Min families rejse gennem tiden
Slægtstræ for Lars Brian Bredgaard Larsen
Match 1 til 56 fra 56 » Se Galleri
| # | Ikon | Beskrivelse | Info | Knyttet til |
|---|---|---|---|---|
| 1 |  | 1918-01-30 Ringsted Folketidende Side 7, Peter A Damsbo søger plads Plads søges. En Landmandssøn fra Fyn, 25 Aar, ønsker Plads som Bestyrer på en mindre Gaard, eller som Forkal paa en større, helst paa Sorøegnen. Peter A. Damsbo, Snave pr. Flemløse | ||
| 2 |  | 1922 Brev fra Anna Nicoline Møller til Ellen Andersen | ||
| 3 |  | 1940 Næstved arkiverne A30069-1 Peder Andersen Død omtale Avis Næstved Dødsfald Smedemester P. Andersen, Ring- stedvej 217, er forleden død, godt 70 Aar gammel. I mange Aar havde P. Ander- sen Forretning i Grimstrup, men op- gav en Tid Haandværket og flyttede til Ganges Bro, hvor han havde en mindre Ejendom. Senere flyttede Sme- demester Andersen så til Ringsted- gade, hvor han havde sit Hjem de sid- ste Par Aar. En søn har overtaget Smedeforretningen. | ||
| 4 | | 27-10-2017 SN kulturcyklen (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) |
Ejer/Kilde: http://sn.dk/Oplev/Saadan-skal-unge-skabe-kultur-for-unge/artikel/694619 |
|
| 5 |  | Aarhus Amtstidende - 1892-03-02 Side 5 - Frø Efter Opfordring fra d´hrr. R. Th. Jacobsen & Co. i Aarhus, kan jeg hermed bevidne, at jeg i flere Aar har modtaget Frø fra ovennævnte Firma, hvormed jeg har været særdeles godt til. freds. baade med hensyn til Spireevne og Ren- hed, hvorfor jeg paa det bedste kan anbefale For- retningen. Snave pr. Flemløse Station, den 21de Maj 1891. P. Damsbo. | ||
| 6 | | Anders Egede Larsens aner - Søren Hansen | ||
| 7 |  | Anders Jørgensen Dødsannonce: Sydsjællands Folkeblad 28/5-1892 Side 4 I Morges døde vor kjære Fader og Svigerfader, Gmd. Anders Jørgen- sen af Vindstrup, 76 Aar gl., hvilket herved meddeles Slægt og Venner. Vindstup, 27de Maj 1892. Paa egne og Søskendes Vegne Marie Andersen. Rasmus Andersen. Begravelsen er bestemt til Torsdag den 2den Juni. Kl. 11. Fra Hjemmet. | ||
| 8 | | Bidrag til Eggeslevmagle Sogns Historie - Th J Spange - s 84-87 Frankerup | ||
| 9 | | Bidrag til Nørre Broby Sogns Historie - M J Lomholt (1930) (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) | ||
| 10 | | Bidrag til Nørre Broby Sogns Historie - M J Lomholt (side 150-162) I bogen "Bidrag til Nørre Broby Sogns Historie" af MJ Lomholt fra 1930 bliver Jacob Møller og Degneboligen omtalt på side 150-162: Degnen P. Hjort døde i Marts 1807, 57 1/2 Aar gl. Hans Hustru Anne Kirstine født Meichiorsen døde i Februar 1816, 76 Aar gammel. Det første Punkt i Pastor Ipsens Indberetning lød jo saaledes: "Skolen bestaar at 4 smaa Fag, ringe og maadelig Bygning." I en Indberetning af 7. Juni 1743 om "Degnenes Boliger og Degnekaldene i Fyns Stift" hedder det for Nørre Broby: "Degnen bor i Byen, dog ikke nær ved Kirken, haver 34 Fag Hus i sin egen Gaard, hvoraf de 6 hører til Stuehuset, og der foruden 4 Fag til Skolestue. Det meste at hans eget Hus er ved hans egen Bekostning sat i Stand; men behøver dog her og der endnu nogen Reparation." Denne Bolig var nu ved Hjorts Død 1807 bleven saa ringe, at den kun blev vurderet til 100 Sletdaler og "den kostede ved Eftermandens Embedstiltrædelse intet, for medelst sammes erkendte Brøstfældighed." Hjorts Eftermand blev Seminarist Jacob Møller. Han blev dimitteret fra Bernstorfsminde Seminarium i April Maaned 1807. Omkring 1800 blev der oprettet Amtsskoledirektioner, bestaaende at Amtmanden og Amtsprovsten, og Skolekommissioner, der bestod at Skolepatronen og Sognepræsten samt en eller to Skoleforstandere. Selvskreven som Skolepatron var den Mand i Skoledistriktet, der ejede mindst 32 Td. Hartkorn. Hvis ingen saadan fandtes, skulde Amtsskoledirektionen udnævne en Skolepatron. For Nørre Broby Sogn blev Grev Schaffalitzky til Arreskov som Ejer at Nørre Broby Kirke (Tiendeejer) udnævnt til Skolepatron. Som saadan var det hans Pligt blandt andet at tage sig at Skolebygningen. Denne var nu som anført bleven saa simpel, at den var fast ubrugelig, og dog hengik der 7 Aar, før man fik en ny. Efterfølgende Skrivelser viser Gangen i de Forhandlinger, som gik forud. "Underdanigst Overslag, (Findes i Landsarkivet i Odense) til Bekostning at en en ny Skoles Opbyggelse i Nørre Broby efter vedlagte Tegning tilligemed det fornødne Inventarium. Beliggenheden f Nørre Broby Degnebolig giver ingen ret bekvem Plads til en ny Skoles Opbyggelse paa et nyt Sted, og den Plads, hvorpaa den gamle Skole er bygget, er langtfra ikke tilstrækkelig til en ny Skole, medmindre Degnen nedriver sit gamle Hus, hvortil den gamle Skole er bygget, da kunde der vindes behørig Plads. — At nedrive den gamle Skole, der er tilbygget Dgnens gamle Hus uden dette sidstes Skade, vil have sine Vanskeligheder, da det ligesom den gamle Skole er en meget forfalden Bygning. — I det Haab, at Hr. Møller vil gøre de Opofrelser, hans Stilling som ny Begynder tillader ham, har Jeg vovet at indrette Tegningen saaledes, at hans Hus maa nedrives og et nyt opbygges i Sammenhæng med den ny Skole men da han som Begynder næppe vil kunne ganske udrede Bekostningen af et nyt Huses Opbyggelse i denne kostbare Byggetid, saa tager jeg mig den underdanige Frihed at foreslaa at han behjælpes med det nødvendige Egetømmer til denne Bygning og noget Langhalm til Tag, da han næppe af egen Avl kan have det nødvendige dertil. — Hr. Møller vilde saaledes faa noget Vederlag for hans Opofrelser. Foruden den Erstatning, Degnen saaledes mulig tilstaas, vil den ny Skolebygnings Bekostning blive: 1. Materialier. a. Egetømmer, specificeret og anslaaet til 48 Rdl. 3 Mrk. 9 Sk. b. Fyrretømmer, Fjælle, Spær o.s.v 177 - 4 - 0 - c. Andre Materialier 76 - 2 - 8 - Ialt.... 302 Rdl. 4 Mrk. 1 Sk. Langhalm til Skolebygningen og Tørvekubens Tag kan leveres af Sognets hele Gaardmænd. Materialier til Tørvekuben ventes at kunne faas af den gamle Skole. 2. Arbejdsløn til Haandværksfolkene anslaas ialt, nøjagtig spcificeret, til 127 Rdl. 1 Mrk. 9 Sk. Ialt.... 429 Rdl. 5 Mrk.lO Sk. Haandlangerarbejdet kan forrettes af Sognets Beboere. Naar herfra de Materialier, som Greven selv har, og som ikke behøver at købes, nemlig: Egetømmeret 48 Rdl. 3 Mrk. 9 Sk. de brændte Sten 36 - 2 - 0 - Ialt.... 84 Rdl. 5 Mrk. 9 Sk. vil den mere Udgift blive 345 Rdl. Saaledes forestilles dette Overslag. Brobygaard, den 3. Juli 1808. Underdanigst af C. Riber". ----------- Overslag over Bekostningen af en ny Skoles Opbyggelse i Nørre Broby efter min Tegning af 1808 med Tilsætning af 1813. 1. Materialier, som ikke kan leveres af Sognet, og deres Værdi: a. Egetømmer, specificeret 311 Rdl. 84 Sk. b. Fyrretømmer og Fjælle, ligel. 650 - 00 - c. Bøge-, Elle- eller Fyrretræ 122 - 00 - d. Mursten af Forskelligt Slags. 164 - 32 - e. Andre Materialier 83 - 88 - Om Tørvekuben og Langhalm som foran. 2. Arbejdsløn (meget specificeret) 319 Rdl, 52 Sk. Ialt. 1651 Rdl. 56 Sk. Haandlangerarbejdet og Kørsler forrettes af Sognets Beboere, dog ikke længere borte Fra end Odense, Assens og Faaborg. Da det vil gøre en Standsning i Papirmøllens Opbygning og Kirkernes Reparation om Hr. Greven paatager sig denne Skoles Opbyggelse, saa vover jeg underdanigst at Foreslaa Deres Højvelbaarenhed I dets Sted at bestemme et Pengebidrag til denne Skoles Opbyggelse. Brobygaard, den 28. April 1813 Underdanigst C.Rieber". --------------------- Derefter Følger en Skrivelse, hvorved Svendborg Amts Skoledirektion approberer Tegning og Overslag under 20. Juli 1813. Wedel, Amtsprovst. Andragende Fra Nørre Broby Skolekommission. "Nørre Brobv Skole har i mange Aar været meget ringe af Bygning, og dens Størrelse svarer ikke til Skoledistriktets Børneantal, hvorfor der i Aaret 1808 blev givet Tegning til en ny Skoles Opbyggelse, som først blev approberet i Aaret 1813. — Den gamle Skole har saaledes staaet uden at kunne modtage nogen Reparation siden 1808 og er næsten ganske ubrugelig og faldefærdig hvorfor den ny Skoles Opbvggelse i Sommer er ganske nødvendig; men da Skoledistriktet næppe vil kunne udrede Omkostningerne paa den ny Skole efter al mulig Anstrengelse, og der ikke har været Penge at faa i offentlige Kasser, er Begyndelsen paa Skolens Opbyggelse ikke sket. I Følge Reskriptet af 24. Juli 1812 bliver Blytaget nedtaget af Nørre Broby Kirke, og Kirkeejeren har Ordre at indbetale Pengeoverskuddet fra Blytaget til Stiftsøvrigheden for i Følge bemeldte Reskript at anvendes til Skolevæsenets Forbedring i Sognet. — Vi kender ingen større Mangel ved Skolevæsenet i Nørre Broby end Skolebygningen her, hvorfor vi herved ansøger om, at Nøre Broby Skoles Opbyggelse maa blive stillet til offentlig Licitation, og Licitationssummen maa udbetales af Beholdningen fra Kirkens Blytag og at dersom denne Beholdning ikke kan tilstrække, om det mere da maa reparteres paa Sognets Beboere paa anordningsmæssig Maade. Nørre Broby Sogns Skolekommission, den 24. Juli 1814. Ved Skrivelse at 9. Juli 1814 beder Pastor Ipsen om at faa at vide, hvor stor den Sum er, der et indkommet ved Blytagets Ombytning paa Kirlens Kor med Sten, og som skal anvendes til Skolen. Herpaa svarer Godsforvalter Riber under 13.Juli 1814, at Summen er 704 Rdl. 1 Mrk. 12 Sk. Nørre Broby Sogns Skolekommission, den 5. Decbr. 