Slagelse Avis - 1891-02-03 Side 4: En_Bager En Bager søges til Tjustrup Andelsbageri. Pladsen skal tiltrædes senest om en Maaned. Der er Beboelseslejlighed for en Familie, og fri Ildebrændsel faas. Ansøgninger, som ikke indkommer før 16de Februar, komme ikke i Betragtning, og der maa opgives den Løn, som ønskes. Vindstrup pr. Fuglebjerg, den 31te Januar 1891. Rasmus Andersen | ||
| 1053 |  | Sorø Amts-Tidende eller Slagelse Avis - 1915-12-03 side 3: Alle regninger Alle Regninger til Interessentskabet "Damptærskeværket Petersminde" skal være indsendt til undertegnede Formand inden 15de Januar 1916, da Interessentskabet opløses. Rasmus Andersen, Vindstrup, Fuglebjerg. | ||
| 1054 |  | Sorø Amts-Tidende eller Slagelse Avis 1915-11-05 Side 3: Mund og Klovesyge I Anledning af Mund- og Klovesyge i Besætningen hos Gdr. Rasmus Andersen, Vindstrup, etableres herved en Lokalafspærring, bestaaende af Vindstrup By med de til denne hørende Marker. Øster Flakkebjerg Herred, d. 5. November 1915 Schiødte. | ||
| 1055 |  | Sorø Amtstidende 1898-02-23 Ane Lisbeth Madsdatter Død Mandagen den 21de ds. døde min kære Hustru, vore Børns kærlige Moder, Ane Lisbeth Andersen, hvilket hermed bekendtgøres for Slægt og Venner. Tjustrup, den 22de Februar 1898. Søren Andersen, Gmd. Begravelsen er bestemt til Onsdagen den 2den Marts Kl. 11 fra Hjemmet. | ||
| 1056 |  | Sorø Amtstidende 1901-11-29 Side 3 Ejendomshandel Fuglebjerg. Ejendomshandeler. Gdr. Hans Olsen, Vindstrup, har i Dag solgt den ham tilhørende Gaard til Gaardbestyrer Søren Sørensen samme Steds for en købesum af 15.000 Kr. Besætningen, der udelukkende bestaar af præmierede Køer, medfølger ikke. Til Gaarden hører et Areal af 32 Tdr. Land med ca. 4½ Td. Hartkorn. Overtagelse 1ste April. -Bolsmand Chr. Bendtsen af Rugkrogen har i Dag solgt den ham tilhørende Ejendom samme Steds til Gdr. Hans Olsen af Vindstrup for en købesum af 13,000 Kr. Besætning og Inventar medfølger. Der er 12 Tdr. Land Agerjord til Stedet. Overtages 1ste April. | ||
| 1057 |  | Sorø Amtstidende 1903-09-12 Søren Andersen Død I Gaar døde vor kære Fader og Svigerfader, Gmd, Søren Andersen, Tjustrup, 76 Aar gl., hvilket meddeles Slægt og Venner på egne og Families Vegne. Tjustrup, den 12. Septbr. 1903. Stine Andersen. Peter Andersen. Begravelsen er bestemt til Fredagen den 18de ds., Kl. 12, fra Hjemmet. | ||
| 1058 |  | Sorø Amtstidende 1909-07-22 side 3 Anlæg af vandværk Anlæg af Vandværk i Vindstrup efter Tegning, Plan og Beskrivelse, som er fremlagt hos Gdr. Rasm. Andersen, Vindstrup, Telefon Fuglebjerg 42,1 der modtager Tilbud paa Anlæget indtil 1. August. | ||