1814. Ti1 den repktive Svendborg Amts Skoledirektion har vi herved den Ære at oversende Forvalter Ribers Tegning a 1808 med Tilsætning at 1813 og Overslag at 3die dennes over en ny Skoles Opbyggelse i Nørre Broby tillige med de af os under 4de dennes forfattede Konditioner, hvorefter denne Skole formenes at skulle opbygges og stilles til offentlig Licitation i Overensstemmelse med Kanceliets Skrivelse a 27de August d. A. — Bemeldte Overslag, Tegning og Konditioner beder vi os tilbagesendt med Amtsskole direktionens forventede Approbation snarest mulig, da det snart er høje Tid at faa Bygningerne bortliciterede naar de skal kunne blive opbyggede i næste Sommer paa den mindst bekostelige Maade." Dernæst tager vi os den Frihed at forespørge, om den respektive Amtsskoledirektion har noget imod, at vi bortsælger de gamle Bygninger at Nørre Broby Skole, som skat nedbrydes for at kunne opbygge de ny, naar dette Salg sker ved offentlig Auktion, og at det, som derfor indkommer, anvendes til den nye Skoles Opbyggelse. Ved Overskudet at Kirkens Blytag, den gamle Skoles Salg og de 100 Rdl., som Greve Schaffalitzky vil give til denne Skoles Opbyggelse, naar den opbygges i næste Sommer efter ovenomtalte Tegning, tror Kommissionen, at den ny Skole kan opbygges uden overdreven Udgift for Sognet. Ipsen. Hans Kristensen. Hans Hansen". ----------------------- Konditioner, hvorpaa Nørre Broby Skoles Opbyggelse i Overensstemmelse med Forvalter Ribers Tegning at 1808 med Tilsætning 1813 og Overslag at 3die December 1814 udbydes til offentlig Licitation. 1. Bygningerne opføres at nyt Egebindingsværk i Overensstemmelse med ovenmeldte Tegning og Overslag uden at dertil maa bruges nogen Slags gamle Materialier. — 2. Vinduer, Døre, Inventariesorter skal være ligesom de, der findes i Sønder Broby Skole, dog skal Kateder, Bænke og Tavler være underkastede de Forandringer, som Sognepræsten paa Kommissionens Vegne finder for godt at tilkendegive Entreprenøren ved Licitation. 3. Skolestuen skal have anordningsmæssig Højde, nemlig 4 Alen fra Gulvet til Bjælkerne, ligesom den i det hele skal have de Egenskaber, Anordningen paabyder. 4. Bygningen med Inventarium skal være opført i komplet Stand senest den 1. Oktober 1815, til hvilken Tid Entreprenøren skal have Afleveringen foretaget ved lovligt Syn. 5. Entreprenøren betaler alle af Licitationen og Bygningens Aflevering flydende Omkostninger. 6. 100, siger et hundrede Traver Langhalm, og de fornødne Tækkevøjre, samt de fornødne Kampesten til Grund og Syling skal uden Betaling leveres af Sognets Gaardmænd, 14 Dage efter at Entreprenøren fordrer samme af Skolekommissionen. 7. Haandlangerarbejde og Kørseler forrettes af Sognets Beboere paa anordningsmæssig Maade. 8. Bygningens Opførelse tilstaas den lavestbydende for det skete laveste Bud, hvilken lavestbydende stiller antagelig Selvskyldner Kavtion, og bliver han staaende ved sit gjorte laveste Bud i 8 Dage, forinden hvis Forløb det skal blive ham bekendtgjort, om hans Bud er antaget eller om ny Licitation skal finde Sted. Nørre Broby Sogns Skolekommission, den 4. Decbr. 1814. Schaffalityky. Ipsen. Hans Kristensen. Hans Hansen. ----------------------- Under 25. Februar 1815 svarer Amtsskoledirektionen, at den har intet at erindre mod de af Skole kommissionen under 4. December 1814 gjorte Indstillinger, "naar Licitationen først prøves med en ringere Sum end den anførte og begynder med 2500 Rdl.” Schumacher. Wedel. ----------------------- Efter de mange Forhandlinger om den tit omtalte Skoles Opførelse blev det san bestemt, at Licitationen skulde finde Sted i Brobyværks Kro den 3. April 1815. Denne Licitation indledes med en meget højtidelig Kundgørelse paa stemplet Papir til 54 Skilling saaledes: "Henrik Stoltenberg Blom, Kgl. Majestæts Birkedommer og Skriver i Grevskabet Muckadell Gør vitterligt, at Aar 1815 den 3. April blev foretaget Licitation i Brobyværks Kro over en Skolebygnings Opførelse i Nørre Broby efter Konditioner, som her findes anført, samt Overslag og Tegning, hvoraf det første lydelig blev oplæst og den sidste forevist de tilstedeværende Liebhavere. Forvalter Ribers Rekvisition saa og Bekendtgørelsen i Aviserne og ved Sognestævne blev fremlagt ved Forretningen. Derefter følger de alt foran approberede Betingelser. Som Tiltægsbetingelser blev vedføjet, at Tørvehuset skulde være færdigt til St. Hansdag 1815 og Udhuset — Ladebygningen — inden 24. August, for at Lærer Møller kunde faa sine Tørv og Korn i Hus til rette Tid. I Henhold til Amtsskoledirektionens Henstilling blev Skolens Opførelse saa opraabt til 2500 Rdl. Da intet Bud skete, saa opraabtes den tit 3000 Rul., og da der endnu intet Bud skete, blev den i Overslaget ansatte Sum opraabt, og bød da: Niels Hansen, Slaaentornhus paa Højrup Mark 3300 Rdl. Søren Møller, Sønder Brohy 3299 — Niels Hansen, Staaentorn 3280 — Niels Zakariasen, Søby Løkke 3270 — Niels Hansen, Slaaentorn 3269 — Fuldmægtig Jensenius, Lundegaard 3267 — Da intet andet Bud skete, saa blev Jensenius’ Bud antaget. Som Selvskyldner og Kautionist: Ipsen Som Vidner: Rasmus Olsen. Lars Madsen. Den hele Forretning blev bekræftet under Haand og Embedssegl af H. Stoltenberg Blom”. Det laveste Bud 3267 Rdl. approberes. Svendborg Amtskoledirektion, den 6. April 1815. Schumacher. Wedel. ----------------------- Onsdagen den 15. November 1815 blev Synet over Bygningens Opførelse foretaget paa ligesaa proforma Maade som Licitationen og paa stemplet Papir at Hans Kgl. Majestæts Birkedommer og Skriver under Grevskabet Muckadell, Henrik Stoltenberg Blom. Denne ny Skolebygning blev ikke gammel; den brændte nemlig i Maj Maaned 1818 (I henhold til Branddirektoratets Protokol skete det den 8. Maj) Under 26. November 1811 affordrede daværende Biskop Plum baade Præster og Degne i Fyns Stift Indberetning om deres Indtægter m. m. Møllers Indberetning viser, at han da havde følgende Indtægter: 1. Højtidsofferet anslaar han til 30 af 40 Rdl. 2. St. Hans Rente 11 Brod, naar tredje Sædeprædiken holdes. 3. Ved Mikkelsdag faar Degnen en Gaas at hver hel Gaard ; a1t 41 Gæs. 4. Ved samme Tid et Maal Morgenmælk at hver Gaard til Ost. 5. Mortensdag faar han at hver hel Gaard I Skp. Rug og tvende Brød, at hver Halvgaard I Skp. Byg og af hvert Hus 1 Skp. Havre, hvilket tilsammen bliver 5 Tdr. Rug, 2 Td. 3 Skp. I Fdk. Byg, 5 Td. 6 Skp. Havre og 84 Brød. 6. En Jordlod i Flintestensmarken paa 91 1/2 Td. Land a 12000 Kvdr.-Al. 7. Skoleløn 10 Rdl. aarlig, der indkasseres og udbetales fra Lundegaard; fra Kirkens Patron 3 Rdl. 2 Mrk. 8 Sk. i Kirkelyspenge. 8. Til Degneembedet er tillagt 2de Torvemaal, det ene i Vuldehaven, det andet paa det store Long. Paa Embedet hvilede følgende Udgifter: a. Pension til Enken 5 Rdl. 54 Sk. b. Til Odense Latinskole skulde svares 4 Rdl. aarlig. c. Til den almindelige Enkekasse 4 Mark. aartig; kgl. Skatter havde i de sidste 5 Aar varieret mellem 5 og 12 Rdl. Møller henviser i sin Indberetning til nogle Dokumenter og Optegnelser fra hans Formænds Tid; disse er vist gaaet tabte ved Ildebranden 1818. Blandt andet hedder det, at Hans Hansen i Aaret 1690 har anført, at der i hans Tid fra Degneembedet er Forkommen en Ærte Rug’) og 5 danske Mark", og Stiftsskriveren faar Skyld for at have taget det fra ham. | ||