| 1059 |  | Sorø Andelssvineslagteri ifølge KRAK 1950 Sorøegnens Andelssvineslagteri. Stiftet i 1907; den første generalforsamling afholdtes på hotel "Klubben" d. 3. april, hvor omkring halvdelen af de indtegnede ca. 700 andelshavere var samlet og det vedtoges at oprette slagteriet, og lørdag d. 13. juli afholdtes den egentlige stiftende generalforsamling sammesteds. Initiativet til slagteriets oprettelse udgik hovedsagelig fra dyrlæge S. Nielsen (f. 1855, d. 1927). Den første bestyrelse kom til at bestå af proprietær Fr. Jørgensen, Bromme Mølle, der var formand, sognefoged P. Jespersen , Alsted, folketingsmand Poul Christensen, Ødemark, gårdejer Jens Jensen, Borød, gårdejer K. Jørgensen, Suserup, gårdejer Rasmus Andersen, Vindstrup og ovennævnte dyrlæge Nielsen, Sorø By. Efter en del vanskeligheder m. h. t. slagteriets beliggenhed kunne slagteribygningens opførelse afsluttes d. 30. okt. 1909, og den første slagtning fandt sted d. 24. nov. Slagteriet overtog det udsalg, Ringsted Svineslagteri hidtil havde drevet i Sorø. Så snart slagteriet havde påbegyndt sin virksomhed ønskede proprietær Jørgensen at fratræde som bestyrelsesformand; han afløstes i 1911 af J. Chr. Larsen (f. 1859, d. 1945), der i 1941 afløstes af den nuværende formand, gårdejer Niels Hansen, Fuldby. I 1912 tiltrådte Chr. Emborg (f. 1883) som direktør for slagteriet. Han fratrådte til nytår 1916-17 og efterfulgtes af J. Mehlsen (f. 1885), der fra trådte i 1926. Hans efterfølger blev J. P. Jensen (f. 1897), som i 1932 afløstes af slagteriets nuværende direktør, A. Hansen (f. 1897). Adresse: Sorø. | ||
| 1060 | | Stamtavle over Slægten fra Kællerød, 2 udgave, 1946 281 sider. Forfatter: Sognepræst C. Krarup, Tystrup (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) | ||
| 1061 |  | Steensgaard (Foråret 1934) Med håndskrift i album "Foraaret 1934) |
Ejer/Kilde: Finn Damsbo |
|
| 1062 | | Steensgaard - af Søren Andersen 1968 |
Ejer/Kilde: Jørgen Damsbo |
|
| 1063 | | steensgaard.jpg | ||
| 1064 |  | Stensgaard 1936-1938, Sylvest Jensen | ||
| 1065 |  | Stensgård i Vinstrup, 1985 |
Ejer/Kilde: Asta Larsen Dato: 1985 |
|
| 1066 |  | Stensgård set fra vest |
55.351492271680655, 11.57667656850208 |
|
| 1067 |  | Svinget Lindekrogvej Vinstrup GPS 55.348374-11.571156.jpg | ||
| 1068 |  | Sylvester Albrecht Møller Billedet er et uddrag af sognekort for Nørre Broby ca 1917 | ||
| 1069 |  | Sylvester Damsbo, med hest og vogn i Snave Med håndskift i album "Sylvester". Billedet er taget i Snave. Til højre i billedet kan man se sprøjtehuset ved siden af gården på Snavevej 20. |
55.21403929934466, 10.029246211051941 |
|
| 1070 |  | Søren Andersen Intet skrevet i album eller på billedets forside eller bagside. Fotograf: Richard Hansen, Sorø. Bekræftet af Ebba Møller (Andersen) |
Ejer/Kilde: Asta Larsen |
|
| 1071 |  | Søren Andersen | ||
| 1072 |  | Søren Andersen (ca 1872-1887) Fotograf: E. Rye og Co, 52 Østergade, København (aktiv 1872-1887) Med håndskrift på billedet: "Søren Andersen" Med håndskift i album: "Morfar Søren Andersen Tjustrup" Med håndskift på billedets bagside: "3745" |
Ejer/Kilde: Asta Larsen Dato: 1872-1887 |
|
| 1073 |  | Søren Andersen (ca 1910) Måske et konfirmationsbillede? Fotograf: E. Arnholtz, Ramsherredsgade No 8, Næstved På bagside er angivet efterbestillingsnr: 40517 |
Ejer/Kilde: Asta Larsen |
|
| 1074 | | Søren Andersen - Tystrup ca. 1900.jpg | ||