| 11 | | Bidrag til Nørre Broby Sogns Historie - M J Lomholt (side 162-168) I bogen "Bidrag til Nørre Broby Sogns Historie" af MJ Lomholt fra 1930 bliver Jacob Møller, Albrect Møller, Charlotte Hennings, Sylvester Albrect Møller, Karen Andersdatter og Anders Knudsen omtalt på side 162-168. Degnen Jacob Møller døde allerede 1830, knap 43 Aar gammel. Hans Fader, Albrecht Møller, havde i sin Tid været Avlsforvalter paa Trolleborg. I Kirkebogen hedder det, at han døde i Nørre Broby Degnebolig 1832, 85 Aar gammel, men blev begravet paa Trolleborg Kirkegaard 4. Maj; og i dette Sogns Kirkebog tilføjes, at han var Født i Angel, samt at han efterlod sig 3 Børn, 15 Børnebørn og 3 Børnebørns Børn. Jacob Møllers Hustru, der var født Hennings, skal have været fra Saksen; hun døde 1853. Disse Degnefolk efterlod sig 3 Sønner og 1 Datter, hvoraf den ældste Søn, Sylvester Albrect blev Faderens Eftermand. Han var Født den 13. Januar 1809 og dimiteret fra Skaarup Seminarium 1828. I 1839 gift med Gaardmand Anders Knudsens Datter, Karen Andersen. I S. A. Møllers Embedstid blev Lønningsmaaden forandret i Henhold til Skoleloven af 29. Juli 1814. I Slutningen af Halvtredserne opgiver Møller sin Løn at være: 6 Td. Rug, 39 Td. Byg — med Afkortning af 15 Td. for Ost og Kvægtiende —, Kirkeindtægter, indbefattet Kirkesangerløn til 220 Rdl., foruden Bolig, Brændsel og Jordlod, 8 1/2 Td. Land. Møller var en Skolemand af den gamle Skole, og efter hans Elevers Udsagn meget streng. Hans Undervisning var i rationalistisk Aand og Ramseriet florerede i høj Grad. Indtil Efteraaret 1846 var Møller Enelærer for hele Nørre Broby Sogn. Det skolesøgende Børnetal, der i 1800 opgives til 30 i 40, steg efterhaanden mod Slutningen af Trediverne saa meget, at det ikke kunde undervises i 2 Klasser. Man gik saa til, vistnok i 1838 og dog rimeligvis med Avtoriteternes Tilladelse at dele Børnene i 3 Klasser, hvoraf Følgen blev, at de kun fik tvende Dages Skolegang om Ugen. I yngste Klasse brugtes den indbyrdes Undervisnings-Methode. I Skrivelse af 7. Maj 1814 blev Sogneforstanderskabet af Skoledirektionen opfordret til at fremkomme med Forslag "om en bedre Organisation af Skolevæsenet i Nørre Broby." Under 20. Maj s. A. vedtog Sogneforstanderskabet med Godsforvalteren og Sognepræsten i Spidsen at svare, at det var "blevet Forenet om at indstille til gunstig Resolution," at det maatte blive ved den gamle Ordning, og det af 3 Grunde: Ingen af Beboerne har klaget over Undervisningen, men man har været tilfreds med den hidtilværende Ordning; endvidere at Læreren ønsker nok at fortsætte paa hidtilværende Maade; endelig havde havde Biskop og Provst ogsaa fundet sig tilfredse med Ungdommens Undervisning. Men, tilføjes der, vel nok i Følelsen af, at det fremsatte Ønske ikke vilde blive opfyldt: "Skal der ske en Forandring, saa foreslaar man, at der oprettes en Hjælpeskole i Lighed med den, som findes i Hillerslev." Efter at Formanden havde faaet udarbejdet en Svarskrivelse med de fornødne Oplysninger — blandt andet, at der var 190 Børn (!!) i Skolen — blev denne Skrivelse under 18. Juni vedtaget og indsendt til Skoledirektionen. Under 7. August dernæst svarer Skoledirektionen, at den med al Anerkendelse af Lærer Møllers gode Vilje til at fortsætte som hidtil, dog maa fastholde, at Lærerkræfterne Forøges, for at Børnene kan faa mere Skolegang. Der blev nu i et Par Aar ført Forhandlinger om Skolens Beliggenhed, Skolehygningen, den tilkommende Lærers Løn o. s. v. Sogneforstanderskabet vilde have ham antaget med et halvt Aars Opsigelse og med en Løn af 40 Td. Byg efter Kapitelstakst. Præsten foreslog som Skolekommissionens Formand, at Lønnen skulde mindst være 100 Rdl., men Forstanderskabet holdt paa de 40 Td. Byg efter Kapitelstaksten. I sin Approbation af den Skoleplan, der blev lagt i Anledning af Hjælpeskolens Oprettelse, bestemte Kancelliet imidlertid, at Lønnen skulde være mindst 120 Rdl. — Tidligere havde Kapitelstaksten for Byg flere Aar været under 3 Rdl. pr. Td.; i de følgende Aar skete det kun én Gang, nemlig i 1849. I Begyndelsen af 1845, og førend den ny Skoles Opførelse var paabegyndt, indsendte nogle af Beboerne i den vestlige Del af Sognet et Andragende til Skoledirektionen om, at den ny Skole maatte blive opført vest for Vojstrup, for at Udflvtterne kunde faa en kortere Skolevej. Der var adskillige, som havde en halv Mil eller der henimod til Skole. Sagen gik til Kancelliet; men dette svarede, at det skulde blive ved den nu engang tagne Beslutning. Den 3. Oktober 1846 blev Arbejdet ved Skolens Opførelse godkendt af Sogneforstanderskabet, og Seminarist C. Nielsen blev ansat som Andenlærer. Han var født i Vesterhæsinge 1825 og dimitteret fra Skaarup 1844. i Juni I 1848 blev Nielsen kaldet til Andenlærer i Sønder Broby; fra 1857 til 1885 var han Lærer i Verninge. I Juli 1848 blev Seminarist, cand, phil. German Jensen kaldet til Andenlærer i Nørre Broby Han var født i Egtved i Jylland 1816. Paa Grund af Sygdom maatte han forlade den studerende Vej; han blev dog rask igen og Fik saa Lærereksamen 1847 i Jelling. Fra 1. Februar 1856 til Nytaar 1890 var Jensen Lærer i Dømmestrup. Han døde i Skaarup 1903. Jensens Eftermand i Nørre Broby blev P. M. Ditlefsen, født i Jerndrup i Sønderjylland og dimitteret fra Skaartup 1852. Han blev, efter at have været Andenlærer i Nørre Broby et halvt Aars Tid forflyttet til Karoline Amalie skole i Oure Sogn. Han blev allerede efterlønnet i 1868. Efter ham kom C. C. Jacobsen, født i Sandholdt-Lyndelse Skole 1836 og dimitteret fra Skaarup 1857. Han var Andenlærer i Nørre Broby fra Høst 1857 til Nytaar 1858. da han blev forflyttet til Gummerup. Han blev efterlønnet i 1906 og døde i Odense 1907. Den første April 1859 blev jeg — M. J. Lomholt — der i et Aarstid havde været Andenlærer ved Skolen i Dybbøl, forflyttet til Nørre Broby. Jeg er født den 3. Juli 1838 i Højen Sogn ved Vejle og dimitteret fra Jelling 1857. Før jeg søgte Andenlærerembedet i Nørre Broby, var det kommèt til min Kundskab, at Flertallet af Sogneforstanderskabet i November 1858 var indgaaet til Ministeriet med et Andragende om, at Andenlærerembedet maatte nedlægges, og at der i Stedet for maatte oprettes et selvstændigt Lærerembede i den vestlige Del af Sognet, samt at man havde godt Haab om at faa denne Forandring virkeliggjort. Dette Haab blev heller ikke skuffet; thi i de samme Dage, midt i Marts, da jeg blev kaldet til Andenlærer, gav Ministeriet Tilladelse til, at et nyt Embede maatte oprettes. Da jeg i de første Dage af April kom til Nørre Brobv, havde Forstanderskabet allerede begyndt at gøre Forberedelser til, at Skolen kunde blive bygget samme Sommer. Dette blev dog ikke Tilfældet, og det af følgende Grund. Arbejdet for at faa denne Skole bygget havde staaet paa i omtrent 2 Aar med en Masse Skrivelser frem og tilbage. Først var Flertallet af forstanderskabet imod, men omsider føjede Forholdene sig saaledes, at 5 Medlemmer fandt det rigtigst at sige Ja. Sognepræsten var blandt Modstanderne. Da han ikke længere kunde hindre Sagens Gennemførelse, vilde han have Skolen saa langt ud mod Vest, at kun en mindre Kreds kunde faa Gavn af den. Han og Degnen vilde nemlig beholde Vojstrup By til Nørre Brobv Skolekreds. Som Følge af denne Uenighed blandt forstanderskabets Medlemmer om, hvor Skolen skulde ligge, maatte der tilkaldes en Landvæsenskommission til at dømme i Striden. Dette var Aarsagen til, at Vøjstrup Skole først blev bygget i 1860. Under 1. August dette Aar blev jeg kaldet til Lærer ved den ny Skole, hvor jeg saa tjente til April 1910. Samtidig med at Beboerne i den vestlige Del af Sognet fik Tilladelse til at faa en Skole i deres Midte, frem kom der ogsaa ønsker fra den østlige Side af Sognet om at faa en egen Skole. Imidlertid var det skolesøgende Antal Børn fra hele Sognet i 1859 kun 126. Denne Omstændighed fremkaldte den Tanke hos 8 af Sogneforstanderskabets Medlemmer, at det var den mest formaalstjenlige Ordning af Sognets Skolevæsen engang i Fremtiden at flytte Nørre Broby Skole et Stykke ud øst for Byen og saa lade den Del af Byen, der ligger vest for Aaen, høre til Vojstrup skolekreds. Med den Fremtidsplan for Øje foretog de 8 Medlemmer af Forstanderskabet den 1. September 1859 en Optælling af Sognets Beboere, og det fandtes da, som Protokollen udviser, at der boede 98 Familier med omtrent 275 Td. Hartkorn — deri indbefattet Herregaarden Lundegaard — øst for Aaen, og 77 Beboere med omtrent 205 Td. Hartkorn vest for Aaen. Denne Plan blev dog ikke til Virkelighed, men i Stedet for fik den østlige Del af Sognet i 1869 sin egen skole mellem Staaby og Vittinge. Dens første Lærer blev P. V. Winther, Søn af daværende Lærer Winther i Utbølle. P. Winther er født 1844 og demitteret fra Skaarup 1865. I 1874 blev han forflyttet til Nabosognet Vejle, hvorfra han tog sin Afsked 1915. Winthers Eftermand i Vittinge blev H. G. Friis, født 1843 i Hejts i Sønderjylland og dimitteret fra Tønder 1864. Han efterlønnedes i 1914. Seminarist Barlose blev hans Eftermand; han er udgaaet Fra Seminariet i Odense. I Efteraaret 1880 kunde Lærer Møller i Nørre Broby holde Halvtredsaarsjubilæum; han blev ved den Lejlighed Dbmd. Hans Kræfter var da stærkt nedadgaaende, og i den paafølgende Vinter maatte han antage Seminarist J. N. Lund til Hjælpelærer. Møller døde 5. August 1882, 73 1/2 Aar gammel. | ||
| 12 | | Bidrag til Nørre Broby Sogns Historie - M J Lomholt - (side 108-109) I bogen "Bidrag til Nørre Broby Sogns Historie" af MJ Lomholt fra 1930 bliver Jacob Møller omtalt på side 108: I Præsten Claus Michelsens Indberetning fra 1690 hedder det: "Der holdes aarligen trende Bededage for Sæden, og paa den tredje af samme Bededage bliver frembaaren af hver hel og halv Gaards-Mand et Brød og en Ost, som bliver delt i tvende Dele, hvoraf Præsten faar den ene, og Degnen og de fattige i Sognet den anden." Degnen Jacob Møller skriver i en Indberetning 1812, at han faar 11 Brød til sin Part, — Ost melder han intet om, — og han kalder dem "Sct. Hans Rente". Dette kunde tyde paa, at den sidste Bededag har været holdt ved Sct. Hansdags Tider. Denne Tid er da ogsaa et kritisk Tidsafsnit for Sædens Vækst. | ||