| 1075 |  | Søren Andersen Ansøgning om erindringsmedalje 1850 (Slaget ved Isted) Krigsministeriet Navn: Søren Andersen Kjellerød Amt: Sorø Herred: Øster Flakkebjerg Herred Født: 19-05-1827 Krig: 1848-50 Afdeling: 3. Liniebataljon Kompagni: 2. Kompagni Nummer: Nr. 286 Deltog: Fra d. 2. april 1850 til marts 1851 Grad: Menig Såret: Ja, den 25. juli ved Isted Lazaret: Ja, Borgerforeningen i Flensborg og Garnisionshospitalet i København Fanget: nej Pension: nej Våbenbroder: nej Stilling: Gårdejer Bopæl: Tystrup by og sogn, Øster Flakkebjerg herred, Sorø amt Adresse: pr. Fuglebjerg Andet: Berettiget, Schroll. Indtasterens bemærkninger: Bemærkning: | ||
| 1076 |  | Søren Andersen får hjælp af 2 drenge (sandsynligvis Jørgen og Henry) Intet skrevet i album. | ||
| 1077 | | Søren Andersen får hjælp af sønnerne Richard, Henry og Jørgen (ca 1937) Med håndskrift i album "Far - Richard - Henry og Jørgen". (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) | ||
| 1078 |  | Søren Andersen i robåd på Tystrup Sø |
Ejer/Kilde: Anne Damsbo |
|
| 1079 |  | Søren Andersen i vinduet |
Ejer/Kilde: Anne Damsbo |
|
| 1080 |  | Søren Andersen kørekortfoto Jørgen Damsbo har original | ||
| 1081 | | Søren Andersen kørekortfoto.JPG | ||
| 1082 |  | Søren Andersen med Ford, Stensgaard (1929) Med håndskrift i album "Far ved Ford 29" | ||
| 1083 | | Søren Andersen med Klara Andersen foran det gamle svinehus på Stensgaard (ca 1938) Med håndskrift i album "Far med Klara" (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) |
55.35189679345899, 11.578472515757312 |
|
| 1084 | | Søren Andersen med Richard og Jørgen. I midten Ernst og Ebba. Ellen Damsbo med Henry. (ca. 1933) (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) | ||
| 1085 |  | Søren Andersen og Ellen Damsbo foran stuehuset på Stensgaard (1943) Med håndskrift i album "1943". |
55.351655533724966, 11.578474044799804 |
|
| 1086 | | Søren Andersen og Ellen Damsbo med alle deres børn i forbindelse med deres sølvbryllup (1946) Forrest: pigerne Klara og Marie Bagerst: Jørgen, Richard, Ellen, Ernst, Søren, Henry og Ebba. Billedet er taget på Stensgaard. (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) | ||
| 1087 |  | Søren Andersen og Ellen Damsbo ser "Nattens Dronning" hos fru Christensen, Centralen Med håndskrift i album "Nattens Dronning hos fru Christensen - Centralen". Nattens dronning (Selenicereus grandiflorus) er en kaktus, der har fem- til otte-kantede segmentsøjleformede skud med veludviklede luftrødder. Dens oprindelsessted er i det østlige Mexico og Caribien. Den er eller har været anvendt som en medicinplante. Den formodes at være et afrodisiakum, men bliver også anvendt i homøopati. Blomstringen foregår kun over en nat, hvor den åbner sig ved solnedgang og visner ved solopgang. (Kilde: Wikipedia) | ||
| 1088 |  | Søren Andersen og Ellen Damsbo ved Bisserup Med håndskrift i album "Far og mor ved Bisserup" |
55.199059178771925, 11.495776176452637 |
|