| 13 | | Bidrag til Nørre Broby Sogns Historie - M J Lomholt - (side 142-143) I bogen "Bidrag til Nørre Broby Sogns Historie" af MJ Lomholt fra 1930 bliver Jacob Møller omtalt på side 142-143: Men inden jeg gaar over til at give Oplysning om Skolesagens videre Udvikling i Nørre Broby Sogn, skal her først fremsættes de Oplysninger, jeg har kunnet findeom de Degne, der har været i Sognet før den Tid. I en Indberetning fra 1812 skreven af daværende Degn og Skolelærer Jacob Møller i Henhold til en opfordring at Biskop Plum, meddeles Navnene paa nogle Degne: 1. Madtz, Degn, som Kaldet betjente i 30 Aar. 2. Lavritz, Degn, der tillige var Tingskriver i Salling Herred og Degn i 19 Aar. 3. Hans Hansen, daværende Degn, da Reskriptet udkom i Aaret 1690, og havde da været Degn i Kaldet i 47 Aar. | ||
| 14 | | Bogen J. F. N. Vermehren. Breve og erindringer Bogen: J. F. N. Vermehren. Breve og erindringer. Fra forlaget: C. A. REITZELS. Som mest indeholder Vermehrens breve. Og i et brev til broderen Christian har han beskrevet sine værtsfolk: Anne og Anders Jørgensen på Stensgård i Vinstrup, hos hvem Vermehren boede og malede, i somrene 1859- 1860. Brevet som jeg her refererer noget af, er skrevet d. 7 juli 1859 og lyder således: Min vært (Anders Jørgensen) er en mand på de 50 aar. Han er en venlig forekommende Mand, et godt Hoved, og meget intelligent af en Bonde at være. Han kan nu Italiens Geografie, og følger Krigsbegivenhederne med interesse. Han holder Morgenposten og Sorø Amtstidende. Jeg får Berlinske fra Præsten i Tjustrup, så du ser jeg er velforsynet. Det Eneste der generer mig ved Værten, er at han er Bondeven, men jeg syntes dog ikke i høj grad. Ret set er det maaske egentlig en Dyd hos ham, en varm Frihedsfølelse, der staar i forbindelse med hans iver for at arbejde fremad. Hans Kone er Venligheden selv, en rigtig elskværdig Bondekone. Ser du det er jo alt hvad man kan ønske sig. ---------------------------------------------------------------- Jeg kan så fortælle at Anne Jørgensen også blev kaldt "Prokuratoren" da hun var flink til at hjælpe folk i sognet hvis de skulle have kontakt med offentlige myndigheder eller lignende. Bondevennerne var vist dem som startede partiet venstre. Jeg syntes at det er fint, at få en så positiv beskrivelse af mine oldeforældre, fra en person som tilfældigt er kommet i kontakt med dem. Jørgen Damsbo A Johnsons vej 3 4793 Bogø |
Ejer/Kilde: Jørgen Damsbo |
|
| 15 | | Bredgaard i Frankerup Bredgård Frankerupvej 75 Frankerup 4200 Slagelse Foto: Landbruget i Sorø Amt 1947 Første kendte fæster var i 1843 Morten Hansen, hvis enke besad fæstet i 25 år og døde 1903 i en alder af 93 år. Hendes barnebarn overtager fæstet af gården Gunner Jensen overtog forpagtningen i 1945 Matr. nr. 5ab Frankerup by Eggeslevmagle sogn Fæstere/Ejer på Bredgård 1) Morten Hansen, enken overdrager 25 år efter mandens død til barnebarn. 2) Niels Fr. Jensen og Maren Sofie Hansen. 3) Gunner og Edith Jensen. Kilde: Landbruget i Sorø Amt 1947 og Eggeslevmagles Sogns Historie af Th. J. Spange | ||
| 16 | | BT med Ellen Damsbo, Lørdag, 23 Januar 1943 Vi vil ikke bytte Siger Landmændene, som er på besøg i Hovedstaden De 120 Landmænd, som i disse Dage besøger København og Københavnerne, var i Aftes samlet til Velkomstfest i Amager Selskabslokaler. Før Taler og Underholdning begyndte, spurgte B.T. en Række af Byens Gæster: - Vilde De bytte med Københavnerne, hvis De fik Chancen? .... Fru Ellen Andersen, Tystrup: Det værste for de københavnske Husmødre er maden. Det er der ingen Tvivl om. Men jeg har nu mere ondt af Konerne på Fabrikkerne. Jeg forstår ikke, hvordan de kan overkomme baade Fabriksarbejdet, Mand og Børn. Ja, Børnene kommer vel i Børnehave og i Skole om Dagen, og Manden er også væk på Arbejde, men naar hun kommer hjem, skal baade de og Huset passes. Hvordan hun kan være noget for sin Familie, forstaar jeg ikke. |
Ejer/Kilde: Jørgen Damsbo |
|
| 17 | | Danske Mejerier - Bind 1-2 (1916) Beskrivelse af Langebjerg Andelsmejeri, samt formand Rasmus Andersen. | ||
| 18 | | Ellen Damsbo og Søren Andersens Album | ||
| 19 |  | Folketidende Ringsted 1891-11-12 Side 2: Sogneraad I Tjustrup-Haldagerlille er til Medlemmer af Sogneraadet valgt: Gaardbst. Ole Pedersen, Vindstrup, med 23 St., Gaardbst. Fr. Jensen, Haldagerlille, med 20 St., Gaardejer Rs. Andersen, Vindstrup, med 16 St. og Gaardbst. R.B. Jørgensen, Næblerødgaard, 12 St. Alle de valgte er Venstremænd. Det var de højstbeskattede Vælgere, der valgte. Til Bestyrelsen for "De fattiges Kasse" genvalgtes for Tjustrup Sogn: Lærer Markussen og Gaardejer H. P. Jensen. Tjustrup, samt Gaardbst. Ole Pedersen, Vindstrup. | ||
| 20 |  | Fyens Stiftstidende - 1887-04-27 Side 5 - Mursten Mursten. Ca. 60 000 Mursten Nr. 1 og Nr. 2 ønskes leveret til Dreslette Sogns Andelsmejeri. Tilbud, med Prø- ver og Pris, bedes sendt franko til Undertegnede in- den 5te Maj. Snave pr. Flemløse Station den 26de April 1887. Peder Damsbo. | ||
| 21 | | Gamle breve - Ellen Damsbo |
Ejer/Kilde: Jørgen Damsbo |
|
| 22 |  | Hilsen fra Karl Hansen K. Rasmussen Hedegrænsen,4, Vesterled pr,Glostrup Kære Søren Andersen og Familie. Hermed sender jeg jer en lille Julehilsen og haaber, I maa faa en rigtig god og glædelig Jul og et godt og heldbringende Nytaar med Tak for det, der gik og Tak for alt, hvad I gjorde for os dengang vi var paa Flugt for Gestapo. Det var virkeligt min Hensigt, at jeg vilde have været ned og sagt jer rigtigt Tak, men der har været saa meget, at jeg ikke har naaet det endnu, men det kan være, jeg kommer engang i løbet af Vinteren. Nu mange venlige Hilsener til jer alle fra "Montør Karl Hansen" |
Ejer/Kilde: Jørgen Damsbo |
|
| 23 |  | Hvem var Karl Hansen? Jeg husker at der under krigen kom nogle mennesker og boede derhjemme på Stensgård i kortere tid, de følte sig usikre andre steder, det modstandsfolk som Gestapo var efter. Og sådan en var montør Karl Hansen, det var hans dæknavn, Hans rigtige navn var K. Rasmussen. Jeg husker at han kom en efterårsdag, og han boede et stykke tid hvor han arbejdede med i marken, bl.a. var han med til at dække roekulen med jord så roerne ikke skulle fryse om vinteren. Han var ikke af så mange ord, men det var jo også nok fordi at vi jo havde både karl og pige, så han skulle nok passe på ikke sige for meget. Men han fortalte Far, at han en aften hvor han var gået i biografen, blev han opsøgt af nogle kammerater fra modstandsgruppen, de fortalte at han ikke måtte tage hjem da Gestapo havde stormet det pensionat hvor han boede, og skudt hende som stod for pensionatet, hun ville ikke lukke op, så de skød gennem døren. Han og andre kammerater var blevet anmeldt af stikkere, og det var dem de var ude efter. Og der var han taget direkte til Vindstrup, hvor han havde fået adressen fra ved jeg ikke. En anden der også boede derhjemme flere gange, var provst Knud He Andersen fra Helufsholm, jeg husker han havde et stort kort over østeuropa, hvor han slog nye røde streger efterhånden som Tyskerne blev slået tilbage. Han kom cyklende når han følte jorden brænde, og mor fortalte efter krigen, at hans kone ringede og spurgte om lille Knud måtte komme på ferie, og hvis hun ikke hørte andet regnede hun med at han kom frem. Dette skriver jeg til orientering, for ellers er det jo ikke let at se hvad der ligger i den tak som montør Karl Hansen sender. Jørgen Damsbo, Bogø d 5-12-2006 | ||
| 24 | | I Vindstrup hos Rasmus Andersen som fylder 90 Avisartikel fra Folketidende, 17 januar 1945 |
Ejer/Kilde: Mogens Damsbo (damsbo.dk) |
|
| 25 |  | Jyllandsposten - 1902-01-29, Side 4: Foreningen til fremme af landbrugets udførsel Foreningen til Fremme af Landbrugets Udførsel afholder Møde i Aarhus Lørdag den 1. Februar Kl. 1 paa Hotel Skandinavien, for at gjøre Landbrugerne bekjendt med Foreningens Formaal. Som Talere vil to af Bestyrelsens Medlemmer komme til Stede. Indtegning af Medlemmer finder Sted. Bestyrelsen: Godsejer Alhmann, Langholt. - Gdr. Rs. Andersen, Vindstrup. - Folketingsmand Blem, Engegaard. - Propr. K. W. Brandt, Elsesminde. - Forstander la Cour, Næsgaard. - Propr. Hjort, Baagegaard. - Folketingsmand N. Jensen, Toustrup. - Propr. Lauritzen, Demstrupgaard. - Propr. Moltesen, Stensvangsgaard. - Propr. W. Saxtorph, Sofienborg. Fmd. - Forpagter Ulrik, Rosendal. | ||
| 26 | | Matrikel nr 10 - Snave By - Dreslette 1810-1991 Matrikelkort gennem tiderne. |
Sted: Snavevej 20, 5683 Haarby 55.2139846, 10.02966790000005 |
|
| 27 | | Meddelelser om Tjustrup og Haldagerlille Sogne Nr 3 - C Krarup.pdf | ||
| 28 |  | Midt-Jyllands Folketidende - 1908-07-29 Side 3: Styrtet ned og dræbt Styrtet ned og dræbt. Da to Murere i Gaar Formiddags var beskæftiget på et Stillads hos Grd. P. Nielsen, Damsbo i Snave ved Assens, styrtede Stilladset sammen, og begge faldt ned. Den ene, Rasmus Hansen fra Skovkrogen, forslog sig saa slemt, at han kort efter døde; den anden fik lettere Skrammer. Den Forulykkede var godt 40 Aar gl. og ugift. | ||
| 29 |  | Næstved Tidende 1895-10-12 Caroline Andersen død Dødsfald. I Dag døde min kjære Hustru, mine Børns kjærlige Moder, Caroline, født Andersen. Vindstrup, den 9de Oktober 1895. Hans Olsen, Gaardbestyrer. Begravelsen er bestemmet fra Hjemmet Onsdagen d. 16. ds., Kl. 12. | ||
| 30 |  | Næstved_Tidende - Sydsjællands Folkeblad - 1916-04-25 side 4 - Prøvevalg Prøvevalg til Amtsraadet. De Valgmænd, der slutter sig til Venstre, indbydes herved til et Prøvevalg i Hotel Axelhus i Sorø Valgdagen (Lørdag den 29.ds.), Kl. 10.15 Form. Lars Larsen, Benløse. - N. Refsgaard, Terslev. - H.P. Jørgensen, Næsby v. Sk. - R. Andersen, Vindstrup. - Rs. Larsen, Hejninge. - Hans Petersen, Stude. - Henrik Jensen, Ørslev. - N. Sørensen, Boeslunde. | ||
| 31 | | Om Avlsforvalter Møller på Brahetrolleborg, side 11-13 fra tidsskriftet "Stavn" 2003, skrevet af Torben Larsen Den 29.4.1832 døde forhenværende avlsforvalter på Brahetrolleborg, Albrecht Møller, mæt af dage i en alder af 83 år. Få dage efter blev han begravet på Brahetrolleborg kirkegård - et stort følge fulgte ham til hans sidste hvilested. Albrecht var ikke af fynsk afstamning, idet han og hans familie var fra Angeln i Holsten, så man kan med et moderne udtryk sige at han var indvandrer. Albrecht var født den 3.8.1749 i Esgrus Anglen i Holsten, søn af kongelig tømrer i Atzbüll, Hans Heinrich Møller Nissen og hustru Anne Margretha Paulsen. Årene i Holsten har det ikke været muligt at følge da mange papirer om familier og enkeltpersoner gik tabt under II. Verdenskrig. Jeg har dog en formodning om at Albrecht ca. 1778 bliver gift med pigen Christine Dorthea Hedevig Witt, født i Cappeln den 25.3. 1747, som datter af Claes Witt, moderen ukendt. Deres vielse har jeg ikke kunnet finde hverken i Quern, Cappeln eller i Esgrus. De bosætter sig i Hattlund som husmandsfolk hos hans far som var husmand samme sted. I ægteskabet er der otte børn: Hans Jürgen Albrechtsen Müller født 21.4.1779 i Quern, Magdalene Christine født 1781, Anna Margretha født 1782, Agnetha Maria født 1784, Albrecht og Nicolai født 1786, Jacob født 1787 og Sophia Cathrine født 1790, hun blev døbt i Brahetrolleborg. Grunden til at familien bryder op og rejser vides ikke, måske fattigdom, men til Fyn kommer de ca. 1787-1790, og i generationer er det i min familie blevet fortalt at de kom sejlende i en båd langs kysten og havnede i Faaborg. Sikre tegn på familiens tilstedeværelse i Brahetrolleborg er i 1792 da deres ældste barn bliver konfirmeret i Slotskirken. De får fæste på huset Paspaa som lå ned til Paspaa-søen ved Høbbet, og her bor de i nogle år. Albrecht får arbejde som karl på godset, og han stiger ret hurtigt i graderne. Ved folketællingen 1801 i Brahetrolleborg gods og sogn ses han 53 år gammel og nævnt som avlsforvalter på godset, Christine Dorthea 54 med to hjemmeboende børn, Magdalene Kirstine 21 og mejerske på godset samt Jacob 13 år. Af deres 8 børn bliver kun fire af dem voksne, så de tager på et tidspunkt også et plejebarn, Marie Kristine Weyshaupt som er syv år i 1801. I 1807 overtager Albrecht Møller en jordlod i forpagtning i Brændelydinge hvor han bygger sig et vinkelhus i bindingsværk og med strå. Huset får senere matrikel 6a, Blidegnsvej 8, og huset bliver kaldt Malta. Både hus og navn eksisterer i dag. I godsets jordebog hedder det sig som følgende: Jordlod no. 24 kaldet Malta Brændelydinge, stedets hartkorn var på 4 skæpper, 2 fjerding og 2 album. Albrecht Møller havde en husafgift på 8 rigsdaler i leje, og som fæster skulle han pr. år yde 8 høstdage, 4 jagtdage og 4 fiskedage. "Afgifter og dagene blev skænket ham på livstid". I 1818-19 er en bemærkning kommet om afgiften: "Frie paa grund af hans tjeneste hos høye Herskabet". Vi kan heldigvis se Albrecht Møllers håndskrift som er bevaret i godsets jordebog for 1722-1879. I no. 3 af 9 findes et bilag hvor han skriver følgende til en husmand: ******** Albrecht Møller trapper ned med sine arbejdsopgaver. Fra ca. 1818 er han på godset til mindre opgaver grundet hans alder og på grund af hans kone som kræver hans hjælp idet hun de sidste otte år var blind. Tiltagende svaghed gør at hun dør af alderdom d. 7.9.1825 og begraves på kirkegården d. 15.9. Hendes skifte blev anmeldt til godset hvor det erklæres at enkemanden overlades boet. Året efter, i 1826, stopper Albrecht Møller på godset og må tillige fraflytte Malta. En ny fæster huset, en Søren Hansen. Huset er da oppe på 6 tdr. land, og en indfæstning på 30 rd. må han erlægge. Albrecht Møller som nu er 77 år flytter til Nr. Broby degnebolig og bor på aftægt hos sin søn Jacob. Jacob Møller var skolelærer og kirkesanger i Nr. Broby. Endnu en sorg skal Albrecht opleve som aftægtsmand i degneboligen. D. 9.10.1830 dør hans søn, Jacob Møller, kun 42 år gammel. Embedet blev overtaget af Jacobs ældste søn, Sylvester Albrecht Møller, som flytter ind hos bedstefaderen. Han var skolelærer og kirkesanger i Nr. Broby fra 1830 til sin død i 1882. Sylvesters mor passede hus for sin søn og svigerfar da Sylvester først bliver gift i Nr. Broby i 1839. Tiltagende alderdomssvækkelse i vinteren 1831-32 gør at Albrecht Møller er sengeliggende den sidste tid han lever. D. 29.4.1832 sov han stille ind i degneboligen og blev med stort følge ført til kirkegården i Brahetrolleborg hvor han blev gravsat d. 4.5., 83 år gammel. Han overlevede sin hustru og fem af deres børn. Til graven fulgte 3 børn, 15 børnebørn og 5 oldebørn. Af de 3 børn kan nævnes Magdalene Christine Møller som i 1803 blev gift i Brahetrolleborg med musiklærer og syngemester Hans Hansen. Agnetha Marie Møller, kaldet Anette, blev 1801 gift i Ø. Hæsinge med kirkesanger og skolelærer Diderich Hahn. Den ældste, Hans Jørgen Albrecht Møller, blev møller og gårdmand i V. Skerninge, gift 1802 med Anne Jobannesdatter fra Hesselager. Albrecht Møller og Christine Dorthea Hedevig Witt er 4 gange tipoldeforældre til mig, og deres søn, Hans Jørgen Albrechtsen Møller og hans kone, Anne Johannesdatter, er mine 3 gange tipoldeforældre. Et af deres mange børn er Caroline Christine Møller der i 1869 blev gift med købmand J.J. Larsen i Faaborg. Krogsbøllegård April 03 T. C. L. Af efterkommere kendes bl.a. grene af slægterne Lyndorff, Gulfeldt, Blidegn og Stærholm. Evt. oplysninger om efterkommere til Albrecht Møller modtages med tak af forfatteren Torben Larsen eller Finn Kyhn, Brahetrolleborg Sogns Folkemindesamling. | ||
| 32 | | Om Snavevej 20, fra bogen "En tur gennem Snave, I Ord og Billeder - Fra 1900 til 2003" af Arne Bæk Snavevej 20. Peter Nielsen Damsbo overtog gården efter sine forældre, han frikøbte gården fra Skovsgårde i 1898. Peter Nielsen købte i 1904 Knarreborggården, (i dag Snavevej nr. 40) på en tvangsauktion, han solgte noget af jorden fra til forskellige, og han beholdt selv 40 tdr. og lagde til Snavevej 20. Knarreborggården var en firelænget gård. Efter at en stor del af jorden blev skilt fra, var der for mange bygninger til den jord, som hørte til nu, derfor besluttede Peter Nielsen at flytte den store bindingsværks lade fra Snavevej 40 til Snavevej 20, hvor den i dag ligger. I 1906 blev der bygget et stuehus til Snavevej 20, indtil da var det den østre længe, der var beboelse. Efter det nye stuehus blev bygget, blev det gamle indrettet til vaskehus og karlekammer, det nye stuehus blev bygget langs med Snavevej. I 1931 overtog Peter Nielsens søn Niels Damsbo gården, gårdens areal var på den tid ca. 70 tdr. land, foruden skov og eng. Der var ca. 20 malkekøer med tilhørende ungkreatur, lidt svin og høns. Hvis man havde 40-50 høns og solgte æggene i brugsen en gang om ugen, så kunne man betale, hvad sådan en gård havde brug for på en uge i husholdningen. Der var 3 spand heste, 2-3 plage. Hestene var sorte Oldenburger. det var lidt lette heste, meget ensartet, det var et flot syn, når de 3 spand kørte i marken. På gården beskæftigede man i 1945: 3 karle samt en tjenestepige og en gift fodermester, fodermesteren boede i huset ved siden af, (Snavevej nr. 22.). I 1955 overtog deres søn og svigerdatter, Poul og Edel Damsbo gården. I 60´erne blev køerne sat ud, ungkvæget blev nogle år, blev dog sat ud 1974, dermed rejste også den sidste medhjælper. I 1993 blev gården solgt til Peter Bang Enemærkegård, han lagde jorden ind under sin gård, i dag er det et nedlagt landbrug med 3-4 tdr. land som Peter B. solgte til nuværende ejer, der driver en stor rideskole. |
Sted: Snavevej 20, 5683 Haarby 55.2139846, 10.02966790000005 |