| 1089 |  | Søren Andersen på havearbejde |
Ejer/Kilde: Anne Damsbo |
|
| 1090 |  | Søren Andersen på Møns Klint Med håndskrift i album; "Da jeg var dumdristig og gik ud til Sukkertoppene" | ||
| 1091 |  | Søren Andersen siddende på hønsehus (ca 1930) Med håndskrift i album "Far". På et andet billede i album kan man se at det er et hønsehus og dette billede er med Ebba Andersen som ca. 5 årig. Derfor antages at dette billede er fra ca. 1930. | ||
| 1092 |  | Søren Andersen ved hans sølvbryllup sammen med hans 5 søskende: Anna, Valborg, Sara, Agnes og Rikard (1946) Med håndskrift bag på billede: "25 Aare". Med håndskrift i album: "Far (Søren), Anna, Valborg, Sara, Agnes, Richard - vort Sølvbryllup". Billedet er tager i haven på Stensgaard. | ||
| 1093 | | Søren Andersen, Ebba Andersen, Ernst Andersen, Ellen Damsbo, Erna Damsbo m. Johannes Andersen. Fra Stevns Klint (1934) Med håndskrift i album "Fra Stevns Klint 1934" Personerne kan identificeres ud fra andre billeder fra samme tur, hvor personerne er navngivet. (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) | ||
| 1094 | | Søren Andersen, Ernst Andersen, Ebba Andersen, Farbror Richard Andersen m. Johannes - Højerup Gamle Kirke, Stevn Klint (1934) Med håndskrift bag på billedet "Fra Højrup Gl. Kirke 1934" Med håndskrift i album "Søren - Ernst - Ebba - Farbr. Richard m. Knud" Ud fra billedets datering kan det ikke være Knud Andersen, men snarere Johannes Andersen. (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) |
Dato: 1934 55.27908652770694, 12.44588702917099 |
|
| 1095 | | Søren Andersen, Richard Andersen, Ernst Andersen, Knud Andersen, Ebba Andersen, Emmy Damsbo og Ellen Damsbo ved elefanterne i Zoologisk Have, København Med håndskrift i album "Far, Richard, Ernst, Knud, Ebba, moster Emmy, Mor." (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) |
55.673209900353264, 12.521698473374272 |
|
| 1096 |  | Søren Hansen (ca. 1890) Håndskrift i album: Søren Hansen Fotograf: H.F.G. Hansen, Sorø. Hædersdiplom, Næstved 1874 |
Ejer/Kilde: Asta Larsen Dato: ca 1890 |
|
| 1097 |  | Søren Hansen og Marie Sofie Simonsen (1898) Håndskrift i album: Søren Hansen og Sofie. Fotograf: Julie Monty, Kjøbenhavn, St. Kongensgade 21. (aktiv 1895-1898). Søren Hansen og Marie Sofie Simonsen blev gift i 1898, så mon ikke der er tale om et brudebillede? |
Ejer/Kilde: Asta Larsen Dato: 1898 |
|
| 1098 | | Søren og Ellen med alle deres børn som voksne. Forrest: Søren og Ellen. Bagerst deres børn: Richard, Ernst, Klara, Jørgen, Ebba, Marie og Henry. Billedet er fra Søren og Ellens have på Stensgaard. (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) |
55.35152101254207, 11.578362733125687 |
|
| 1099 |  | Søren og Ellens sølvbryllup familiebillede (1946) I haven på Stensgård. | ||
| 1100 |  | Søren og Ellens sølvbryllup Familiebillede (1946) I haven på Stensgård. |
Dato: 1946 |
Jeg bestræber mig på at dokumentere alle mine kilder i dette stamtræ. Hvis du har noget at tilføje, så lad mig det endeligt vide!