|
| 33 | | Om Snavevej 22, fra bogen "En tur gennem Snave, I Ord og Billeder - Fra 1900 til 2003" af Arne Bæk Snavevej 22. Har været bolig for fodermesteren til Snavevej 20. i 1955 blev huset revet ned og erstattet med et nyt og større hus, man havde nu ikke mere gift fodermester på gården. Det nye hus blev bolig for Agnes og Niels Damsbo, som havde solgt gården Snavevej 20 til deres søn Poul. Efter at Agnes og Niels døde blev huset solgt til fremmede, der har været flere ejere inden den nuværende ejer. | ||
| 34 | | Om Snavevej 34, fra bogen "En tur gennem Snave, I Ord og Billeder - Fra 1900 til 2003" af Arne Bæk Snavevej 34. Fra 1903 til 1924 boede her forhenværende møller Hans Nielsen (Damsbo), som solgte til Peter Clausen i 1924. | ||
| 35 | | Om Snavevej 40, fra bogen "En tur gennem Snave, I Ord og Billeder - Fra 1900 til 2003" af Arne Bæk “Knarreborggården” - Snavevej 40. Gården har været den største i Snave og hed "Knarreborggården". I 1905 blev den solgt på tvangsauktion, til Peter Nielsen, som boede på Snavevej 20. Peter N. lagde Ca. 40 tdr. land til sin gård, der blev 15-16 tdr. land tilbage til Snavevej 40, resten blev solgt til forskellige. “Knarreborggården” var en firelænget gård, bygningerne var nu for store til den jord, der hørte til, derfor flyttede Peter N. den store lade, som lå parallelt med Snavevej, til Snavevej 20. I 1915-16 solgte Peter N. resterne af “Knarreborggården” til Hans Madsen Degn. |
Sted: Knarreborggården, Snavevej 40, 5683 Haarby 55.215046, 10.02583500000003 |
|
| 36 | | Postkort - Parti fra Møllebakken, Dianalund Postkortet viser Lindegården, hvor Ernst og Elly boede i 1951. Elly skriver til sine forældre: Hr. Jens Pedersen "Rønnely" Vinstrup pr. Fuglebjerg d. 5-10-51. Kære Mor og Far! Rigtig mange tak for bukserne, Finn havde dem på til Slagelse i Søndags, han er stolt når han får hænderne godt ned i lommerne. De måler 46 cm fra linning til knappehul på selerne. Vi har det godt. Jeg vaskede storvask i onsdags. Kommer I snart herhen? Vi savner jer, det var jo ikke så meget jeg fik snakket med Far. Hvordan går det Mor med tågen, det er ikke rigtigt vejr for Hanne heller, hun er begyndt at sludre med os nu. Kærlig hilsen til jer begge, fra os alle fem. Elly Jeg gør hovedrengøring da billedet bliver taget. (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) |
Ejer/Kilde: Asta Larsen Dato: 1951 |
|
| 37 |  | Ribe Stift Tidende 1854-10-31 side3 Peder Nielsen Damsbo køber kirke Ved den d. 21. ds paa Assens Raadhus afholdte 3die Auktion over de under Fredrriksgave og Flemstofte Godser hørende Kirker med dertil henlagte Tiender, 3de Egnes Korgentiender samt endel Stove, udbragtes siste til følgende Summer: 1) Sønderby Kirke med c. 183 Tdr. tiendendende hartkort kjøbtes af Grev Wedell for 8,375 Rd.; 2) Dreslette Kirke med c. 368 Tdr. tiendendende hartk. af Gaardmand Peder Nielsen Damsbo i Mullerød for 19,250 Rd.; | ||
| 38 |  | Ringsted Folketidende - 1911-07-18 Side 1: Midtsjællands ældste Andelsmejeri Midtsjællands ældste Andelsmejeri. --- 2S Aars Jubilæet i Langebjerg. --- I Gaar fejrede Langebjerg Mejeri sit 25 Aars Jubilæum, idet det, som et af de første Mejerier paa Sjælland, oprettedes i 1886. Det første Mejeri paa Sjælland oprettedes 1885 i Vemmelev, derefter kom Langebjerg og Tornemark Mejerier. Det er dog Jylland, der tilkommer Æren af at have det første Andelsmejeri, nemlig i 1882. I de forløbne 25 Aar er sket en rivende Udvikling paa Andelsbevægelsens Omraade. Vi har nu 1157 Andelsmejerier, hvortil leveres Mælk fra 84 pct. af Køerne; til Andelsslagterierne (ialt 34) leveres 65 pct. af Svinene, og 28 pct. af Hønsene er i Ægkredse. Og det er en Udvikling, der har den aller største sociale Betydning for vort Land, en Betydning, som vel ingen forud har tænke eller spaaet om. Andelsbevægelsen omspænder alle danske Landmænd, lige fra de aller mindste, og hæver disse Produkters Godhed op til det bedste, der findes, samt ordner Afsætvingen, saaledes at Varen bliver betalt med Markedets Toppris. Og den fæstner Danmarks karakteristiske Jordbesiddelsesform med de mange smaa Bondehjem; idet de mindre Landmænd ved Sammenslutning i Andelsforeninger har naaet et Resultat, som de største ikke kan naa ved at staa alene. I 1882 noteredes "Exportsmør" (Herregaardssmør) med 142 Kr., medens "ordinært" Smør (Bondesmør) kun kostede 88 Kr. I 1863 fik Bønderne paa Falster 16-18 Skilling for et Pund Smør samtidigt med at den mest ansete og Største Jordbruger paa den Tid, Godsejer, Gehejmeetatsraad Tesdorpf, fik 30-36 Skilling. Bønderne fik altsaa i Tredserne knapt halvt så meget for et Pund Smør som Herremændene. Men efterhaanden som Andelsbevægelsen faar fast Grund under Fødderne i teknisk, faglig og organisatorisk Henseende, lykkedes det at hæve den store Smørproduktion fra Bondebruget op til at blive vort fineste Exportsmør. Ved Landmandsforsamlingen i København 1888 blev det betagtet som stor Mærkværdighed, at et Andelsmejeri fik Sølvmedaille; men senere hen hører dette jo heldigvis ikke til Sjældenhederne. Ved Landmandsforsamlingen i Odense 1900 var der udstillet Smør fra 670 Andelsmejerier, og af 718 Udstillere, hvoraf kun faa Herregaarde, tog Andelsmejerierne alle uddelte 46 Sølvmedailler og 202 af 210 uddelte Broncemedailler. De udstillede Andelsmejerier repræsenterede over 100,000 Andelshavere eller mere end Halvdelen af samtlige danske Landmænd. Man har da ogsaa set mange Herregaarde træde ind i Andelsforeningerne, fordi Aarsopgørelserne har vist dem, at der er økonomisk Fordel derved. I en lille velskrevet Pjece om Andelsbevægelsen, udgivet af And. Nielsen, Svejstrup Østergaard, paaviser Forfatteren, hvilken stor Betydning den danske Folkehøjskole har haft ogsaa for Andelsbevægelsen her hjemme. Højskolen har ikke lagt an paa at indpode Eleverne Læren om det ny Fællesskab - Andelsbevægelsen -; men den har fyldt og jævnet Kløfterne i Samfundet, og derved banet Vej for Samarbejdet. Den har sendt sine Elever ud i Livet med øget Kærlighed til sit Land og sin Gærning, mere moden og bedre udrustet til at bryde Vej dér, hvor den mindre udviklede kører i Staa. Det er Fælesskabsfølelsen, der har baaret den danske Andelsbevægelse frem. Docent ved Universitetet i Jena, Dr. Th. Brinkmann, skriver i sin Bog: "Die dänische Landwirtschaft" bl. a.: I Firserne faldt Andelsprincippet saa at sige som en moden Frugt ned i Skødet paa den danske Bonde. At han greb til og i mindre end to Aartier forstod at organisere hele Landbruget paa Grundlag af Selvhjælpens Princip, er enestaaende i Andelsvæsenets Historie og kræver foruden Kendskab til de økonomiske Forudsætninger nødvendig en psykologisk Forklaring. Han finder Forklaringen i Folkehøjskolens grundlæggende Arbejde. Dr. A. H. Hollmann, der i flere Aar var tysk Landbrugsattaché i Danmark, udtaler sig i samme Retning. Efter at have givet en kort Oversigt over Andelsbevægelsen i Udlandet, hvor Overflad af den kooperative Bevægelse ofte bruges til kulturelt Formaal, som Oplysning, Filantropi o. lign., og paavist, at Andelsforeningerne i Danmark er af ren økonomisk Art, skriver And. Nielsen bl. a.: "Ret beset er det vistnok ogsaa saledes, at det i Længden er sundest, at de materielle og økonomiske Formaal plejes i én Organisation og de politiske, kulturelle og aandelige i andre, og ethvert Samfundsmedlem kan da i enhver Henseende efter ublandede Betragtninger i ethvert Spørgsmaal give sin Tilslutning til den Organisation, der mest fuldkomment passer til hans Opfattelse. Men en anden Sag er det, at selv om man af ublandede materielle Hensyn har rejst Andels-Produktionsforeningerne, saa glædes man dobbelt, naar man efter Aaremaal ved Jubilæer og festlige Lejligheder med Sikkerhed konstaterer, at uden det Samarbejde, som man af økonomiske Grunde er gaaet ind i, vilde Samfundet være gaaet glip af mange ideelle Frugter, der har udviklet sig i Læ af det gode Samarbejde. Smukkest er vel den Modenhed, som Selvstyrets Udøvelse har givet Befolkningens brede Lag. Derved er opdraget et Sæt af Mænd, som, øvede i at fremstille et Forslag klart, ogsaa paa andre Omraader tør lade deres Røst høre, og denne Stab har haft sin store Betydning for, at den almindelige Landbefolkning - Bondestanden - i social Hensende har naaet en saa fremtrædende Plads i Samfundet, som Tilfældet er. Jubilæumsfesten. I Anledning af de 25 Aar vajede der i Gaar Flag udfor Langebjerg Mejeri, og selve Mejeriet og dets Maskiner straalede som en nyslaaet Toskilling. Ingen skulde se Paa det, at det er 13 Aar gammelt. Andelshaverne, som var indbudt til at tage Mejeriet i Øjesyn, begyndte at indfinde sig ved 2-Tiden, og efter at have set Maskinerne snurre, gik man med 6 Musikere i Spidsen til den lige over for liggende Kirkerup Skov. Her samledes nu ca. 800 Mennesker, Andelshavere med Familie, paa den flagsmykkede Plads. Mejeriets Formand, Gdr. Rs. Andersen, Vindstrup, bød Velkommen og meddelte, at Statskonsulent Hansen, København, som skulde have talt ved Festen, desværre var bleven forhindret i at komme til Stede. Efter at man havde sunget: "Helt tungt han efter sig Foden drog", talte RS. Andersen om Langebjerg Mejeris Historie. Nu har vi kørt 25 Aar med Maskinerne, og det kan da være rigtigt at kaste et Blik tilbage paa de Svundne Aar. I den Tid, der ligger forud for Langebjerg Mejeris Existens, var det danske Smør meget klassificeret og Priserne kun smaa; men saa var det, at Andelsbevægelsen kom frem og bar saa rige Frugter. Den begyndte først i Jylland og kom i 1885 til Sjælland, hvor det første Mejeriblev bygget i Vemmelev. Allerede i Vinteren 1885 kom den Tanke op her paa Egnen, at vi skulde bygge et Andelsmejeri, og der blev forhandlet en Del herom. Vi skylder Pressen Tak for, at den Gang paa Gang skrev Artikler om den Betydning det vilde faa, om vi fik mere for vort Smør. Ved Hjælp af gamle Søren Nielsen, Vindstrup, lykkedes det os at interssere Fr. Jensen, Tjustrup, for Sagen, og han indbød da i December Maaned 1885 til et Mode i Tjustrup Skole. Til Mødet var ogsaa indbudt Mejerist Søbjerg fra Lolland, som gav en Del Oplysninger og tilbod at bygge Andelsmejeriet. Det blev vedtaget at arbejde videre for Sagen, og den 18. Februar 1886 blev indbudt til konstituerende Generalforsamling hos daværende Gdr. Lars Kristensen. Her vedtoges det da at bygge Andelsmejeriet og den 18. Februar er saaledes Mejeriets egentlige Stiftelsesdag; men grundet paa Aarstiden har vi henlagt Jubilæumsfesten til 17. Juli. Oprindelig havde man tænkt at bygge et Mejeri for Vindstrup og Tjustrup, men nu blev det vedtaget at bygge Mejeriet for baade Tjustrup, Haldagerlille, Kirkerup og Lynge Sogne. Det var et stort Foretagende, som der skulde sættes mange Penge i, og der var da ogsaa mange Betænkeligheder ved Fremkomsten. Men Fordelene viste sig snart; man fik mere for sit Smør og det gjaldt alle Hjem, ogsaa de smaa. Lad mig benytte Lejligheden til at nævne dem, der i de forløbne 25 Aar har staaet forrest i Ledelsen af Mejeriet. Den første Mejeribestyrer var Nielsen (1886-93); næste var nuværende Gdr. Fr. Hansen (1893-98) og den tredje Davidsen, som er her endnu, og som vi haaber at maatte beholde længe. Mejeriets første Bestyrelse bestod af Gdr. Fr. Jensen, Tjustrup, Hmd. Hans Hansen, Fladholte, N. P. Jørgensen, Neblerød, Gdr. Niels Larsen, Esholte, og Gmd. Søren Nielsen, Vindstrup. Ligesom vi har haft 3 Mejeribestyrere, har vi ogsaa haft 3 Formænd for Mejeriet, nemlig Gdr. Fr. Jensen (1886-91), Gdr. Hans Jensen (1891-1900) og Rs. Andersen. Det er gaaet særdeles godt gennem de 25 Aar. Vi har haft enkelte onde Aar; men vi er kommen godt over dem. Jeg tænker her paa 1892, 1897 og 1908. I 1897 brændte Mejeriet, hvorved vi fik et Driftstab paa 10,000 Kr., men saa havde, vi ogsaa den Fordel derved, som trods de 13 Aar er tidssvarende endnu. I 1908 foraarsagede Albertikatastrofen et Tab af 13,000 Kr. for Langebjerg Mejeri, men det er godt, at disse Penge er betalt. Vi er over Svien, og vi vil sikkert i Aar faa større Overskud end nogen Sinde tidligere. Naar lige undtages, at Lynge gik fra og byggede sit eget Mejeri, hvad der ikke er noget at sige til, maa det siges, at Langebjerg Mejeri har arbejdet i Enighed, og Samarbejdet i de 25 Aar har baade givet os mere for vore Produkter og ogsaa ført Befolkningen sammen. Andelsbevægelsen herhjemme har udrettet et Arbejde, Udlandet tager Hatten af for. Da der forrige Sommer lød Klager fra England over vort Smør, viste det sig, at Andelsforeningerne kunde raade Bod herpaa; men Klagerne maa være os en Spore til at staa sammen og hver for sig udrette det bedste og gøre sin Pligt. Enhver maa bruge ren og godt afkølet Mælk og sætte alt ind paa, at Langebjerg Mejeri kan hævde sin Plads. Andelsmejerierne har sikkert en lang Fremtid endnu. Et Leve for deres Fremgang i de kommende Aar! (Hurra!). "I alle de Riger og Lande". Folketingsm. Philipsen, Slagelse: Tanken om Andelsmejerierne er faldet som Dannebrog ned fra Himlen og som paa en Tid, hvor det kneb allermest for det danske Landbrug. Og Andelstanken vandt Sejr. Den begyndte i 1882 med 1 Mejeri og havde allerede 1883 32 Mejerier i Vardeegnen. Ved disses Oprettelse medvirkede Forstander Niels Pedersen paa Ladelund, og naar Folk havde spurgt ham til Raads kom de til mig. som den Gang var paa Ladelund Landbrugsskole og vilde have, at jeg skulde skaffe dem en Mejeribestyrer. Jeg henviste dem da til mine Elever. Naar de havde faaet 2 eller 3 Mdr.s Uddannelse, var de kvalificerede. Taleren drog nu en Sammenligning mellem Mejerierne den Gang og nu. De første Mejerier var jo i høj Grad primitive, og dette var ogsaa Tilfældet med den første Centrifuge, der kom i 1872. Det var først i 1878, at Centrifugen blev gjort anvendelig i Praxis, idet Pedersen, Maglekilde, konstruerede en kontinuerlig Centrifuge. I 1899 forbedredes Centrifugen betydeligt af en Tysker, der har tjent Millioner paa sin Opfindelse. Tal. omtalte derpaa Pasteuriseringen og Frembringelsen af den kunstige Kulde samt gjorde opmærksom paa Nødvendigheden af, at Mælken afkøles godt, før den kommer til Mejeriet. Han sluttede med at udtale at man skulde passe paa at holde Ansvarsfølelsen hos den Enkelte stærk. Det gælder ikke alene om Andelsbevægelsen men om alle Forhold, hvor der skal løftes i Flok. "Jeg vil værge mit Land..." Man bænkede sig nu i Teltene, hvor Mejeriet serverede Kaffe til sine Andelshavere. Rs. Andersen takkede Godsejer Fabricius, fordi han havde stillet sin Skov til Raadighed. En i Dagens Anledning af A-A. forfattet Sang blev afsunget og vakte Bifald, hvorpaa Rs. Andersen talte for den tidligere Mejeribestyrer, Fr. Hansen, og den nuværende, Davidsen. Davidsen rettede en Tak til Bestyrelsen og Andelshaverne og udbragte et Leve for Mejeriet. Mejeriets tidligere Formand Hans Jensen, udbragte et Leve for Rs. Andersen. P. | ||
| 39 |  | Ringsted Folketidende - 1912-07-12 Side 3: Fyrbøder Fyrbøder søges til Fuglebjergegnens selvtransportable Tærskeværk. Tærskningen af Frø begynder ca. 25 Juli. Lønnen er 50 Øre i Timen og 1 Kr. 50 Øre for hver Flytning. For 1911 var Lønnen ca. 400 Kr. Vindstrup pr. Fuglebjerg. Rasmus Andersen, Fmd. | ||
| 40 |  | Ringsted Folketidende - 1913-05-21 Side 3: Valg Fuglebjerg. Ved en Fejltagelse var Gmd. Rasmus Andersen, Vindstrup, i Gaar bleven angivet som ordførende Stiller for den radikale Kandidat i Fuglebjergkredsen. Rs. Andersen var Valgbestyrelsens Formand, og vi beklager, at den Linje, som skulde angive dette, var faldet ud. | ||
| 41 |  | Ringsted Folketidende - 1914-04-27 Side 3: Sølvbryllup Sølvbryllup i Vindstrup. Der skrives til os: I Gaar, Søndag, var det lille idylliske Vindstrup flagsmykket, og Venner trindt om fra strømmede sammen for at lykønske Sølvbrudeparret, Marie og Rasmus Andersen. Om Formiddagen indfandt sig en Deputation bestaaende af Mejeribestyrer Davidsen, Langebjerg, og Sogneraadsformand Fr. Jensen, Haldagerlille. De overrakte Sølvbrudeparret en kaligraferet Adresse fra Tjustrup-Haldagerlille Sognes Beboere. Om Eftermiddagen var den nærmeste Familie samlet til Gudstjenste og Altergang i Tjustrup Kirke. Ved Middagen derefter havde forskellige Talere Ordet. R. Andersen bød Velkommen. Lærer Jensen, Tjustrup, talte for det gode hjem. H. Olsen, Neblerød, berørte forskellige Ungdomsminder, han havde sammen med Sølvbrudeparret, Minder der for dem havde Evighedsbetydning. Højsskolelærer Larsen, Rønde, fremhævede, at R.A.s store Virksomhed udadtil aldrig havde skadet hans Forhold til Hjemmet, der altid havde været det gode og gæstfrie Hjem, hvor alle mødte Venlighed og Gæstfrihed. Derefter oplæstes et Bjerg af Telegrammer og Breve fra nær og fjern. R. Andersen takkede for den Velvilje, der fra alle Sider havde fulgt ham og hans Hustru gennem Aarene og fremhævede, at paa Guds Velsignelse beror alt. Han takkede for den dejlige Dag, der var beredt ham og hans Hustru og for de mange Gaver. Sluttelig talte H. Christensen for Børnene. og Davidsen, Langebjerg, takkede for, hvad han personligt havde modtaget i Hjemmet. Det fornøjelige Samvær forsattes til ud paa Aftenen. L. | ||
| 42 |  | Ringsted Folketidende 1896-03-19 Side 3: Dyrskue Dyrstue i Sorø eller Slagelse? "De mindre Landbrugeres Landboforening" afholdt i Gaar Generalforsamling ved Dalmose Station. Der forelaa i Flg. "Slp." bl.a" Spørgsmaal om Afholdelse af et Dyrskue i Slagelse i Fællesskab med "Sorø Amts landøkonomiske Selskab." R. Bagge anbefalede Forslaget. Feldthusen sluttede sig til Bagge. Interessen for Fuglebjærg er forsvundet. (En Stemme: Ja, de har ogsaa udmeldt sig!) - naa, ja saa er der jo saa meget mere Grund til at gaa ind paa Forslaget. Rs. Andersen, Vindstrup: Skuet i Sorø var gaaet saa godt, og jeg syntes, at Kammerherre Barner ikke var utilbøjelig til at vende tilbage til Sorø. Jeg ved, at der blandt det økonomiske Selskabs Medlemmer er en Del Stemning for at vælge Sorø, hvor der en dejlig skyggefuld Plads i Modsætning til Slagelse, hvor man er henvist til det aabne Kvægtorv. Sorø er det gamle Dyrskuested, og der vises fra Byens og Egnens Beboere Skuerne stor Interesse. Jeg tror, det vilde være heldigt, om man fastslog, at Skuerne skulde skifte mellem Sorø og Slagelse. Kan vi ikke ved et Fællesudvalg forhandle med Selskabet om Stedet? Rs. Dinesen: Det er Selskabets Bestyrelse, der har foreslaaet Slagelse, men jeg har ogsaa faaet det Indtryk, at der var Stemning for Slagelse. Selvfølgelig vil der blive forhandlet i Fællesudvalg. Rs. Bagge anbefalede Slagelse, hvor man sikkert vilde faa det bedste Resultat. Pladsen i Sorø vilde vist være for lille til et Fællesstue. Feldthusen: Vi kan ikke være tjent med at vælge Sorø, dels paa Grund af den længere Vej derhen, og dels fordi vi væsentligst skal have vore Medlemmer fra Slagelseegnen. Ogsaa af Hensyn til Slagelse-Næstvedbanen er Slagelse at foretrække. I godt Vejr er Sorø den bedste Plads, men i daarligt Vejr kan man dog paa Slagelse Kvægtorv faa store Dele af de udstillede Dyr under Tag. Niels Johansen, Jærnbjærg, mente, at Hovedparten af Selskabet ønsker Skuet i Slagelse, og det er vi ogsaa bedst tjent med. Kan vi ikke faa fastslaaet, at Slagelse blev Centralpunktet for vore Skuer? Rs. Andersen, Vindstrup: Pladsen i Sorø var stor nok i Firserne, saa maa den vel ogsaa nok være det nu. Og Skuerne i Sorø har al Tid givet godt økonomisk Udbytte. Hvorledes ordnes det, om vi i Dag vælger Slagelse, og de i Selskabet vælger Sorø? Rs. Dinesen: Det skal nok blive ordnet. Red. H. Jensen gav R. Andersen Ret i, at Slagelse Borgere var lunkne overfor Skuerne. Men Landboforeningerne kunne godt lade Slagelse forstaa, at man ikke udelukkende er henvist til Slagelse, saa skal De se, at de nok viser Imødekommenhed. Borgerne i Almindelighed vil, trods enkelte Udtalelser, gærne have Skuerne i Slagelse. Det er vor Opgave at vække Interesse for Skuerne i de forskellige Egne. Nu kan man gaa ud fra, at Sorøegnens Beboere nok skal komme, derfor bør man holde Skue i Slagelse for at vække Interessen dér. Men man bør lade Slagelsianerne vide, at man venter Imødekommenhed. Rs. Dinesen: I Næstved flagede de i udstrakt Maalestok; en saadan Hædersbevisning kan vi ogsaa gøre Fordring paa fra Slagelseanernes Side. Vi er for stolte til at tigge om Bidrag. Red. Jensen: Ja, tigge skal vi jo ikke! Rs. Andersen fastholdt sit Forslag om Sorø. Niels Johansen fastholdt sin Anbefaling for Slagelse. Viste Byen saa ikke Imødekommenhed, burde man ikke komme der oftere. Ved Afstemningen vedtoges Slagelse som Skueplads. - Kunde der ikke være Anledning for "Landøkonomisk Selskab"s Medlemmer i Sorø og Omegn til at møde talrigt ved Selskabets Generalforsamling i Slagelse paa Lørdag ? | ||
| 43 |  | Ringsted Folketidende 1909-07-09 Det Store Dyr- Og Planteavlsskue Ringsted Rasm. Andersen, Vindstrup, kunde nær faaet Forfald til Skuet. idet en altfor livskraftig Kvie i Gaar Sparkede ham i Ansigtet. Han blev ramt under højre Øje og fik en ret slem Skramme. | ||
| 44 |  | Ringsted Folketidende 1916-04-26 Bryllup Fuglebjerg. Bryllup. Paa Fredag vies i Tjustrup Kirke Frk. Agnes Andersen, Datter af Gdr. Rasmus Andersen, Vindstrup, til Gdr. Niels Damsbo, Snave ved Assens. | ||
| 45 |  | Sorø Amts-Tidende eller Slagelse Avis - 1891-02-03 Side 4: En_Bager En Bager søges til Tjustrup Andelsbageri. Pladsen skal tiltrædes senest om en Maaned. Der er Beboelseslejlighed for en Familie, og fri Ildebrændsel faas. Ansøgninger, som ikke indkommer før 16de Februar, komme ikke i Betragtning, og der maa opgives den Løn, som ønskes. Vindstrup pr. Fuglebjerg, den 31te Januar 1891. Rasmus Andersen | ||
| 46 |  | Sorø Amts-Tidende eller Slagelse Avis - 1915-12-03 side 3: Alle regninger Alle Regninger til Interessentskabet "Damptærskeværket Petersminde" skal være indsendt til undertegnede Formand inden 15de Januar 1916, da Interessentskabet opløses. Rasmus Andersen, Vindstrup, Fuglebjerg. | ||
| 47 |  | Sorø Amts-Tidende eller Slagelse Avis 1915-11-05 Side 3: Mund og Klovesyge I Anledning af Mund- og Klovesyge i Besætningen hos Gdr. Rasmus Andersen, Vindstrup, etableres herved en Lokalafspærring, bestaaende af Vindstrup By med de til denne hørende Marker. Øster Flakkebjerg Herred, d. 5. November 1915 Schiødte. | ||
| 48 |  | Sorø Amtstidende 1898-02-23 Ane Lisbeth Madsdatter Død Mandagen den 21de ds. døde min kære Hustru, vore Børns kærlige Moder, Ane Lisbeth Andersen, hvilket hermed bekendtgøres for Slægt og Venner. Tjustrup, den 22de Februar 1898. Søren Andersen, Gmd. Begravelsen er bestemt til Onsdagen den 2den Marts Kl. 11 fra Hjemmet. | ||
| 49 |  | Sorø Amtstidende 1901-11-29 Side 3 Ejendomshandel Fuglebjerg. Ejendomshandeler. Gdr. Hans Olsen, Vindstrup, har i Dag solgt den ham tilhørende Gaard til Gaardbestyrer Søren Sørensen samme Steds for en købesum af 15.000 Kr. Besætningen, der udelukkende bestaar af præmierede Køer, medfølger ikke. Til Gaarden hører et Areal af 32 Tdr. Land med ca. 4½ Td. Hartkorn. Overtagelse 1ste April. -Bolsmand Chr. Bendtsen af Rugkrogen har i Dag solgt den ham tilhørende Ejendom samme Steds til Gdr. Hans Olsen af Vindstrup for en købesum af 13,000 Kr. Besætning og Inventar medfølger. Der er 12 Tdr. Land Agerjord til Stedet. Overtages 1ste April. | ||
| 50 |  | Sorø Amtstidende 1903-09-12 Søren Andersen Død I Gaar døde vor kære Fader og Svigerfader, Gmd, Søren Andersen, Tjustrup, 76 Aar gl., hvilket meddeles Slægt og Venner på egne og Families Vegne. Tjustrup, den 12. Septbr. 1903. Stine Andersen. Peter Andersen. Begravelsen er bestemt til Fredagen den 18de ds., Kl. 12, fra Hjemmet. | ||
| 51 |  | Sorø Amtstidende 1909-07-22 side 3 Anlæg af vandværk Anlæg af Vandværk i Vindstrup efter Tegning, Plan og Beskrivelse, som er fremlagt hos Gdr. Rasm. Andersen, Vindstrup, Telefon Fuglebjerg 42,1 der modtager Tilbud paa Anlæget indtil 1. August. | ||
| 52 |  | Sorø Andelssvineslagteri ifølge KRAK 1950 Sorøegnens Andelssvineslagteri. Stiftet i 1907; den første generalforsamling afholdtes på hotel "Klubben" d. 3. april, hvor omkring halvdelen af de indtegnede ca. 700 andelshavere var samlet og det vedtoges at oprette slagteriet, og lørdag d. 13. juli afholdtes den egentlige stiftende generalforsamling sammesteds. Initiativet til slagteriets oprettelse udgik hovedsagelig fra dyrlæge S. Nielsen (f. 1855, d. 1927). Den første bestyrelse kom til at bestå af proprietær Fr. Jørgensen, Bromme Mølle, der var formand, sognefoged P. Jespersen , Alsted, folketingsmand Poul Christensen, Ødemark, gårdejer Jens Jensen, Borød, gårdejer K. Jørgensen, Suserup, gårdejer Rasmus Andersen, Vindstrup og ovennævnte dyrlæge Nielsen, Sorø By. Efter en del vanskeligheder m. h. t. slagteriets beliggenhed kunne slagteribygningens opførelse afsluttes d. 30. okt. 1909, og den første slagtning fandt sted d. 24. nov. Slagteriet overtog det udsalg, Ringsted Svineslagteri hidtil havde drevet i Sorø. Så snart slagteriet havde påbegyndt sin virksomhed ønskede proprietær Jørgensen at fratræde som bestyrelsesformand; han afløstes i 1911 af J. Chr. Larsen (f. 1859, d. 1945), der i 1941 afløstes af den nuværende formand, gårdejer Niels Hansen, Fuldby. I 1912 tiltrådte Chr. Emborg (f. 1883) som direktør for slagteriet. Han fratrådte til nytår 1916-17 og efterfulgtes af J. Mehlsen (f. 1885), der fra trådte i 1926. Hans efterfølger blev J. P. Jensen (f. 1897), som i 1932 afløstes af slagteriets nuværende direktør, A. Hansen (f. 1897). Adresse: Sorø. | ||
| 53 |  | Thisted Amtsavis 1949-03-16 Ung pige søges Fyn kalder! Da vor Datter gerne vil paa Højskole, søger vi er flink, ung Pige, gerne KFUK´er, i hendes Sted 1. Maj til en Gaard på 70 Tdr. Ld. Klaver maa benyttes i Fritiden, god Frihed. Hos en Datter er Plads ledig for en yngre Pige. Gdr. Niels Damsbo, Snave pr. Flemløse. | ||
| 54 | | Uddrag af Arne Posts Erindringer - om hans tid på Stensgaard (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.) | ||
| 55 |  | Vestsjællands Social-Demokrat 1945-01-27 Jens Nielsen Damsbo død Missionær død. Kolding, Lørdag (RB). Danmarks ældste Missionær, Jens Nielsen Damsbo, Kolding, er død, 93 Aar gammel. Damsbo var Gaardmandssøn fra Snave paa Fyn, og efter at have været Landmand i 30 Aar blev han Indremissionær med Station i Langeskov paa Fyn, i Nakskov og i Vig i Odsherred. Han tog sin Afsked i 1931, men har været benyttet som Taler lige til sit 86. Aar. | ||
| 56 | | vivinus avisudklip.pdf |
Jeg bestræber mig på at dokumentere alle mine kilder i dette stamtræ. Hvis du har noget at tilføje, så lad mig det endeligt vide!
